Arkiver - Side 4

  • Videnskabsteori
    Årg. 8 Nr. 2 (1987)

    (...) Dette temanummer omhandler psykologiens videnskabsteori. Det vil sige, at hvor almindelige temanumre har beskæftiget sig med skinbarlige psykologiske fænomener og problemer og har diskuteret de teorier, som beskæftiger sig hermed, der foregår dette temanummer på det metaplan, hvor det er de psykologiske teorier og de øvrige forhold i den psykologiske disciplin, som bliver behandlet.

  • Seksualitet
    Årg. 8 Nr. 1 (1987)

    (...) Der er emner nok at tage op inden for det temaområde, der indrammes af seksualitet og psykologi. Ved sammensætningen af det nærværende temanummer har vi på forhånd givet afkald på at dække området i sin helhed eller på en systematisk måde. I stedet er vi gået ud fra, hvad vi selv og en række af vore kolleger konkret arbejdede med, og det er betegnende for temaets centrale placering, at resultatet er blevet et af vore hidtil mest omfangsrige numre. Forhåbentlig vil læserne finde, at kvaliteten af artiklerne står mål med omfanget.

  • Klassiske problemer i psykologien
    Årg. 7 Nr. 2 (1986)

    Psykologisk Laboratorium ved Københavns Universitet fylder 100 år i 1986. Det fejres her i efteråret med forskellige aktiviteter, herunder udgivelse af festskrifter og historiske publikationer. Psyke & Logos har også ønsket, at bidrage til fejringen af dansk psykologis jubelår. Imidlertid har vi ikke ment at kunne byde vore abonnenter et nummer af tidsskriftet, som enten er et almindeligt festskrift eller en decideret historisk præget publikation. Derfor udkastede vi følgende plan. Vi bad en række personer om at skrive en artikel om et af almenpsykologiens klassiske temaer eller emner såsom perception, tænkning, motivation, bevidsthed osv. Instruktionen til artiklens form lød: Der tages udgangspunkt i den måde hvorpå emnet blev forstået i slutningen af forrige århundrede, dvs. på det tidspunkt da dansk psykologi blev til. Derefter foretages en hastig historisk gennemgang af de vigtigste nyforståelser op til i dag. Dansk psykologi inddrages, hvis den har bidraget til udviklingen eller af andre grunde fortjener omtale. Endelig udfoldes hvor substansen i emnets state of the art ligger i dag og kan tænkes at ligge i fremtiden.

  • Den terapeutiske proces
    Årg. 7 Nr. 1 (1986)

    (...) Fælles for artiklerne i dette temanummer af Psyke & Logos er, at de omhandler forskellige sider af den terapeutiske proces, og at de er skrevet af aktive terapeuter. Tre problemstillinger er særligt iøjnefaldende: (1) Der er forsøg på at indfange den terapeutiske proces' væsen som noget kvalitativt andet end enhver forestilling om effekt. (2) Der er diskussioner af de skrevne og uskrevne regler for forholdet mellem teraput og patient, som ikke må overtrædes, dvs. en etisk problemstilling. (3) Og der er opstilling af modeller, hvori samspillet mellem terapeut og patient kan fastholdes, dels i et forløbsmæssigt, dels i et systematisk perspektiv.

  • Moral
    Årg. 6 Nr. 2 (1985)

    Indtil for få år siden blev moral i vide kredse opfattet som et antikveret begreb. Moral var hovedsageligt noget man havde i Indre Mission, frisindede og oplyste mennesker derimod, de havde holdning, overbevisning, ja måske havde de ligefrem en ideologi, men ingen moral. Og så sker der lige pludselig et omsving. Moral bliver fra det ene år til det andet noget, man atter tager alvorligt.
    Det er ikke kun et anliggende for teologer og moralfilosoffer, men også for fx læger, for slet ikke at tale om deres patienter, og selv marxistiske teoretikere må argumentere for, at også marxismen har en moral, endog den bedste, der findes. Denne moralske opblussen har da ligefrem fået nogen til at betegne den dekade, vi nu befinder os i, som "moralens årti". Hvis nu alt dette blot var et modefænomen, eller et udtryk for en konjekturel bevægelse, så burde vi i dette tidsskrift overlade det til dagbladene at fejre moralens cykliske genopstandelse. Men som flere af dette temanummers
    forfattere kommer ind på, så er der muligvis tale om noget mere bemærkelsesværdigt, noget som ikke er knyttet til dekader, men til sekler. Den forflygtigelse af moralske problemer, som netop er omtalt, er nemlig slet ikke et kortvarigt fænomen, der er knyttet til letsindigheden i de glade tressere, eller måske til kulturradikalismen siden tyverne, eller evt. til radikalismen siden l 870'erne. Faktisk kan hele den nyere tid ses som en accelererende sekularisering, der erstatter den gamle moral med den ny målrationalitet.

  • Kvindepsykologi
    Årg. 6 Nr. 1 (1985)

    (...) Da vi af Psyke & Logos' redaktion (uvist hvordan, kom vi til at kalde dem "bagmændene") blev opfordret til at være gæsteredaktører for et temanummer om kvindepsykologi, var det en kærkommen lejlighed til at tage den videnskabelige fordring, som kvindeforskningen stiller, op til nærmere diskussion.
    Det har som følge heraf været vores intention med temanummeret at præsentere psykologisk kvindeforskning af teori- og metodereflekterende karakter frem for empiriske undersøgelser af kvindespecifikke problemfelter. Artikler af videnskabsteoretisk karakter dominerer i nummeret, men artikler, som reflekterer teori og metode ud fra et empirisk erfaringsmateriale, er også repræsenteret. De sidstnævnte artikler danner i deres emnevalg et fint modstykke til den åndelige undertrykkelse af kvinder i videnskaben, idet de fokuserer på den direkte voldeligt-kropslige destruktion af kvinden, herunder selvdestruktionen i selvmordets udgave.

  • Menneske og maskine
    Årg. 5 Nr. 2 (1984)

    En voldsom teknologisk bølge er ved at skylle ind over os. Stadig mere omfattende dele af samsundslivet bliver berørt af den nye teknologi, informationsteknologien, og en del såkaldte fremtidsforskere profeterer at et helt nyt samfund er ved at opstå. Hvad har denne udvikling nu med psykologi at gøre, og hvad er årsagen til at Psyke og Logos har gjort forholdet mellem menneske og (data)maskine til tema?
    Som det vil fremgå af artiklerne har den informationsteknologiske udvikling ganske meget med faget psykologi at gøre, ja de store firmaer inden for branchen, i USA og i Japan, satser snart lige så meget på psykologer ( og lingvister) som på dataloger og elektronikingeniører. Det informationsteknologiske jordskælv har måske sit epicenter i selve psykologiens område, og såfremt dette er tilfældet er det da på tide, at faget begynder at forholde sig til det nye fænomen. Vi har valgt temaet menneske-maskine for at understrege det relationelle ved den nye teknologi, det forhold at maskinerne ikke længere er en irrelevant, menneskefremmed kategori, og de ikke kan fungere uden at relationen til den menneskelige bruger bliver medinddraget.

  • Følelser
    Årg. 5 Nr. 1 (1984)

    Psyke & Logos har flere gange tidligere indeholdt artikler om følelseslivet, men som Martin Johansen har påpeget her i tidsskriftet har den almindelige tendens været at den kognitive psykologi har sat følelseslivets psykologi noget i skyggen. Vi har derfor gjort følelserne til tema i nærværende nummer, og vi håber selvfølgelig at dette kan være med til at inspirere til yderligere beskæftigelse med området.
    Næsten ligeså rigt facetteret som selve følelseslivet er de synsvinkler der kan anlægges på dette. Og selv om vi kun har kunnet få en mindre del af disse synsvinkler repræsenteret her i nummeret, har vi dog fået nok til at kunne vise mangfoldigheden.

  • Psykens udviklingshistorie
    Årg. 4 Nr. 2 (1983)

    Da Psyke & Logos startede for snart fire år siden, var det med en programerklæring, der bl.a. understregede vigtigheden af "en empirisk og udviklingshistorisk undersøgelse af karakteren af det, som den psykologiske erkendelse er om, nemlig psyken". De første numre (især nr. 1/1980 og nr. 1/1981) var da også i høj grad præget af denne udviklingshistoriske interesse, og nu finder vi tiden inde til at vende tilbage til dette tema. I foråret 1983 arrangerede redaktionen af Psyke & Logos et seminar om temaet, og artiklerne i numret er for fleres vedkommende bearbejdelser af seminaroplæg. Artiklerne angriber problemet fra flere forskellige synsvinkler og anviser temmelig forskellige løsningsforslag.

  • Narcissisme
    Årg. 4 Nr. 1 (1983)

    Narcissisme-begrebet er i de seneste år blevet en fællesnævner for diskussioner af mange forskellige fænomener. Som så ofte rejser det spørgsmål sig, om der bag de enkelte fænomener ligger et fælles væsenstræk, eller om det blot er tilfældige overfladiske lighedspunkter, der har krystalliseret sig omkring den samme term.
    I redaktionen af Psyke & Logos havde vi ikke noget forudfattet svar på dette spørgsmål, da vi besluttede at lave et temanummer om narcissisme. Vi havde hver især kendskab til flere personer, der arbejdede med narcissisme-problematikken, og ved at bede nogle af dem belyse spørgsmålet og sammenfatte deres synspunkter håbede vi på at kunne levere et vægtigt bidrag til den standende diskussion. Vi synes selv, at der er kommet mange interessante og vigtige indlæg ud af forsøget, uanset at vi på forhånd kunne vide, at der ikke ville blive tale om enighed. De enkelte artikler peger som ventet i mange forskellige retninger, og nummeret er således ikke noget gennemkomponeret værk om temaet narcissisme. Med hensyn til de to store navne i de seneste års narcissisme-diskussion, Heinz Kohut og Thomas Ziehe, er der f.eks. både repræsenteret en positiv og en negativ vurdering i nummeret.

  • Refleksivitet
    Årg. 3 Nr. 2 (1982)

    Psyke og Logos arrangerede i foråret et seminar om emnet refleksivitet. Det foreliggende temanummer er resultatet af dette seminar. I al sin kaleidoskopiske ufuldkommenhed mener vi, at dette temanummer svarer godt til tidsskriftets formål: at bidrage til udviklingen af en selvstændig og sammenhængende psykologisk disciplin ved at tematisere og focusere inden for psykologiens genstandsområde.

  • Metodeproblemer i psykologien
    Årg. 3 Nr. 1 (1982)

    Dette nummers hovedartikler handler alle om grundlags- og metodeproblemer.

  • Psyke & Logos
    Årg. 2 Nr. 2 (1981)

    Det første nummar af årgang 1981 bragte artikler, som næsten alle handlede om emner fra og omkring sovjetpsykologien og i det hele taget materialistiske temaer i psykologien. For at antyde lidt af spændvidden i dagens danske psykologi samler dette nummers indlæg sig om en mere fænomenologisk og bevidsthedsteoretisk linie, - for et par af artiklernes vedkommende med følere ude i det æstetiske og mystiske.

  • Psyke & Logos
    Årg. 2 Nr. 1 (1981)

    Dette nummer af Psyke & Logos samler sig om sovjetpsykologien, nærmere bestemt Leontjew, hvis stigende indflydelse på ikke kun dansk psykologi er åbenbar. Især hans udformning af virksomhedsbegrebet er såvel udgangs- som opgørspunkt for mange af nummerets artikler. Inspirationen er klar, ligesom indsigelser og udbygninger er det.

  • Psyke & Logos
    Årg. 1 Nr. 2 (1980)

    I artiklen "Psykologi og Økonomi" tager Steen Larsen i dette nummer af tidsskriftet en historisk-semantisk tråd op fra sidste nummer, idet han ved en dristig undersøgelse af produktionsmåder og skriftsystemer søger at bestemme nogle almene træk ved sprogbrugens og kognitionsformernes historie. Denne artikel udgør formentlig samtidig en overgang til tidskriftets næste nummer, der sandsynligvis vil indeholde en hel del herhen hørende emner.
    Ellers domineres dette nummer af områderne motivation og emotion (...)

  • Psyke & Logos
    Årg. 1 Nr. 1 (1980)

    Dette samleværk hedder Psyke og Logos. Når man ser, hvor forskelligartede værkets artikler er, kan man gribes af den mistanke, at titlen er et påfund i mangel af bedre.
    Det er der lidt om, men ikke meget. Psyke og Logos peger på to gennemgående og krydsende dimensioner, eller vægtpunkter, angrebsmåder i artiklerne. Den ene er interessen for en logisk, dvs. såvel tanke- som materialnødvendig, undersøgelse af karakteren af erkendelse i almindelighed og psykologisk erkendelse i særdeleshed. Den anden er interessen for en empirisk og udviklingshistorisk undersøgelse af karakteren af det, som den psykologiske erkendelse er om, nemlig psyken. Denne psykologiens genstand har i de senere år ført en skjult tilværelse, anderledes - men ikke mindre mærkelig - end den som behaviorismen og dele af positivismen i sin tid henviste den til. Muligvis endda ikke anderledes. Med nogle for danske psykologer kendte begreber kunne man måske kalde de to dimensioner for den psykologiske kundskabs henholdsvis bestemmelses- og erfaringsgyldighed. Begge dimensioner optræder i alle artiklerne, men i nogle vægtes den ene dimension højere end den anden og omvendt.

76-91 af 91