RELEVANSEN AF NYERE PSYKODYNAMISK TEORI FOR DET KLINISK MUSIKTERAPEUTISKE ARBEJDE MED PSYKIATRISKE PATIENTER MED PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER

Forfattere

  • Niels Jørgensen Hannibal Aalborg Universitet Musikterapiklinikken på Aalborg Psykiatriske Sygehus

DOI:

https://doi.org/10.7146/pl.v28i1.8376

Nøgleord:

Musik og psykologi, Personlighedsforstyrrelser, Musikterapi

Resumé

Denne artikel beskriver et rationale for anvendelse af musik i en psykoterapeutisk kontekst. Det eksplicitte og implicitte forandringsniveau i psykoterapi med patienter med borderlinepersonlighedsforstyrrelse (BPF) diskuteres herpå med henvisning til to forskellige syn på terapeutisk forandring: Det ene er en relationel forståelse af personlighedsforstyrrelser, hvor begreber som tilknytning, affektregulering og mentalisering anvendes. Det andet er et syn på terapeut-klient-forholdets implicitte niveau som beskrevet af bl.a. Stern og »The Boston Change Process Study Group«. Med afsæt heri undersøges kerneselvet og den intersubjektive forhandling specifikt og i forhold til musikterapi med denne patientgruppe. Det konkluderes, at musikterapi kan facilitere og katalysere implicitte forandringsprocesser.

Forfatterbiografi

Niels Jørgensen Hannibal, Aalborg Universitet Musikterapiklinikken på Aalborg Psykiatriske Sygehus

Niels Jørgensen Hannibal. Kandidat i musikterapi fra Aalborg Universitet 1994. Ph.d. i 2000. Lektor ved musikterapiuddannelsen siden 2005. Har udført klinisk musikterapi på Musikterapiklinikken på Aalborg Psykiatriske Sygehus siden 1995

Downloads

Publiceret

2007-07-31

Citation/Eksport

Hannibal, N. J. (2007). RELEVANSEN AF NYERE PSYKODYNAMISK TEORI FOR DET KLINISK MUSIKTERAPEUTISKE ARBEJDE MED PSYKIATRISKE PATIENTER MED PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER. Psyke & Logos, 28(1), 23. https://doi.org/10.7146/pl.v28i1.8376