Resumé
Der er nødvendigt med samarbejde på tværs af STEM-uddannelser for at imødekomme behovet for kvalificeret arbejdskraft. En central kompetence er evnen til at formulere STEM-problemer. Et multipelt casestudie undersøger, hvordan undervisere kan støtte denne udvikling. Åben iscenesættelse kan øge elevengagement, men kræver en balance mellem frihed og faglig styring. Behovet for facilitering varierer på tværs af niveauer. Visuelle modeller som 6-hv-ord-modellen kan støtte elevernes afgrænsning og formulering af problemstillinger, hvis de ledsages af aktiv vejledning. Studiet peger på behovet for progression i lærerstyring, så undervisere kan understøtte både engagement og faglighed.
Referencer
Andresen, M. & Dahl, B. (2023). Discussion about the role of teacher authority when making a transition into creative problem-solving in mathematics. Acta Didactica Norden, 17(1), artikel 23. https://doi.org/10.5617/adno.9659
Becker, K. & Park, K. (2011). Effects of integrative approaches among science, technology, engineering, and mathematics (STEM) subjects on students’ learning: A preliminary meta-analysis. Journal of STEM Education, 12(5/6), 23.https://www.proquest.com/scholarly-journals/effects-integrative-approaches-among-science/docview/893425366/se-2?accountid=35465
Braun, V. & Clarke, V. (2006). Using thematic analysis in psychology. Qualitative Research in Psychology, 3(2), 77-101. https://doi.org/10.1191/1478088706qp063oa
Braun, V., & Clarke, V. (2019). Reflecting on reflexive thematic analysis. Qualitative Research in Sport, Exercise and Health, 11(4), 589–597.
Busch, H., Horst, S & Troelsen, R. (2003). Inspiration til fremtidens naturfaglige uddannelser. Undervisningsministeriet.
Bybee, R.W. (2013). The case for STEM education: Challenges and opportunities. NSTA Press.
Børne- og Undervisningsministeriet. (2019). Matematik: Faghæfte 2019. https://emu.dk/sites/default/files/2020-09/GSK_Fagh%C3%A6fte_Matematik.pdf
Børne- og Undervisningsministeriet. (2023). Vejledning til Fysik B i teknisk eux-forløb. https://uvm.dk/media/rfplbxk1/230807-fysik-b-i-teknisk-eux-forloeb.pdf
Børne- og Undervisningsministeriet. (2024). Vejledning til Fysik A, htx. https://uvm.dk/media/d0oatodf/240807-vejledning-til-fysik-a-htx.pdf
Baarts, C. (2015). Introduktion til etnografisk metode. Syddansk Universitetsforlag.
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet. (2023). Danmarks digitaliserings strategi - Ansvar for den digitale udvikling.
Flyvbjerg, B. (2006). Five misunderstandings about case-study research. Qualitative Inquiry, 12(2), 219-245. https://doi.org/10.1177/1077800405284363
Jensen, T.H. (2007). Udvikling af matematisk modelleringskompetence som matematikundervisningens omdrejningspunkt – hvorfor ikke? Ph.d.-afhandling, Roskilde Universitet. https://pure.au.dk/portal/files/227/THJ07-phd-dissertation.pdf
Hald, C. W., Skeen, K., Langmach, M., & Skotte, N. R. (2022). Hvordan sikrer vi et tilstrækkeligt optag af unge på STEM-uddannelser. Rapport. https://concito.dk/files/media/document/Analyse_Hvordan sikrer vi et tilstrækkeligt optag af unge på STEM uddannelser.pdf
Højgaard, T. (2024). Kompetenceorienteret matematikundervisning. https://emu.dk/grundskole/matematik/kompetenceorienteret-matematikundervisning
Kvale, S. & Brinkmann, S. (2015). Interview: Det kvalitative forskningsinterview som håndværk. Hans Reitzels Forlag.
LeCompte, M. D., Goetz, J. P., & Tesch, R. (1993). Ethnography and qualitative design in educational research. (No Title).
Lincoln, Y.S. & Guba, E.G. (1985). Naturalistic inquiry. SAGE Publications.
Møller, M. (2022). Fra STEM-faglighed til STEM-kompetencer – et analytisk greb for STEM-undervisning i Danmark. MONA, 2022(4), 8-30. https://doi.org/10.7146/mona.v22i4.134910
Møller, M. (2024). Kompetenceorienteret STEM-undervisning [Ph.d.-afhandling]. M_ller_M._2024_Kompetenceorienteret_STEM-undervisning_ph.d..pdf
Niss, M. & Jensen, T.H. (red.). (2002). Kompetencer og matematiklæring. Idéer og inspiration til udvikling af matematikundervisning i Danmark. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 18. Undervisningsministeriet.
OECD. (2023). OECD Skills Outlook 2023. https://doi.org/10.1787/27452f29-en
Pleasants, J. (2020). Inquiring into the nature of STEM problems. Science & Education, 29(4), 831-855. https://doi.org/10.1007/s11191-020-00135-5
Robson, C. (2002). Real World Research. Blackwell.
Savery, J.R. (2006). Overview of problem-based learning: Definitions and distinctions. Interdisciplinary Journal of Problem-Based Learning, 1(1), 9-20.
https://doi.org/10.7771/1541-5015.1002
Schoenfeld, A.H. (1992). Learning to think mathematically: Problem solving, metacognition, and sense making in mathematics. I D.A. Grouws (red.), Handbook of research on mathematics teaching and learning: A project of the National Council of Teachers of Mathematics (s. 334-370). Macmillan Publishing Co.
Svabo, C., Larsen, D., Borch, K., Svendsen, M. & Kristensen, M. (2024). STEM-didaktik. Syddansk Universitetsforlag.
Sølberg, J., Bundsgaard, J. & Højgaard, T. (2015). Kompetencemål i praksis – hvad har vi lært af KOMPIS? MONA, 15(2), 46-59. https://doi.org/10.7146/mona.v0i2.36308
Vygotsky, L.S. (1962). Thought and language. The MIT Press.
Aalborg Universitet. (2022). Studieordning for bacheloruddannelsen i robotteknologi, 2022. https://studieordninger.aau.dk/2022/32/3458

Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse –Ikke-kommerciel (by-nc).
Copyright (c) 2026 Maria Møller, Bettina Dahl Søndergaard, Lykke Brogaard Bertel, Søren Hansen, Camilla Guldborg Hundahl
