Mytisk struktur og poetisk form i Walt Whitmans og Emily Dickinsons lyrik

Abstract

Da Emily Dickinson i 1862 sendte nogle digte til den litterære redaktør af Atlantic Monthly, Thomas Wentworth Higginson, svarede han med et spørgsmål. Han spurgte, om hun havde læst Walter Whitman. Det var ikke et uskyldigt spørgsmål. For Higginson havde udtalt at Whitmans skam ikke var, at han havde skrevet digte, men at han ikke havde brændt dem bagefter. Higginson udgav heller ikke Dickinsons digte. For de var efter hans mening "spasmodiske" og "ukontrollerede".