Call for abstracts til temanummer af K&K nr. 127: Sammenligninger

2018-02-06

Sammenligninger

CFP, Kultur og Klasse, nr. 127, f. 2019

Redaktører Anne Ring, Frits Andersen og Karen-Margrethe Simonsen

Vi sammenligner konstant, men hvad skal der egentlig til for, at en sammenligning er meningsfuld, relevant, sjov, perspektivrig? Hvad får man ud af at sammenligne indiske rickshaws med franske taxaer, eller en sonnet af Shakespeare med en sonnet af Edward Kamau Brathwaite fra Barbados, eller Stanley Kubricks Eyes Wide Shut med den bog, som den filmatiserer, nemlig Arthur Schnitzlers ”Traumnovelle”, eller orientalismen med orienten, nordlige med sydlige perspektiver, kvinder med mænd, nutiden med fortiden, eller af at sammenligne ikke bare ord og billede men væsensforskellige og institutionelt adskilte medier?  At sammenligne er aldrig uskyldigt.

Sammenligning er en basal akademisk metode, men det er også en særlig disciplin inden for visse fag, og et særligt problem. Som moderne disciplin blev komparatismen grundlagt i 1800-tallet, hvor den komparative metode blev udviklet til at sammenligne bl.a. de nye nationallitteraturer, der voksede frem sammen med de nye nationalstater. Siden da har komparatismen udvidet sit felt dramatisk. De komparative afdelinger for litteratur- og kulturstudier voksede eksplosivt op gennem det 20. århundrede, og man sammenlignede ikke bare litteratur, men også kunst, medier, film, etniske kulturtraditioner, religion etc. Ofte gik sammenligningerne på tværs mellem kunstarterne eller på tværs af de nationale skel, som den tidlige komparatisme havde arbejdet med.

Op gennem det 20. århundrede voksede også den kritiske diskussion af, hvad komparatisme egentlig er. Komparatismen er blevet beskyldt for eurocentrisme (Spivak, Radhnakrishnan), for reduktionisme (Apter, Badiou), elitisme (Jameson) og overteoretisering (Godzich). Den er blevet udfordret og gentænkt af en globalisering, der har tvunget kulturerne ind i ’proximity’ (Felski), og som har erstattet de fast afgrænsede kulturer med en globaliseret kultur, der arbejder med cirkulation, oversættelse, netværk og transkulturelle relationer. Hvordan kan man sammenligne forskellige æstetiske værker fra forskellige kulturkredse, når æstetikken altid allerede er globaliseret (Papastergiadis), eller relateret (Glissant, Borriaud), hvis kulturerne er palimpsestiske (Huyssen), viklet ind i hinanden i netværk (Chow) eller i forbundne konstellationer (Melas)? Den nye globale eller planetariske bevidsthed er en direkte udfordring for komparatismen.

Hertil kommer, at kunst og kultur, i modsætning til teknologi, er forbundet med tidligere perioder på en friere måde, og at der er en stigende opmærksom på, at tidligere kulturer også stod i forbindelse med hinanden. (Juneja, Mercer). Det er således ikke oplagt, hvordan man afgrænser de objekter og kulturer, man sammenligner. Hvad bør overhovedet sammenlignes og hvorfor?

En helt tredje udfordring, der også må føre til gentænkning af den komparative metode er de digitale teknologier. Big data, kvantitative metoder og systematiske overbliksstudier forhindrer måske ikke komparatismen, men den udfordrer dens kvalitative grundlag (Kaufmann et al.). Remedialiseringer af enkeltværker rejser spørgsmålet om, hvilket værk, der egentlig analyseres. Det er også blevet foreslået, at objekterne for sammenligningen ikke bare er passive størrelser, men selv har en agens i sammenligningen (Feldman/Felski). Der er til stadighed et kritisk forhold mellem teori og praksis, og en voksende modstand mod at teoretisere en metode, der måske bedst forstås gennem cases og konkrete konstellationer.

Dette temanummer ønsker at sætte fokus på nye muligheder i og udfordringer for komparatismen. Vi inviterer bidrag inden for alle humanistiske områder, der vil diskutere komparatismen i et kritisk lys, gerne ud fra helt konkrete materialer, værker og cases.

Kritiske vinkler, der kan indgå i de sammenlignende analyser, kan være følgende: 

• Sammenligningens politik
• Komparatismen:
- under indtryk af globaliseringen, eurocentrisme etc.
- i en ny medievirkelighed
• Sammenligning mellem forskellige:
- historiske perioder
- kunstarter og medier
- æstetiske stilarter
- topoi
• Kontekstens rolle i komparatismen
• Komparatisme som en udforskning af grænseoverskridende relationer
• Komparative tilgange til forståelsen af konvergerende og divergerende kulturer, métissages, hybrider, forskelle og andethed mv.
• Problemet med uoversættelighed (untranslatables) i konkrete sammenligninger
• Komparatismens metode, historisk og/eller i dag
• Nye udfordringer af komparatismens metode fra digitale teknologier, posthumanisme, planetarisme, ny materialisme, relationel æstetik, remedialiseringer etc.