Arkiver

  • Den store techrevolution
    Nr. 2 (2021)

    Er der én ting, som coronapandemien har understreget, er det, hvor helt utrolig digital
    verden er blevet. Stort set fra dag ét flyttede store dele af samfundslivet online, da millioner
    af arbejdere blev sendt hjem, og store dele af verden lukkede fysisk ned.
    Det var et gigantisk eksperiment – og overordnet set lykkedes det langt bedre, end
    de fleste havde forestillet sig. Samfundet brød ikke sammen, supermarkederne forblev
    fyldte, aviserne udkom som vanligt, og myndighederne fungerer glimrende. Alt sammen
    takket være digitaliseringen af alle aspekter af tilværelsen – fra kærlighedslivet til
    økonomien og videre til diplomatiet og vores helt eget magasin.
    Den rivende teknologiske udvikling har enorm betydning, også for udenrigs- og
    forsvarspolitikken, og derfor er dette nummer af Udenrigs viet til tech. Vi står overfor
    store kræfter, og techgiganterne er på en række områder åbenbart mindst lige
    så magtfulde som selv de allerstørste nationer. Se bare hvor stille der er blevet omkring
    USA’s tidligere præsident Donald Trump, efter han blev bandlyst fra Twitter
    og Facebook.

    Men er det en god idé, at private virksomheder reelt kan lukke munden på USA’s
    præsident?

  • Den anden halvdel
    Nr. 1 (2021)

    Indtil for nyligt var det mænd, der stod i spidsen for verdens stater og udenrigs- politikken. Trods få magtfulde kvinders indflydelse på historiens gang, som Uffe Østergaard skitserer i sin artikel, var kvinder placeret i baggrunden i samfundet.

    Sådan er det lykkeligvis ikke længere. I Danmark har to ud af de tre seneste stats- ministre været kvinder. Det samme gælder i fire af de fem nordiske lande, og i Tysk- land skal man være et stykke oppe i 20’erne for at huske, da kansleren ikke var kvinde.

    Dette nummer af Udenrigs er viet til kvinder – deres rolle, deres påvirkning, og hvad det betyder, at de i stigende grad har indflydelse på udenrigs- og forsvarspolitik- ken i den vestlige verden. Hvad betyder det for substansen og politikken, at kvinder er kommet med helt i front? Og hvordan har det været for de konkrete kvinder, der var mønsterbrydere på posterne?

  • Udenrigs: FN 75 år - Håbet er stadig lyseblåt
    Nr. 4 (2020)

    Hvis FN var et menneske, ville det for længst være nået pensionsalderen. At ver- densorganisationen overhovedet er blevet 75 år, er i sig selv en imponerende bedrift – forgængeren Folkeforbundet nåede reelt kun til teenageårene og fik aldrig vokset sig stor og stærk. Trods masser af udfordringer er FN blevet et fikspunkt i det internationale system. Selv de argeste modstandere af den internationale or- den har accepteret værdien i et fælles mødested. Gennem årene er der sideløben- de med FN fremvokset en skov af underorganisationer, der på områder fra klima til sundhed og videre til fattigdomsbekæmpelse og fredsbevaring dagligt forbedrer livet for millioner.

    Er FN en succes eller fiasko? Det kommer an på, hvordan man ser det. På den ene side er FN ikke blevet den selvstændige fredsskabende aktør, som det var tilsigtet. Omvendt har organisationen løst opgaver, som ingen havde forestillet sig mulige i 1945. Som generalsekretær Dag Hammarskjöld udtrykte det, blev FN ”ikke skabt for at få os til himlen, men for at frelse os fra helvede”.

    Men hvad er fremtiden for FN, og hvordan skal organisationen tilpasse sig? Det er temaet for dette nummer af Udenrigs.

  • Udenrigs: Så kom pandemien...
    Nr. 3 (2020)

    COVID-19 har med et meget, meget brat slag forandret verden og vist, at globaliseringen sagtens kan stoppes, flyruterne aflyses og verden sættes i stå. Når kommer ud af coronakrisen, vil verden ikke være den samme. Hundredtusinder eller millioner liv vil være tabt, langt flere vil være kastet ud i ekstrem fattigdom, og verden vil skulle kæmpe sig ud af den største økonomiske krise siden Anden Verdenskrig.

    Vi ved ikke, hvor det hele ender, men det er bestemt ikke for tidligt at forberede sig på. Derfor er dette nummer af Udenrigs viet til coronakrisen og hvad den betyder og kommer til at betyde. Vi har talt med udenrigsminister Jeppe Kofod og tre andre førende danske udenrigspolitiske politikere om hvilke udfordringer, der er for en småstat som Danmark i en omskiftelig verden.

  • Udenrigs: Demokrati under pres
    Nr. 2 (2020)

    ”Events, dear boy, events.” Sådan beskrev den britiske premierminister Harold Macmillan engang det, der kan få regeringer til at snuble. Og begivenheder er der ikke just mangel på for tiden. Coronakrisen er kommet buldrende fuldkomment uventet og har på få måneder fået den globale økonomi ud i et nærmest frit fald og skabt en helt ny verden. USA har end ikke kunnet beskytte sig selv og mildt sagt ikke vist sig som en verdensleder i krisens stund. Hvordan det hele ender – og hvornår – er umuligt at sige, vi rider alle på tigerens ryg i disse måneder. Men så meget desto mere er der anledning til at tænke og læse om verden og de mange udenrigspolitiske dagsordener – både de coronarelaterede og alle de andre, der jo ikke er forsvundet. Krisen har for flere ledere været en mulighed for at stramme grebet om deres lande yderligere – og det er netop de autoritære tendenser i verden, der er den røde tråd i dette nummer af Udenrigs.

  • Udenrigs: Det grønne imperativ
    Nr. 1 (2020)

    Efter et langt tilløb er klimaforandringer i den grad kommet på dagsordenen – både i Danmark og internationalt. Folketingsvalget sidste år blev et klimavalg, og kampen for at nedbringe udledningen af drivhusgasser er blevet en global topprioritet, også selvom der er stor uenighed om, hvordan det skal ske. Senest har de enorme brande i Australien vist verden, hvad der venter, hvis ikke vi får situationen under kontrol.

    Derfor er dette nummer af Udenrigs primært viet til klimaet og dets betydning for det internationale samarbejde.

  • Gråzonekrig: Cyber, hybridkrig og kunstig intelligens
    Nr. 3 (2019)

    Teknologien forandrer verden hastigt i disse år og i høj grad også, når det gælder krig og konflikt. Droner, kunstig intelligens og cyberangreb er blot nogle af de nye udfordringer verden – og Danmark – står overfor. I dette nummer af Udenrigs ser vi nærmere på forandringerne og om Danmark og Vesten er rede til at møde dem. For vel er udviklingen hurtig, men det berømte citat fra den kinesiske militærtænker Sun Tzu om, at det allermest afgørende er at kende fjenden og sig selv, er sta- dig fuldkommen rigtigt, selv om det er mere end 2.500 år gammelt.

  • Verdenspolitiske brudflader
    Nr. 2 (2019)

    Det er interessante tider. Om det er en velsignelse eller en forbandelse, sådan som det gamle kinesiske ordsprog siger, er nok en smagssag. Men der er ingen tvivl om, at hele det internationale samfund og system er under hastig forandring. Magtbalancen skifter fra den vestlige verden mod Asien, klimaforandringerne sætter spørgsmålstegn ved hele vores økonomiske system og levevis, og de internationale organisationer fremstår for mange som forældede og forvitrede. 

  • Tema: Europas skæbnestund - kan EU klare presset?
    Nr. 1 (2019)

    Dette nummer af Udenrigs fokuserer på en række af de toneangivende bevægelser i euro- pæisk politik her i et valgår.

  • Udenrigs - Tema: Udfordringer for dansk sikkerhed
    Nr. 3 (2018)

    Minitema om Rusland, Frankrig og Brexit

    Vi lever i en omskiftelig verden, der løbende stiller os over for nye udfordrin- ger – det gælder ikke mindst vort lands sikkerhed. Derfor har vi i dette nummer af Udenrigs valgt at stille skarpt på de udfordringer, som dansk sikkerhed i 2019 står overfor. 

  • Udenrigs - Tema: Geoøkonomi – penge som våben
    Nr. 2 (2018)

    Siden Donald Trump tiltrådte som præsident, har han sat spørgsmålstegn ved den liberale handelsorden, som USA selv var med til at opbygge efter afslutnin- gen af Anden Verdenskrig. Her i slutningen af 2018 er handelskrigen mellem USA og Kina en realitet, og med udtalelser som, at ‘EU er næsten lige så slem som Kina’, er spørgsmålet, om og hvornår Europa vil blive inddraget. På den baggrund har Udenrigs valgt at lade temaet i dette nummer handle om begrebet ‘geoøkonomi’ og brugen af ‘penge som våben’.

  • Udenrigs - Tema: Regionale dynamikker i Asien
    Nr. 1 (2018)

    Det siges ofte, at det 21. århundrede er Asiens århundrede, og med et USA, der efter valget af Donald Trump til præsident synes stadig mindre villig til at stå som garant for det globale system, der blev opbygget efter Anden Verdenskrig, og et Kina, som under præsident Xi Jinping fremstår som en ambitiøs og selv- sikker stormagt, har denne påstand fået nyt liv.

    I dette nummer retter vi derfor opmærksomheden mod Asien.

  • Udenrigs - Tema: Dansk sikkerhed år 2018
    Nr. 3 (2017)

  • Udenrigs - Tema: Mellemøsten efter ‘foråret’
    Nr. 2 (2017)

  • Udenrigs - Tema: Afrika
    Nr. 1 (2017)

  • Udenrigs - Tema: Global Urbanisering
    Nr. 3 (2016)

  • Udenrigs - Jubilæumsnummer: Den liberale verdensorden
    Nr. 2 (2016)

  • Udenrigs - Tema: Arktis
    Nr. 1 (2016)

  • Udenrigs - Tema: Krise i Europa og EU
    Nr. 3 (2015)

    I dette nummer er fokus på Europa og EU. EU er gået ind i 2016 med en række uløste kriser bag sig. Flygtningestrømme har tvunget Europa i knæ, og EU-samarbejdet, der allerede blev sat på en alvorlig prøve af den omfattende krisehjælp til Grækenland, knager i fugerne ikke mindst i relation til EU's næststørste økonomi Storbritannien.

  • Udenrigs - Tema: FN-pagten 70 år
    Nr. 2 (2015)

    I dette nummer stiller vi skarpt på de Forenede Nationer, der siden organisationens etablering i 1945 har været en hjørnesten i dansk udenrigspolitik.

  • Udenrigs - Tema: Frosne konflikter
    Nr. 1 (2015)

    Konflikten i Ukraine har aktualiseret bekymringen for, at ‘frosne’ konflikter rundt om i Europa igen skal bryde ud i lys lue og i værste fald sætte værtsstaterne i brand. 

    Men hvad er egentlig en frossen konflikt – eller som det hedder på engelsk fagsprog, en ‘protracted conflict’.

  • Udenrigs - Tema: Nyt nordisk forsvarssamarbejde
    Nr. 2 (2014)

    Krisen om Ukraine fortsætter med at dominere den udenrigspolitiske dagsorden, og det bliver mere og mere klart, at krisen vil få stor betydning på en lang række områder. Det gælder ikke mindst for tankerne om et nyt nordisk forsvarssamarbejde, som er temaet i dette nummer af Udenrigs.

  • Udenrigs - Tema: EU forud for Europa-valget
    Nr. 1 (2014)

    Valget til Europa-Parlamentet står for døren. Derfor fokuserer vi i et tema i dette nummer på EU’s udvikling og Danmarks placering i et Europa under forandring.

  • Udenrigs - Tema: Bag om BRIKS
    Nr. 3 (2013)

    Det Udenrigspolitiske Selskab besluttede sommeren 2012 at tilrettelægge en møderække om ‘BRICS and beyond’. Vi bringer i dette nummer af Udenrigs nogle af de vigtigste indlæg.

  • Udenrigs - Tema: Erdogans nedtur
    Nr. 2 (2013)

    f tidens enorme omvæltninger i den muslimske verden har vi valgt Tyrkiet som tema, ikke mindst fordi det store potentielle EU-land i den seneste tid har oplevet både store fremskridt og tilbageslag.

  • Udenrigs - Tema: Mali og omegn
    Nr. 1 (2013)

    Krisen i Mali har afsløret manglerne ved den multilaterale sikkerhedsarkitektur i den vestafrikanske samarbejdsorganisation Ecowas, Den Afrikanske Union (AU) og FN. Mali er en central brik som mellemstation mellem Afrikas kritiske regioner, Maghreb, Sahel, Sahara og Guinea Golfen, et ressourcerigt land, hvor fremtidige konflikter uundgåeligt vil udspille sig. 

    Hvad med en dansk indsats for Malis befolkning?

  • Udenrigs - Tema: Incredible India
    Nr. 3 (2012)

    Denne udgave af Udenrigs handler om Indien. Indien er et fremadstormende stormagt, som ikke altid føler sig behandlet som sådan internationalt. I dette nummer af Udenrigs kigger vi på Indiens mange aspekter og specielt ind på Danmarks og Indiens forhold efter Niels Holck sagen. 

     

  • Udenrigs - Tema: Dansen om Rio
    Nr. 2 (2012)

    ‘Grøn økonomi’ var kodeordet i Rio. Rio+20 viste igen, at FN-apparatet ikke er klædt på til udfordringerne, og at vore ledere ikke kan levere ‘den fremtid, vi ønsker’. Det vil givet kun være muligt i ægte samspil med civilsamfund. FN’s generalsekretær, Ban ki-Moon, opfordrede med rette civilsamfund til at skabe ‘en kritisk masse’ imod de mange stopklodser for en mere bæredygtig fremtid. Udenrigs sætter i dette nummer fo- kus på klima- og udviklingspolitikkens historie.

  • Udenrigs - Tema: Før EU-formandsposten
    Nr. 3 (2011)

    Danmark står klar med et dynamisk logo for EU-formandskabet, men er der rum for dansk dynamik , når beslutninger afgøres helt andre steder?  Helle Thorning-Schmidt & Co kan forhåbentlig bidrage til, at EU’s eliter begynder at lytte til civilsamfundene.

  • Udenrigs - Tema: Arabisk opbrud
    Nr. 2 (2011)

    Udenrigs fokuserer i dette nummer i det arabiske opbrud som startede i Tuniesen og bliver ved med at udvikle sig. 

    På nuværende tidspunkt aner vi ikke, om det arabiske forår går mod sommer og årstidernes normale gang, eller om isvinter sætter ind i nogle af landene. Sikkert er kun, at regionen aldrig bliver den samme igen efter opbrud, som ikke kan gø- res ugjorte.

  • Udenrigs - Tema: Religion i international politik
    Nr. 1 (2011)

    Vi besluttede at gøre religioners rolle i international politik til tema for dette nummer, før nogen drømte om oprørsbølgen i Mellemøsten.

    Religion er kommet for at blive som en faktor i international politik, bl.a. fordi verden ikke længere er domineret af Vesten. Vi skal bare til at affinde os med det. Og det er slet ikke det værste, som kan ske, hvis vi faktisk kan få mindre terror ud af det.

  • Udenrigs - Tema: Fejlslagne stater
    Nr. 4 (2010)

  • Udenrigs - Tema: Verdens uorden
    Nr. 3 (2010)

  • Udenrigs - Tema: Krudttønden Nordkaukasus
    Nr. 2 (2010)

  • Udenrigs - Tema: Vestbalkan og EU
    Nr. 1 (2010)

  • Udenrigs - Tema: Efter Lissabon
    Nr. 4 (2009)

    Befolkningerne vil helst ikke mindes om EU-projektet for tit.

    I særdeleshed gælder det den danske befolkning. Vi har valgt at gøre Lissabon-traktaten til tema for dette nummer af Udenrigs, og som man vil kunne forvisse sig om i flere artikler, er de danske forbehold i høj grad ren symbolpolitik.

  • Udenrigs - Tema: Det Ny Europa
    Nr. 3 (2009)

    Muren, der delte Europa, er faldet. Det er en gammel nyhed, 20 år i disse dage.

    Det er et privilegium af historiske dimensioner at have oplevet Muren falde. Men også en forpligtelse til at sikre, at Europa ikke igen skal blive delt. Det kræver samarbejde og alle hånde politiske og økonomiske og kulturelle forbindelseslinjer dér, hvor et iskoldt jerntæppe førhen delte vores verden. Hvordan går det?

  • Udenrigs - Tema: Iran i oprør
    Nr. 2 (2009)

    En hvisken i øret under Udenrigspolitisk Selskabs studierejse til Iran blev uventet et varsel om den senere tumultariske afvikling af præsidentvalget den 12. juni.

    Dengang aftalte vi Iran-artiklerne til denne udgave af Udenrigs – før valget og før de voldsomme uroligheder, som fulgte. 

    Nu, hvor Udenrigs går i trykken, ved vi ikke, hvor urolighederne fører hen. 

  • Udenrigs - Tema: Juristernes Fremmarch i Udenrigspolitikken
    Nr. 1 (2009)

    Betydningen af folkeretten i udenrigspolitikken er blevet mangedoblet. 

    Det står i kontrast til for eksempel krigene på Balkan i halvfemserne, hvor det i Danmark var den dominerende holdning, at Milosevic måttes standses med magt af Vesten, også selv om der ikke var noget klart FN-mandat, fordi Rusland ikke ville være med.

    Så hvad er der sket? Hvorfor er politisk lederskab ikke i mindre og mindre grad tilstrækkeligt til at legitimere de beslutninger, der bliver truffet i udenrigspolitikken?

    Denne ‘juridificering’ af udenrigspolitikken er temaet for dette nummer af Udenrigs.

  • Udenrigs - Tema: Magtpolitikkens Genkomst
    Nr. 4 (2008)

     

     

  • Udenrigs - Tema: Kampen om Det Hvide Hus
    Nr. 3 (2008)

  • Udenrigs - Tema: Kineserne kommer
    Nr. 2 (2008)

    I dette nummer af Udenrigs har vi valgt at gøre Asiens største magt, Kina, til vores tema. 

    I nummeret vil man t kunne læse om, hvad vi kan vente os af kineserne: Hvad vil de bruge deres magt til? Hvor hurtigt vokser den kinesiske økonomi overhovedet? Og hvordan er det lykkedes dem at opnå sådanne svimlende vækstrater?

  • Udenrigs - Tema: Fra Nation til Stat
    Nr. 1 (2008)

    Hvordan bliver en stat en stat? Det var ikke mindst det spørgsmål, vi søgte svar på, da vi besluttede, at gøre ‘nationer uden stater’ til tema for dette nummer af Udenrigs. Anledningen var bl.a., at Kosovo erklæ- rede sig selvstændigt.Men som det hurtigt vil gå op for læseren af dette nummer, er der bestemt ikke noget enkelt svar på det spørgsmål. For inden for folkeretten finder man svar på, hvad en stat er, men ikke, hvordan man bliver sådan en.

  • Udenrigs - Tema: EU
    Nr. 4 (2007)

    Den ny Lissabon-traktat blev formelt undertegnet af EU’s stats- og regeringschefer den 13. december 2007.

    Udenrigs går i dette nummer ind i debatten.

  • Udenrigs - Tema: Klimaforandringer
    Nr. 3 (2007)

    I dette nummer af Udenrigs har vi valgt at sætte fokus på klimaforandringerne forud for det forestående topmøde – i håb om at ruste læsere til en debat, der i de næste år når stormfulde højder.

  • Udenrigs - Tema: Afghanistan
    Nr. 2 (2007)

  • Udenrigs - Tema: Putins Rusland
    Nr. 1 (2007)

    Den ny kurs i Putins Rusland kan således også blive i ildevarslende modstrid med vestlige interesser, herunder Danmarks. I dette relancerede nummer af Udenrigs fokuserer vi derfor på udviklingen i Rusland og det post- sovjetiske område og bringer Putins forsvar for en multipolær verden.

  • Udenrigs - Nr. 3 2006
    Nr. 3 (2006)

  • Udenrigs - Tema: Nationalstaterne og globaliseringen
    Nr. 2 (2006)

  • Udenrigs - nr. 1 2006
    Nr. 1 (2006)

  • Udenrigs - Nr. 4 2005
    Nr. 4 (2005)

  • Udenrigs - Nr. 3 2005
    Nr. 3 (2005)

  • Udenrigs - Nr. 2 2005
    Nr. 2 (2005)

  • Diplomatiet i en usikker verden
    Nr. 3 (2021)

    Diplomati er i sin natur diskret, nærmest usynligt hvis det for alvor er vellykket. Ingen ser krigen, der blev afværget, krisen, der blev demonteret, eller den storpolitiske uenighed, der blev løst, før den boblede over og ramte offentlighedens interesse. Derfor kan det være svært at få overblik over både betydningen, omfanget og håndværket i diplomatiet. Dette nummer af Udenrigs er viet til at komme et par takker dybere ned i diplomatiets skjulte arbejdsgange, processer og historier.

  • Om Krig
    Nr. 3 (2022)

    Ikke siden Cuba-krisen har truslen for atomkrig været større. Det såkaldte Doomsday Clock, der måler risikoen for menneskehedens udslettelse, står på 100 sekunder i midnat, tættere på end selv under Den Kolde Krig. At se Standley Kubriks mesterværk Dr. Strangelove er i dag pludselig mindre morsomt og mere dystert. Efter Ruslands invasion af Ukraine har præsident Putin igen og igen i meget lidt forblommede vendinger truet med at bruge atomvåben. Og i takt med at krigen går dårligere og dårligere for Rusland, og Putins delvise mobilisering synes at være en tragisk fiasko, er truslen kun blevet mere akut. Uffe Østergaard opridser atomvåbnenes lange historie i dette nummer, der har krigen som tema.

  • Migration & Mure
    Nr. 2 (2022)

  • Viden uden grænser
    Nr. 1 (2022)

    Udviklingen på den internationale scene går næsten så hurtigt for tiden, at man bliver helt stakåndet. Den ene krise og enorme udfordring kommer rullende, inden den forrige er slut, endsige forstået og fordøjet mentalt. Vi gik direkte fra Trump – og et forsøg på statskup i USA – til coronakrisen, og knap var mundbindet pakket væk og testcentrene ved at lukke, før Rusland invaderede Ukraine. Det er svært at få overblik, endsige at tænke lidt dybere tanker. 

    Men dybe tanker er – stadig – det, der er behov  for. Det nytter ikke noget, at alt er så hæsblæsende hastigt, at ingen nogensinde får sat sig ordentligt ind i tingene. Derfor er dette nummer af Udenrigs viet til viden. Uden viden og forskning kommer vi ikke videre, og derfor er det så afgørende at få delt og videreudviklet viden over hele kloden. Det er gennem viden og forskning, at vi som menneskehed er nået hertil, og det er ad den vej, vi kommer videre.