Belonging and recognition - studentperspectives at inequalit
DOI:
https://doi.org/10.7146/dut.v18i34.133901Abstract
Det er velkendt, at mange studerende på de videregående uddannelser mistrives på forskellige måder og af forskellige årsager. Vi ved dog mindre om, hvordan de oplever at være studerende på en videregående uddannelse. Formålet med denne artikel er at vise, hvilke kampe studerende med psykosociale vanskeligheder kæmper for at føle tilhør til deres uddannelse og at opnå en meningsfuld tilknytning til studie- og læringsmiljøerne. Empirisk bygger artiklen på dybdegående interviews med 47 studerende fra syv danske videregående uddannelsesinstitutioner om deres erfaringer med psykosociale problemer. Artiklen arbejder teoretisk med at analysere psykosociale processer som (manglende) oplevelser af tilhør og anerkendelse. Analytisk vises tre overordnede forhold, der står centralt i studerendes erfaringer med at håndtere psykosociale vanskeligheder i forhold til uddannelse: temporale strukturer, ekstraarbejde og skam. På den baggrund diskuteres, hvordan en øget interesse for de studerendes tilhør kan bidrage til at kvalificere uddannelsesinstitutionernes evne til at rumme unge med psykosociale problemer.
References
Adam, B. (1998). Timescapes of Modernity. Routledge.
Andersen, A. S. (2015). Historical Transformations Within Danish Higher Education. https://doi.org/10.1007/978-3-319-09716-9_4
I: The Roskilde Model: Problem-Oriented Learning and Project Work. Springer.
Antonsich, M. (2010). Searching for belonging - An analytical framework. Geography Compass, 4(6), 644-659. https://doi.org/10.1111/j.1749-8198.2009.00317.x
Baik, C., Larcombe, W., & Brooker, A. (2019). How universities can enhance student mental wellbeing. The student perspective. Higher Education Research and Development, 38 (4), 674-687. https://doi.org/10.1080/07294360.2019.1576596
Bengtsen, S. E., Sarauw, L. L., Filippakou, O. (2021). In search of student time: Student temporality and the future university. In: S. E. Bengtsen, S. Robinson, & W. Shumar (Eds.), The university becoming. Perspectives from philosophy and social theory. Debating higher education: Philosophical perspectives Vol. 6. (pp. 95-109). Springer. https://doi.org/10.1007/978-3-030-69628-3_7
Bernstein, B. (2001). Pædagogiske koder og deres praksismodaliteter. I: L. Chouliaraki & M. Bayer (Red.), Basil Bernstein, pædagogik, diskurs og magt (s. 69-93). Akademisk Forlag.
Bourdieu, P. (1998). Practical reason - On the theory of action. Polity Press
Brooks, R. & O'Shea, S. (eds.) (2021). Reimagining the higher education student. Constructing and contesting identities. Routledge. https://doi.org/10.4324/9780367854171
Burke, P. J. (2017). Difference in higher education pedagogies: Gender, emotion and shame. Gender and Education, 29(4), 430-444. https://doi.org/10.1080/09540253.2017.1308471
Burke, P. J., & Crozier, G. (2014). Higher education pedagogies: Gendered formations, mis/recognition and emotion. Journal of Research in Gender Studies, 4(2), 52-67.
Christensen, A. B. & Kristiansen, M.H. (2020): "Jeg ser det som et ekstra job, jeg har". I Dansk Pædagogisk Tidsskrift (2020, 1): Nye udfordringer på universitetet - pædagogik mellem lyst og nødvendighed. https://dpt.dk/temanumre/2020-1/
Cuervo, H. & Wyn, J. (2014). Reflections on the use of spatial and relational metaphors in youth studies. Journal of Youth Studies 17 (7), 901-915. https://doi.org/10.1080/13676261.2013.878796
Davies, B. (2000a). (In)scribing body/landscape relations. Alta Mira Press.
Davies, B. (2000b). A body of writing 1990-1999. Alta Mira Press.
Domina, T., Penner, A., & Penner, E. (2017). Categorical inequality: Schools as sorting machines. Annual Review of Sociology, 43, 311-330. https://doi.org/10.1146/annurev-soc-060116-053354
EU (2015), The ECTS Users' Guide, Luxembourg: Office for Official Publications of the European Communities. https://doi.org/10.2766/87192.
Fraser, N. (2001). Recognition without Ethics? Theory, Culture & Society, Vol. 18 (2-3), pp. 21-42. https://doi.org/10.1177/02632760122051760
Frost, L. (2016). Exploring the concepts of recognition and shame for social work. Journal of Social Work Practice, 30(4), 431-446. https://doi.org/10.1080/02650533.2015.1132689
Gravett, K., & Ajjawi, R. (2021). Belonging as situated practice. Studies in Higher Education, 1-11. https://doi-org.ep.fjernadgang.kb.dk/10.1080/03075079.2021.1894118
Hansen, E. J. (2011). Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv. Hans Reitzels Forlag. 2. udgave.
Holloway, S. (2001). The experience of Higher Education from the Perspective of Disabled Students. Disability & Society, 16(1), 597-615. https://doi.org/10.1080/09687590120059568
Honneth, A. (1996). The struggle for recognition - The moral grammar of social conflicts. Polity Press.
Ibrahim, A. K., Kelly, S. J., Adams, C. E., & Glazebrook, C. (2013). A systematic review of studies of depression prevalence in university students. Journal of Psychiatric Research, 47(3), 391-400. https://doi.org/10.1016/j.jpsychires.2012.11.015
Jensen, A.A. & Krogh L. (2020). Unge med trivselsproblemer i kollaborative læringsfællesskaber i videregående uddannelse. Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr.1, Nye udfordringer på universitetet - pædagogik mellem lyst og nødvendighed. https://dpt.dk/temanumre/2020-1/
Kristiansen, M.H. (2022). "Hører jeg så ikke til her?" En institutionel etnografi for studerende i psyko-sociale vanskeligheder i videregående uddannelse. PhDskolen for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet.
Larsen, L., Weber S. S., Wulf-Andersen, T. (2020). Asynkronitet og sortering i et accelereret uddannelsessystem. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 1. Nye udfordringer på universitetet - pædagogik mellem lyst og nødvendighed. https://dpt.dk/temanumre/2020-1/
Larsen, L., Wulf-Andersen, T. Nielsen, S.B., Mogensen, K.H. (2016). Udsatte unges uddannelsesdeltagelse: Tilhør og steder som teoretiske perspektiver. Sociologi i dag, 46, nr. 3-4, s. 110-129.
Lave, J. & Wenger, E. (1991). Situated learning: legitimate peripheral participation. University Press. https://doi.org/10.1017/CBO9780511815355
Olesen, H. S. (2012). The Societal Nature of Subjectivity: An Interdisciplinary Methodological Challenge. A Psycho-societal Approach in Empirical Social Research. Forum: Qualitative Social Research. Sozialforschung. Volume 13, No. 3, Art. 4.
Rosa, H. (2013). Social acceleration: A new theory of modernity. Columbia University Press. https://doi.org/10.7312/rosa14834
Sarauw, L. L. & Madsen, S.R. (2020). Higher education in the paradigm of speed: Student perspectives on the risks of fast-track degree completion. Learning and Teaching, Vol. 13, 1-23. https://doi.org/10.3167/latiss.2020.130102
Sarauw, L. L., & Madsen, S. R. (2016). Studerende i en fremdriftstid: Prioriteter, valg og dilemmaer set i lyset af fremdriftsreformen: Analyser og tal fra landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt 4.354 universitetsstuderende. DPU, Århus Universitet.
Skeggs, B. (2004). Exchange, value and affect: Bourdieu and 'the self'. The Sociological Review, 52(2_suppl), 75-95. https://doi.org/10.1111/j.1467-954X.2005.00525.x
Stigemo, A., Larsen, L. & Wulf-Andersen, T. (2021): "Hvis de først taber et skridt…" Vejledere og rådgiveres perspektiver på mistrivsel blandt studerende i videregående uddannelse. Studielivsprojektet, Roskilde Universitet
Storrie, K., Ahern, K., & Tuckett, A. (2010). A systematic review: Students with mental health problems - A growing problem. International Journal of Nursing Practice 16, 1-6. https://doi.org/10.1111/j.1440-172X.2009.01813.x
Sundhedsstyrelsen (2021): Danskernes Sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil 2021. Sundhedsstyrelsen. https://www.regioner.dk/media/20944/sundhedsprofilen_2021_020322_low.pdf
Tænketanken Perspektiv (2019). Nødvendigt for nogle, godt for alle. En undersøgelse af vilkår for studerende med funktionsnedsættelser på lange og mellemlange videregående uddannelser.
Thomas, K. C. (2019). Rethinking Student Belonging in Higher Education. From Bourdieu to Borderlands. Routhledge. https://doi.org/10.4324/9780429458903
Thomsen, J-P. (2022). The social class gap in bachelor's and master's completion: university dropout in times of educational expansion. Higher Education, 83, 1021-1038. https://doi.org/10.1007/s10734-021-00726-3
UFM (2022). Bedre vilkår for studerende med funktionsnedsættelser. Afrapportering fra Arbejdsgruppen for studerende med funktionsnedsættelser. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Wenger, E. (1998). Communities of practice: Learning, meaning, and identity. Cambridge University Press. https://doi.org/10.1017/CBO9780511803932
Ulriksen, L. (2009). The implied Student. Studies in Higher Education. Vol. 34, No. 5, August 2009, 517-532. https://doi.org/10.1080/03075070802597135
Wulf-Andersen, T., Larsen, L., Jensen, A.A., Krogh, L. Stigemo, A. Kristiansen, M. H. (2022). Students with psychosocial problems in higher education. Battling and belonging. Routledge. https://doi.org/10.4324/9781003221029
Wulf-Andersen, T. & Larsen, L. (2020): Students, psychosocial problems and shame in neoliberal higher education. Journal of Psychosocial Studies, Special Issue: Psychosocial approaches to neoliberal policies, welfare institutions and practices in the Nordic welfare states. https://doi.org/10.1332/147867320X15982855867251
Wulf-Andersen, T. (2012). Poetic representation: Working with dilemmas of involvement in participative social work research. European Journal of Social Work, 15(4), 563580. https://doi.org/10.1080/13691457.2012.705261
Downloads
Published
How to Cite
Issue
Section
License
DUT udkommer elektronisk via Statsbibliotekets Open Journal System (Tidsskrift.dk) og DUNs hjemmeside (DUN-net.dk) forår og efterår. Det er gratis og frit tilgængeligt at læse og downloade artikler fra tidsskriftet.
Det er ikke muligt at abonnere på Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, DUT, men hvis du er medlem af DUN, får du tilsendt en nyhedsmail med link til udgivelsen, når den nyeste udgave er online. Linket vil også være tilgængeligt her på siden, så snart tidsskriftet er publiceret.
© Copyright
Artikler publiseret i Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, DUT, må bruges (downloades) og genbruges (distribueres, kopieres, citeres) til ikke-kommercielle formål med reference til forfattere og Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift.
Artikler indsendt til Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift må ikke publiseres i andre tidskrifter.
Betingelser
Artikler i Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, DUT, er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra dem.
Følgende betingelser skal dog være opfyldt:
- Citatet skal være i overensstemmelse med „god skik“
- Der må kun citeres „i det omfang, som betinges af formålet“
- Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives ift. ovenstående bibliografiske oplysninger.
