Sex work

Sexarbejde vækker stærke følelser og skarpe positioner. Netop derfor er feltet også et godt sted at se, hvordan køn, seksualitet, økonomi, moral, migration og statslig regulering flettes sammen. I denne temapakke samler vi artikler, der går tæt på både historiske og nutidige forståelser af prostitution og sexarbejde, og som insisterer på at undersøge, hvordan “problemet” bliver skabt, beskrevet og håndteret.

Nogle bidrag viser, hvordan prostitution i Danmark tidligere blev mødt med tilsyn, kategorisering og regulering, og hvordan disse greb formede både miljøer og mennesker. Andre tager udgangspunkt i globale bevægelser og transnationalt sexarbejde og spørger, hvordan racialisering, (u)synlighed og forestillinger om “den fremmede” påvirker både politik og hverdagsliv. Flere tekster diskuterer også den fastlåste debat, hvor “offer” og “autonom aktør” ofte sættes op som modsætninger, og hvad det gør ved forskning, metode og vidensproduktion.

 

Pedersen, M. B. (2001). Et socialhistorisk portræt af prostitutionen i København ca. 1874 til 1906. Kvinder, Køn & Forskning, (3). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i3.28334

Artiklen tegner et socialhistorisk portræt af prostitution i København i perioden med formaliseret tilsyn. Fokus er på, hvordan “prostitution” som samfundsproblem blev afgrænset, hvem der blev gjort synlige som udøvere, og hvordan miljø og kontrolpraksisser formede hverdagsliv og muligheder.

 

Sjørup, K., & Spanger, M. (2001). Sex til salg. Kvinder, Køn & Forskning, (3).

https://doi.org/10.7146/kkf.v0i3.28333

Indledningen kobler sexarbejde til ligestilling, global ulighed og politiske modeller for regulering. Den skitserer centrale konfliktlinjer mellem abolitionistiske og rettighedsorienterede tilgange og peger på, hvorfor prostitution er svær at “politisere” entydigt i dansk kontekst.

 

Groes-Green, C. (2012). ’Ofre, skurke og frelsere’: Danske fortællinger om køn, race og menneskehandel. Kvinder, Køn & Forskning, (4). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i4.28153

Debatindlægget sammenligner diskurser om “den hvide slavehandel” (1870 til 1925) med nyere fortællinger om menneskehandel. Groes-Green viser, hvordan danskhed, race og køn konstrueres, når “de fremmede” gøres til ofre eller skurke, mens danskere bliver frelsere.

 

Spanger, M. (2001). Mellem anonymitet og synlighed. Om sorte kvinders transnationale prostitution i Danmark. Kvinder, Køn & Forskning, (3). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i3.28336

Spanger analyserer sorte kvindelige migranters transnationale prostitution og viser, hvordan de samtidig anonymiseres og synliggøres. Artiklen undersøger, hvordan danske forestillinger om prostitution og racialiserede billeder af sort kvindelig seksualitet påvirker både kontrol, blik og hverdagsstrategier.

 

Lisborg, A. (2001). Fra moderne slaver til modige entreprenører - Om prostitutionsrelateret migration fra Thailand til Danmark. Kvinder, Køn & Forskning, (3). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i3.28338

Med afsæt i mediedebattens “sex-slaver” spørger Lisborg, hvordan thailandske kvinder kommer til Danmark, og under hvilke vilkår de arbejder. Artiklen afdækker migrationsmønstre, levevilkår og forskellige former for afhængighed og handlekraft i det thailandske prostitutionsmiljø.

 

Heinskou, M. B. (2009). Prostitution – set fra et vinterkoldt Danmark. Kvinder, Køn & Forskning, (1). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i1.27995

I dette essay beskriver Heinskou en debat, der “fryser til” i glatte positioner, og reflekterer over mødet mellem praksiserfaring og teoretisk analyse. Med afsæt i en konference diskuterer hun, hvordan vi kan skabe mere indholdsbaserede samtaler om prostitution, seksualitet, kapitalisme og feminismens mange stemmer.

 

Bjønness, J. (2017). Konceptuel imperialisme og engageret sympati i forskning om kvindelige sexsælgere. Kvinder, Køn & Forskning, 25(2-3). https://doi.org/10.7146/kkf.v25i2-3.97075

Bjønness undersøger, hvordan viden om kvindelige sexsælgeres hverdagsliv produceres, og hvordan forskerens egne erfaringer kan forme feltarbejdet. Artiklen problematiserer, om identifikation kan sløre vigtig viden eller skabe utilsigtet “othering”, med udgangspunkt i feltarbejde og interviews.