Masculinity

Maskulinitet er ikke bare noget, man “har”. Det er noget, der formes, forhandles og vurderes i relation til andre mennesker, institutioner, medier og kropslige idealer. Maskulinitetsstudier undersøger, hvordan bestemte forestillinger om “rigtige mænd” opstår, hvorfor nogle maskuliniteter får status som normale eller attraktive, og hvordan andre gøres til problematiske, forkerte eller latterlige.

Temapakken samler artikler, der både viser maskulinitet som social orden og som levet erfaring: i drengefællesskaber, i arbejdsliv og organisationer, i sportens følelsesregimer, i religiøse og globale magtlandskaber, i pornografiserede mediekulturer og i populærkulturelle figurer som Eminem og reklamekampagner fra Gillette.

Undervejs bliver det tydeligt, at maskulinitet ofte hænger tæt sammen med sårbarhed, begær, kontrol og skam, men også med omsorg, selvfremstilling og ønsket om at høre til. Artiklerne spænder fra 1999 til 2023 og giver dermed både historiske nedslag og nyere perspektiver på, hvordan maskulinitet ændrer sig, og hvordan den fortsat reproducerer ulighed. Temapakken kan læses som en guide til centrale temaer, men også som en invitation til at gå på opdagelse i maskulinitetens mange modstridende krav og muligheder.

 

Sørensen, A. S. (1999). Drengestreger - Studier i drenge, mænd og maskulinitet. Kvinder, Køn & Forskning, (3). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i3.28405

En klassisk introduktion til boyhood studies og nordiske drengestudier. Artiklen kortlægger feltets teorier og metoder og viser, hvordan studier af drenge og maskulinitet både trækker på mandeforskning og kønsforskning. Den diskuterer også begrebernes styrker, svagheder og potentialer.

 

Tjørnhøj-Thomsen, T. (1999). "Det føles ikke-mandigt på en måde". Kvinder, Køn & Forskning, (3). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i3.28406

Infertilitet læses som et brud i både krop og livsfortælling. Artiklen viser, hvordan kulturelle forestillinger om slægtskab, autenticitet, seksualitet og mandighed rammer mænd, når fertilitet bliver et problem. Den undersøger også forskelle i kønnet coping, relationer mellem mænd og generationelle mønstre.

 

Nehls, E. (2004). "Det finns ju inget som säger vilket kön som ska köra lastbil". Kvinder, Køn & Forskning, (1). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i1.28197

Lastbilbranchen som maskulint rum. Artiklen spørger, hvorfor chaufførkulturen fremstår så homogen, og peger på et “mandligt manuskript”, der kobler mænd og maskiner. Et godt afsæt for at diskutere arbejdsliv, materialitet og kønnet identitet i praksis.

 

Lilleaas, U.-B. (2004). Maskulinitet, sport og forbudte følelser. Kvinder, Køn & Forskning, (2-3). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i2-3.28200

Sportens maskuliniteter undersøges gennem mænds syn på krop, idrætspraksis og de forventninger, de møder på arenaen, i arbejdslivet og i familien. Artiklen fremhæver centrale spændinger i mændenes liv og gør sport til et prisme for at forstå, hvilke følelser der tillades, forbydes eller omkodes.

 

Hegnhøj, R. R. (2004). ’Flertydig maskulinitet’ som organisatorisk praksis. At skabe blik for mænd som mænd i feministiske organisationsanalyser. Kvinder, Køn & Forskning, (4). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i4.28212

Artiklen placerer islamistisk maskulinitet i en global kamp om hegemonisk maskulinitet og diskuterer figurer som martyrhelten, samt hvordan politiske konflikter skaber kollektive identiteter, der skjuler forskelle. Den åbner for at tænke muslimske maskuliniteter som mangfoldige og historisk situerede.

 

Gerami, S. (2005). Islamistisk maskulinitet og muslimske maskuliniteter. Kvinder, Køn & Forskning, (1-2). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i1-2.28124

Denne artikel undersøger spørgsmålet: ”Hvilken rolle spiller den globale hegemoniske maskulinitet samt nationale maskulinitetsfigurer i konstruktionen af muslimsk og islamisk maskulinitet?” I artiklen skildres mangetydige maskuliniteter som operer indenfor komplekse og ofte selvmodsigende kønsdiskurser.

 

Sørensen, N. U. (2008). Dodges for Heterosexuality – Young Boys viewing Male Bodies in Pornography. Kvinder, Køn & Forskning, (1-2). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i1-2.27963

På baggrund af interviews med 15 til 16-årige drenge analyserer artiklen møder med mandekroppe i pornografi. Fokus er de strategier, drenge udvikler for at undgå feminisering og homoseksualisering, når de ser på mandekroppe. Artiklen peger på en spænding, hvor drengene oplever at måtte “vælge” maskulinitet eller heteroseksualitet.

 

Cawood, S. H. (2008). Hulhopperne – Overordning og sårbarheder i begærssubjektiverede maskuliniteter. Kvinder, Køn & Forskning, (1-2). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i1-2.27960

Artiklen undersøger, hvordan seksualiserede medier tilbyder drenge en aktiv, heteroseksuel begærsposition, som også rummer dominans og potentielt tab af subjektivitet. Humor bliver en vigtig strategi, men teksten fremhæver også sårbarheder, selvhad og en opsplitning af piger i pornografiske kategorier versus relationelle “hverdags”-piger.

 

Hirdman, A. (2008). Den maskulina kroppens dilemma. Kvinder, Køn & Forskning, (1-2). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i1-2.27964

Med udgangspunkt i visuel hardcorepornografi analyserer Hirdman, hvordan fallos og penis gøres til symbol på autoritet og “seriøs” mandlig seksualitet. Essayet viser modsætninger mellem kontrol og ukontrollerbar drift og diskuterer den fremmedgørelse, der kan opstå, når seksualitet tænkes som noget adskilt fra manden selv.

 

Møller, R. (2009). Eminem - Flertydige maskulinitetsdannelser mellem gangsterrap og mainstream ungdomskultur. Kvinder, Køn & Forskning, (1). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i1.27992

En kulturanalyse af Eminems selviscenesættelser, hvor etniskhed, klasse og maskulinitet krydser hinanden på skiftende måder. Artiklen peger på brugen af stereotyper og ironi, og hvordan rapfortællinger kan rumme både hypermaskulinitet, protestmaskulinitet og refleksiv kritik af ungdomsmedier.

 

Raun, T. (2011). Mand nok? - Om kropsliggørelser og maskulinitetsfortællinger i transkønnedes video blogs på YouTube. Kvinder, Køn & Forskning, (3-4). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i3-4.28032

Artiklen analyserer transpersoners videoblogs på YouTube og undersøger, hvordan vloggere forhandler forestillinger om mænd og maskulinitet gennem personlige fortællinger. Med afsæt i transstudier argumenterer teksten for at tage selvrepræsentation alvorligt som et sted, hvor køn og krop løbende genforhandles.

 

Bjerg, H. (2015). Hegemonisk maskulinitet - genbesøgt. Kvinder, Køn & Forskning, (3-4). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i3-4.28181

Et teoretisk genbesøg af hegemonisk maskulinitet gennem affekt og intensitet, inspireret af Brian Massumi. Artiklen argumenterer for, at begreber som kapacitet og potentiale kan give skarpere analyser af subjektivering og intersektionalitet. Argumentet udfoldes via et eksempel fra skolens hverdagsliv.

 

Nebeling Petersen, M., & Hvidtfeldt, K. (2020). “The best men can be”: New configurations of masculinity in the Gillette ad “We believe”. Kvinder, Køn & Forskning, 29(1), 6–18. https://doi.org/10.7146/kkf.v29i1.123445

En analyse af Gillettes reklamefilm “We believe” fra 2019, hvor “toxic masculinity” kritiseres og en mere empatisk maskulinitet markedsføres. Artiklen viser, hvordan denne “nye” mand samtidig kan reproducere patriarkalske hierarkier og flytte forandring til et individuelt valg i neoliberale logikker.

 

Rom Rasmussen, S., & Hvidtfeldt, K. (2023). ”I dag må man gerne se ud som om, at man gør noget ud af sig selv som fyr”: Kosmetisk modificeret maskulinitet mellem muligheder og pres. Kvinder, Køn & Forskning, 35(1), 179–195. https://doi.org/10.7146/kkf.v35i1.133896

Med kvalitative interviews med danske mænd (27 til 63 år) undersøger artiklen voksende brug af ikke-invasive kosmetiske behandlinger. Den analyserer fortællinger om udseende, selvtillid og aldring og viser en dobbelthed: større accept kombineret med pres for at leve op til maskuline kropsidealer. “Det naturlige” står som respektabilitetsnorm.