Crip og handicap
Kritiske handicapstudier og crip studier er forskningsfelter, der undersøger, hvordan forestillinger om krop, kapacitet og normalitet skabes og opretholdes i sociale og kulturelle sammenhænge. I stedet for at forstå handicap som et medicinsk anliggende eller en biologisk kategori, analyserer felterne, hvordan bestemte kroppe ’handicappes’ af sociale strukturer eller gøres til ’afvigende’ gennem normer, institutioner og diskurser. Kroppen ses som et centralt analytisk omdrejningspunkt, hvor teknologier som proteser, hjælpemidler og medicinske interventioner både kan udfordre og fastholde idéer om, hvad der tæller som en naturlig, sund eller fuldendt krop.
Crip studier udspringer af handicapstudier, men har en tydelig inspiration fra queer teori. Ligesom queer teori udfordrer faste forestillinger om køn og seksualitet, udfordrer crip teori idéen om den normale, autonome og selvtilstrækkelige krop. Feltet undersøger, hvordan ableisme – privilegeringen af bestemte kropslige og kognitive evner – strukturerer samfundet, og hvordan mennesker med funktionsvariationer forhandler identitet, tilhørsforhold og hverdagsliv.
Kritiske handicapstudier og crip studier interesserer sig også for grænserne mellem krop og teknologi, for eksempel i elitesport, hverdagsteknologier og populærkultur, hvor funktionsvariationer både kan fremstilles som mangel, som overmenneskelige evner eller som noget, der skal korrigeres. Samlet set bidrager felterne med nye perspektiver på normalitet, afvigelse og menneskelig mangfoldighed.
Meyer, B. (2003). Ekstraordinære kroppe: Køn, krop og invaliditet i nyere disability teori. Kvinder, Køn & Forskning, (1). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i1.28220
I artiklen præsenteres for nogle af de teoretiske perspektiver disability studies, feminist disability studies og queer disability studies tilbyder. Her udfoldes, hvordan disability teoretisk bør forstås som et komplekst og ustabilt begreb, der diskursivt afgrænses og bliver til.
Wickman, K. (2004). "I try and be as athletic like, forget the other side of me" - Constructions of Elite Female Wheelchair Athletes’ Identities. Kvinder, Køn & Forskning, (2-3). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i2-3.28199
I denne artikel fremstilles elitekvindelige kørestolsatleters måder at tale om sig selv, deres sport og deres oplevelse af andres positionering af dem. Artiklen peger på, at de kvindelige elitekørestolsatleter ikke selv positionerer sig som at have et handicap [disabled], men prøver at undgå denne position, ved at fastslå deres evner som kørestolsatleter.
Dilling-Hansen, L. (2015). Crip Heroine or Mainstream Mock? - Negotiating the Performances of Lady Gaga. Kvinder, Køn & Forskning, (3). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i3.28505
Artiklen kontekstualiseres ud fra Lady Gagas berøring af crip- og queer-temaer i sin optrædener. Med afsæt i data fra online mediesider undersøger artiklen, hvordan Lady Gagas optrædener positionerer hende som en crip heltinde for nogle, men samtidig producerer en tung kritik af hendes intentioner som artist, ud fra fortællinger om hende som værende ’ikke queer nok’.
Rydström, J. (2018). Cripteori: Var står den? Vart går den? Kvinder, Køn & Forskning, 25(4). https://doi.org/10.7146/kkf.v25i4.104398
I dette essay præsenteres Crip teori, som tager udgangspunkt i teoretiker Robert McRuers’ tanker. Her tages der både fat i teoriens styrker, men også de begrænsninger teorien måtte have. Samtidig drages der i essayet paralleller til queerteori.
Yaron, G. (2021). Living with a partly amputated face, doing facial difference. Kvinder, Køn & Forskning, 31(2), 10–23. https://doi.org/10.7146/kkf.v31i2.127871
Artiklen baserer sig på interviews, omhandlende oplevelser som er relateret til tabet af dele af ansigtet. Artiklen skildrer, hvordan den hverdagslige håndtering af ansigtslig forskel [facial difference], indebærer sociale og materielle dimensioner.
Mitchell, J. P. (2021). Unsafe Ground: Technology, Habit and the Enactment of Disability. Kvinder, Køn & Forskning, 31(2), 24–39. https://doi.org/10.7146/kkf.v31i2.127873
I denne artikel undersøges, hvordan hverdagsteknologier er centreret omkring kroppe der tilskrives normalitet, og hermed decentrerer de kroppe der falder uden for denne kategori. Artiklen viser, hvordan personer med ’atypiske’ kroppe oplever forhindringer i at deltage i arrangementer og aktiviteter med hverdagsteknologier, da disse teknologier er organiseret omkring materielle karakteristika ved kroppe, der identificeres som ’normale’.
Christensen-Strynø, M. B., & Eriksen, C. B. (2021). Embodied practices of prosthesis. Kvinder, Køn & Forskning, 31(2), 40–53. https://doi.org/10.7146/kkf.v31i2.127874
I denne artikel undersøges, hvordan protesen kan være en produktiv figur, i relation til at forstå og analysere sundhedsrelaterede praksisser, som ikke er forbundet med handicap [disability]. Protesen som figur, argumenteres der for i artiklen, kan være med til at afdække spændinger relateret til idealistiske og dominerende ideer om legemlighed og sundhed.
Fristrup, T., & Odgaard, C. K. (2021). Interrogating disability and prosthesis through the conceptual framework of NEODISABILITY. Kvinder, Køn & Forskning, 31(2), 54–65. https://doi.org/10.7146/kkf.v31i2.127879
Artiklen tager sit udgangspunkt i en undersøgelse af det kritiske felt af disability studies, for at udforske forståelser af handicap [disability] samt proteser i krydsfeltet mellem disability studies, studier af ableisme samt filosofiske undersøgelser af biopolitik henholdt til handicap. Her tilbyder artiklen et rammeværk for neodisability, der belyser hvordan vestlig ableisme er konfigureret af selvoptimerende bestræbelser.
Skewes, L., Occhino, M., & Herold, M. D. (2021). Doing Un/Troubled Subject Positions as a Transgender Woman with Autism: The Case of Vera. Kvinder, Køn & Forskning, 32(3), 56–69. https://doi.org/10.7146/kkf.v31i3.128180
Denne artikel tegner et billede af in- og eksklusionsprocesser i en autistisk transkvindes liv. Her undersøges intersektionen mellem neurodiversitet og trans, og hvordan de to ’labels’ er med til at forme Veras identitet.
