Call for Papers: Efter vendepunktet - Nye perspektiver på danske og nordiske transstudier

2025-11-03

Siden det, der i en international kontekst er blevet kaldt ”the transgender tipping point” i 2014, er en ny bevidsthed og offentlig samtale om transeksistens og -repræsentationer opstået (Johnson, 2022; Straube, 2020). Transperspektivet er blevet en mere anerkendt medspiller på den minoritetspolitiske scene, ligesom transpersoner og -liv i højere grad bliver repræsenteret i kunst og kultur, ikke blot som objekter, men som subjekter for kulturel og politisk produktion. På det seneste har vi dog også set et stærkt backlash, hvor transkønnethed i stigende grad udgør et symbolsk knudepunkt for konservative anti-gender dagsordner, der er kulmineret i øget vold (Johnson, 2022), og i en række internationale anti-trans politikker, som også afspejles i dansk/nordisk politik (Ekström, 2025).

Dette rejser principielle spørgsmål om, hvordan transkroppe og -erfaringer i det fælles kulturelle rum positioneres mellem synlighed og sårbarhed, repræsentation og instrumentalisering. Hvad vil det sige, at transsynlighed fremstår som et tegn på social og kulturel fremgang, men samtidig fungerer som drivkraft for anti-trans politikker og vold? Dette såkaldte synlighedsparadoks (Tourmaline et al., 2017) peger på den dobbelte position, som transsubjektet indtager i samtidens kultur: På én gang som centrum for opmærksomhed og som fokus for øget overvågning, regulering og vold – en synlighed, der synes at love anerkendelse, men som ofte ledsages af fornyede former for kontrol (DeLire, 2023).

I dette nummer af Kvinder, Køn og Forskning genbesøger vi det voksende transstudiefelt i en dansk og nordisk kontekst. Da Kvinder, Køn & Forsknings første særnummer om trans* udkom i 2011 udgjorde transforskningen et diminutivt dansk/nordisk forskningsfelt, inden for hvilket kun et mindretal af feltets forskere selv identificerede sig som tilhørende en transkategori. I dag har vi set en vending, hvor trans- og nonbinære forskere selv fører pennen i den sociologiske, humanistiske og politologiske forskning (om end i mindre grad i den medicinske forskning). I dette særnummer inviterer vi derfor i særlig grad til forskningsbidrag, som inkluderer refleksioner over betydningen af forskningens situering og udsigelsespunkt. Ligeledes ønsker vi at sætte fokus på den nyeste transforskning, som udføres i og/eller omhandler en specifikt nordisk kontekst. Vi er også interesserede i bidrag, der undersøger eller sætter spørgsmålstegn ved, hvad trans studier er og for hvem – hvor findes trans viden og hvordan kultiveres den?

Vi inviterer til bidrag i form af originale forskningsartikler, teoretiske analyser og empiriske studier. Bidrag kan fx tage udgangspunkt i spørgsmål vedrørende:

  • Transliv i Norden
  • Travelling concepts: fordele og ulemper ved brugen af international transteori i en nordisk kontekst
  • Nonbinaritet
  • Interkøn
  • t4t – Forskningsetik og magt
  • Trans som metode og epistemologi
  • Trans i pædagogik og uddannelse
  • Trans, racialisering og migration
  • Transøkologi og mijlø
  • Transhistorie, transarkiver
  • Trans kunst og æstetik: Kulturelle reservoirer, Trans-kanoner og anti-kanoner
  • Trans fællesskaber og solidaritet
  • Trans sundhed og omsorg
  • Trans, neurodivergens og ablisme
  • Trans politik: jura- og policy arbejde
  • Anti-trans som politisk dagsorden og symbol
  • Trans-repræsentation – synlighedens muligheder og begrænsninger
  • Trans-virtualitet, trans i AI og Algoritmer
  • Transaffekt og transmaterialitet
  • Trans, krig og globale kriser
  • Trans og/på arbejdspladsen
  • Post trans/ trans fremtid(er)

Bidrag kan indleveres på skandinavisk eller engelsk. Med henblik på at understrege den specifikke nordiske gren af transstudier opfordrer vi forfattere til at anvende et skandinavisk sprog, såfremt de har mulighed for dette. Vi modtager forskningsartikler, men også andre former for ikke-fagfællebedømte bidrag såsom essays, roundtables og interviews.

Vigtige datoer:

  • 7. januar, 2026: Deadline for abstracts
  • 1. februar, 2026: Svar fra redaktion
  • 15. juni, 2026: Færdig artikel (første udkast)
  • 20. september, 2026: Fagfællebedømmelse retur til forfatter
  • 1. november, 2026: Revideret artikel fra forfatter

 

For spørgsmål og yderligere information, kontakt Mons Bissenbakker thc211@hum.ku.dk; Molly Occhino occhino@sdu.dk; Tais B. Terletskaja: tais.terletskaja@hum.ku.dk; Storm Møller Madsen: madsen.storm@hum.ku.dk; Sara Barbo: sara.barbo@tlu.ee

 

Abstracts indleveres via tidsskrift.dk: https://tidsskrift.dk/KKF/information/authors

 

Referencer:

Ekström, H. (2025). ‘Leave them kids alone’: Swedish anti-transgender discourse and arguments for protecting children. Critical Discourse Studies, 1-21.

DeLire, L. (2023). Beyond Representational Justice. TEXTE ZUR KUNST – Trans Perspectives 33 (129), s. 48-63.

Johnson, A. H. (2022). Tipping points and shifting expectations: The promise of applied trans studies for building structural competency. Bulletin of Applied Transgender Studies, 1(1-2), s. 163-177.

Straube, W. (2020). Introduction: Visibility and screen politics after the transgender tipping point. Screen Bodies, 5(1), s. 56-65.

Tourmaline, Stanley, E. A., & Burton, J. (2017). Known unknowns: An introduction to Trap Door. In Tourmaline, E. A. Stanley, & J. Burton (Red.), Trap door: Trans cultural production and the politics of visibility (s. xvi–xxvi), MIT Press.