Call for Papers: Nordisk Uskyld

2025-06-23

Uskyld er et stærkt, men også tvetydigt begreb. Det forbindes ofte med renhed eller upåklagelighed i forhold til skyld, viden, erfaring, ansvar eller synd (Ticktin, 2017), men fungerer samtidig som en politisk, moralsk, juridisk, kulturel og følelsesmæssig kategori. På tværs af forskellige kontekster bruges uskyld til at regulere sociale grænser, opretholde normer og retfærdiggøre indgriben.

I dette temanummer inviterer vi bidrag, der undersøger, hvordan uskyld konstrueres, cirkuleres, fordeles og udfordres i nordiske sammenhænge. Vi byder velkommen til feministiske, queer/trans-, intersektionelle, dekoloniale, childist, posthumane og juridisk-kritiske perspektiver – fra forskere, kunstnere og aktivister.

Uskyld forbindes ofte med barndommen, hvor det fungerer som et kulturelt ideal præget af nostalgi og moralsk alvor – et ideal, der kræver beskyttelse og genoprettelse. Joanne Faulkner (2011) beskriver dette som ”barndommens sociale funktion,” rodfæstet i et ønske om at vende tilbage til en tabt tilstand af uskyld eller renhed. Men denne uskyld er langt fra universel. Julie Garlen (2019) viser, hvordan forestillingen om barndommens uskyld konstrueres gennem raciale og kønnede normer, som styrker dominerende magtstrukturer under dække af beskyttelse og renhed. Robin Bernstein (2011) tilføjer, at uskyld fungerer som en performance af at ikke-bemærke sociale kategorier og de ulighedsstrukturer, de er forbundet med. Hvordan forbindes uskyld med bestemte forestillinger om barnet? Og hvad (eller hvem) må udelukkes for at dette ideal kan opretholdes? Hvordan fungerer den uskyldige barndomsfigur som kulturelt, politisk eller affektivt redskab i Norden?

I en nordisk kontekst udfolder disse dynamikker sig gennem forestillinger om det uskyldige barn sommsamtidigt forbindes implicit med hvidhed og nordisk ekseptionalisme. Forskning viser, hvordan sådanne konstruktioner fortsat opretholder racialiserede strukturer, selv når de fremstår apolitiske eller humanitære (Smedegaard Nielsen, 2022; Yang, 2023; 2024). Uskyld spiller også en central rolle i konstruktionen af hvidhed generelt. Dankertsen (2021) viser, hvordan romantiserede forestillinger om uskyld producerer infantilisering af oprindelige folk, mens Gloria Wekkers (2016) analyse af ”hvid uskyld” demonstrerer, hvordan dominerende hvide selvopfattelser opretholdes gennem fornægtelse af koloniale historier og racemæssige privilegier. Hun sporer, hvordan fortællinger om at være ”lille” (særligt i kontrast til USA) tillader nordiske nationer at fastholde et moralsk selvbillede. Dette arbejde er blevet videreført af nordiske feministiske forskere (Danbolt & Myong, 2019; Keskinen et al., 2021), som har undersøgt, hvordan påstande om uskyld legitimerer racemæssig og kolonial vold i Norden. Hvilken rolle spiller uskyld i opretholdelsen af nordiske selvforståelser som moralske eller humanitære? Hvordan bruges uskyld til at beskytte nationale identiteter mod kritisk undersøgelse – især, men ikke kun, i forhold til kolonihistorie, racialisering eller grænsepolitik?

Men race er kun ét af de perspektiver, gennem hvilke uskyld virker. I feministiske og queer studier er uskyld central i reguleringen af køn og seksualitet. Den bruges til at nægte seksuel agens, til at udskamme ikke-normative begær og til at fremstille queerness som en trussel mod det rene og uberørte (Edelman, 2004). Fortællinger om lidelse, moral og offerstatus er ofte kønnede og seksualiserede på måder, der styrker disse mekanismer. Hvordan fungerer uskyld i reguleringen af køn og seksualitet? Hvad vil det sige at være ’for vidende,’ ’for seksuel’ eller ’ikke uskyldig nok’? Og hvordan fordeles sådanne vurderinger på kroppe, begær og identiteter?

Retssystemet fordeler uskyld ujævnt – racialt, seksuelt og økonomisk. For eksempel er det vist, hvordan minoritetsracialiserede børn ofte udsættes for en voksengørelse, hvilket øger deres risiko for politimæssig indgriben og reducerer deres juridiske beskyttelse (Sharpe, 2016; Epstein, Blake & González, 2017; Goff et al., 2014). Jules Gill-Peterson (2024) undersøger på lignende vis, hvordan ”trans panic defense” tillader gerningspersoner at fremstille sig selv som uskyldige i sager om vold mod transkvinder. Her bliver uskyld en juridisk ressource, som er selektivt tilgængelig. Hvordan konstruerer og tildeler loven uskyld, og hvad sker der, når denne kategori ikke beskytter? Hvornår er uskyld en juridisk fiktion – og hvornår er den et livsafgørende privilegium? Kan juridisk uskyld sameksistere med strukturel vold og skade?

Uskyld spiller også en rolle i miljøpolitik. Greta Thunbergs offentlige persona trækker på – og forstyrrer samtidig – dominerende forestillinger om hvid og ungdommelig uskyld, som modstandere strategisk manipulerer for at underminere hendes politiske legitimitet (Telford, 2023; Broberg, 2024). Mere bredt: Hvordan fungerer uskyld som krav om økologisk retfærdighed? Hvordan mobiliseres den til at fremkalde moralsk klarhed eller beskyttelse af en forestillet ren og ubesmittet fremtid? Kan appel til uskyld i klimadiskursen fungere som politisk strategi – og i så fald, hvem har adgang til den, og med hvilke konsekvenser? Forstærker sådanne appeller eksisterende narrativer om ansvar og omsorg – eller kan de også bruges til at forstyrre dem?

Uskyld er også nært forbundet med forestillinger om krop, afhængighed og kognitiv funktion. Ofte konstrueres uskyld gennem ableistiske normer, der værdsætter autonomi, renhed og ”normalitet.” Personer med handicap, neurodivergente erfaringer eller atypiske kroppe fremstilles ofte enten som særligt uskyldige (passive, rene, uden seksuel eller politisk handlekraft) eller som det modsatte: en trussel, en byrde, et problem, der skal håndteres. Hvordan former sådanne ableistiske forestillinger grænserne for uskyld i nordiske sammenhænge? Hvordan konstrueres, forhandles eller nægtes uskyld i relation til handicap, neurodivergens eller atypisk krop? Hvilke alternativer eller forstyrrelser tilbyder crip-teori og kritiske handicap-perspektiver i forhold til, hvordan uskyld forestilles, fordeles og mobiliseres?

I mange af disse eksempler fremstår uskyld som modsætning til handlekraft. Den forestilles som sårbar, passiv og i behov for beskyttelse. Alligevel er uskyld paradoksalt nok et magtfuldt redskab, der legitimerer politiske agendaer, juridiske krav og kulturelle fortællinger. Dens begrebslige uklarhed tillader den at antage forskellige former afhængig af konteksten, og den bruges ofte til at retfærdiggøre alt fra humanitære interventioner til overvågning og udelukkelse. Hvem drager fordel af at blive opfattet som uskyldig – og hvem nægtes systematisk denne status? Hvilket politisk eller kulturelt arbejde udfører uskyld? Og hvilke alternativer findes til uskyld som moralsk eller affektiv norm?

Vi inviterer bidrag, der undersøger, hvordan uskyld fungerer i nordiske sammenhænge – både som regulerende og normativt ideal og som omstridt arena for politisk, kulturel, juridisk og affektiv investering. Vi modtager gerne akademiske artikler, essays og boganmeldelser fra både nye og etablerede bidragydere. Bidrag, der benytter eksperimenterende eller radikale metoder, er meget velkomne – herunder alternative formater, hybride genrer eller ukonventionelle analysetilgange.

Mulige emner inkluderer, men er ikke begrænset til:

  • Barndom og barnet som figur
  • Hvidhed og racialisering
  • Køn og seksualitet
  • Queer- og transperspektiver
  • Kolonialisme og dekolonial kritik
  • Migration, flygtninge og humanitarisme
  • Offerstatus og lidelse
  • Religion og spiritualitet
  • Jura, retfærdighed og juridisk diskurs
  • Krig, konflikt og vold
  • Medier og kulturel repræsentation
  • Statskundskab og samfundsteori
  • Handicap, neurodivergens og crip-/kritiske handicap-perspektiver.
  • Psykologi og udviklingsdiskurser
  • Mental sundhed og diagnoser
  • Natur, dyr og posthumanisme
  • Ungdomsaktivisme og identiteter på tværs af generationer
  • Filosofi, etik og politisk teori
  • Historie, erindring og nationale narrativer

Submission guidelines

Please submit an abstract of max. 300 words by August 15 2025 at the electronic submission system on https://tidsskrift.dk/KKF.
Full manuscripts will be due by January 15 2026.
For further information or questions, contact redsek@hum.ku.dk

We look forward to your contributions in English, Danish or Scandinavian languages.

Temanummerredaktion:
Ahrong Yang (Aalborg University), ahya@ikl.aau.dk
Mira Chandhok Skadegård (Aalborg University), mcsk@ikl.aau.dk
Asta Smedegaard Nielsen (Aalborg University), nielsen@ikl.aau.dk
Frida Hviid Broberg (University of Copenhagen), fhb@hum.ku.dk 
Ida Nilsson (Aalborg University), ian@ikl.aau.dk og
Michael Nebeling Petersen (University of Copenhagen), nebeling@hum.ku.dk

 

Referencer

Bernstein, R. (2011). Racial Innocence: Performing American Childhood from Slavery to Civil Rights, New York University Press.

Broberg, F. H. (2025). Hvor vover hun! : Vrede og autisme i mediedækningen af Greta Thunberg. Kvinder, Køn & Forskning, 37(2), 15. 

Danbolt, M., & Myong, L. (2019). Racial Turns and Returns: Recalibrations of Racial Exceptionalism in Danish Public Debates on Racism. In P. Hervik (Ed.), Racialization, Racism, and Anti-Racism in the Nordic Countries (pp. 39–61). Springer International Publishing. https://doi.org/10.1007/978-3-319-74630-2_2

Dankertsen, A. (2021). Indigenising Nordic Feminism - A Sami Decolonial Critique. In S. Keskinen et al (eds) Feminisms in the Nordic Region, Palgrave Macmillan, 135-154.

Edelman, Lee (2004). No Future. Queer Theory and the Death Drive. Duke University Press.

Epstein, R., Blake, Jamila, & González, Thaila. (2017). Girlhood Interrupted: The Erasure of Black Girls’ Childhood. Center on Poverty and Inequality. Georgetown Law.

Faulkner, J. (2011). The Importance of Being Innocent: Why we worry about children. Cambridge University Press. https://doi.org/10.1017/CBO9781139010481

Garlen, J. C. (2019). Interrogating innocence: “Childhood” as exclusionary social practice. Childhood, 26(1), 54–67. https://doi.org/10.1177/0907568218811484

Garlen, J. C., Chang‐Kredl, S., Farley, L., & Sonu, D. (2021). Childhood innocence and experience: Memory, discourse and practice. Children & Society, 35(5), 648–662. https://doi.org/10.1111/chso.12428

Gill-Peterson, J. 2024. A Short History of Trans Misogyny. Verso.

Goff, P. A., Jackson, M. C., Di Leone, B. A. L., Culotta, C. M., & DiTomasso, N. A. (2014). The essence of innocence: Consequences of dehumanizing Black children. Journal of Personality and Social Psychology, 106(4), 526–545. https://doi.org/10.1037/a0035663

Keskinen, S., Stoltz, P. & Mulinari, D. (eds) (2021). Feminisms in the Nordic Region, Palgrave Macmillan.

Sharpe, C. (2015) In the Wake: On Blackness and Being. Duke University Press.

Smedegaard Nielsen, A. (2022). What Makes an Innocent Child. In R. Schröder et al (eds) Situating Displacement: Explorations of Global (Im)Mobility, Peter Lang Publishing, 69-80.

Telford, A. (2023). A feminist geopolitics of bullying discourses? White innocence and figure-effects of bullying in climate politics. Gender, Place & Culture, 30(7), 1035–1056. 

Ticktin, M. (2017) A World Without Innocence. American Ethnologist, 44(4), 577-590.

Wekker, Gloria (2016) White Innocence. Paradoxes of Colonialism and Race, Duke University Press. 

Yang, A. (2022). Child-Friendly Racism? An ethnographical study on children's racialized becoming in a race-blind context. Aalborg Universitetsforlag. 

Yang, A. (2024). Racism suitable for children? Intersections between child innocence and white innocence. Children & Society, 38(4). https://doi.org/10.1111/chso.12797