Årg. 26 Nr. 1 (2024): Fremtidens arbejdsliv - Muligheder og Udfordringer
Samfundet forandrer sig, og det samme gør arbejdsmarkedet og arbejdslivet. Én vigtig tendens i tiden er, at stabiliteten i arbejdslivet synes at være i opbrud. Det gælder både ift., hvor vi arbejder, hvor meget vi arbejder, og endelig hvem eller hvor mange vi arbejder for. Fx så arbejder færre i det klassiske faste lønmodtagerjob hos én arbejdsgiver. Coronapandemien ændrede synet på, hvorfra vi arbejder og åbnede op for øget brug af hjemmearbejde og hybridarbejde, hvor fysisk tilstedeværelse på arbejdspladsen kombineres med IT-understøttet hjemmearbejde. For nogle gav det bedre balance i arbejdslivet og mere effektivitet i opgaveløsningen. For andre blev arbejdet mere grænseløst. Og hvis vi skal tro regeringen, er danskernes arbejdsværdier i forfald. Historier om folk, der ønsker og prioriterer arbejdslivet ganske anderledes end de traditionelle 37 timer om ugen, dukker hyppigere og hyppigere op i medierne. Vi er med andre ord vidner til fremkomsten af nye og anderledes former for arbejdslivsforløb, hvor ikke blot veje ind og ud af arbejdslivet, men også selve orienteringen mod og forvaltningen af arbejdslivet udfordrer mere traditionelle former for arbejdslivsforløb. I de senere år har vi i Tidsskrift for Arbejdsliv haft flere temanumre, der vedrører opbrud eller nye tendenser i arbejdslivet, som kan gøre os klogere på, hvad vi kan forvente os af måden, vi arbejder på og forholder os til arbejdet i fremtiden. Fx havde temanummer 3 2023 temaet Tid og Arbejde, hvor der blev sat spot på, at forholdet mellem tid og arbejde forandres. Tilbage i den industrielle æra var tid en vigtig faktor i ledelsens kontrol over arbejdet, og hvor reguleringen af arbejdstid var vigtig (arbejdsdagens længde, merarbejde, over arbejde, aften- og natarbejde osv.), bl.a. for at beskytte arbejdstageren og sørge for et sikkert arbejdsmiljø uden overbelastninger og med mulighed for restitution. I et mere fleksibiliseret arbejdsliv og i en digitaliseret tidsalder, hvor arbejdet ikke nødvendigvis behøves at blive udført på et fysisk arbejdssted, forandres opfattelsen af tid i arbejdet. For det første forvaltes arbejdstid mere af individet selv, og for det andet er det i højere grad arbejdets output, der kontrolleres fremfor selve arbejdstiden (Kamp, Møberg & Nielsen, 2023). Bidragene i temanummeret giver indsigt i nogle af disse forandringer. Bl.a. fokuserer et af bidragene på udfordringer og dilemmaer, når arbejdstiden reorganiseres til en fire dages arbejdsuge (Gleerup, Hansen & Lund, 2023), som også er et af de temaer, der fylder meget i den offentlige debat om arbejdstid. Et år tidligere i nr. 3 2022 var temaet Arbejdsliv 4.0 – digitalisering og kunstig intelligens i arbejdet, som belyste nogle af de ændringer i arbejdslivet, der er sket som følge af frem væksten af digitale teknologier. Fx så satte flere af bidragene i det temanummer spot på de forandringer i arbejdets indhold og organisering, der opstår, når man arbejder på eller gennem digitale arbejdsplatforme. Platformsarbejde er netop en af de nye typer af atypiske eller fleksible arbejdsformer, der er vokset frem i de senere år, og som vi i en dansk sammenhæng nok mest forbinder med Wolt-budene, der leverer takeaway på cykel eller scooter. Det er ofte deres ansættelsesforhold, eller mangel på samme, der diskuteres og problematiseres. En anden af artiklerne i temanummeret sætter unge platformsarbejderes arbejdsmiljø under lup og undersøger, hvem der har ansvaret for de unges arbejdsmiljø, når nu chefen er en app, og man ikke er ansat i et traditionelt ansættelsesforhold med én arbejdsgiver (Nielsen et al., 2023). Et år før i nr. 3 2021 var temaet Pandemi, krisehåndtering og Arbejdsliv, som havde flere bidrag med, der forholdt sig til arbejde og/eller lede på distancen og til nye arbejds livsbalancer, netop fordi pandemien tvang mange ansatte og ledere til at arbejde hjemmefra, da regeringen lukkede mange af landets arbejdspladser ned. Flere af bidragene i temanummeret giver indblik i, hvor store forandringer i arbejdslivet der over kort tid skete for mange, når så stor og abrupt en forandring pludselig ramte. Bidragene giver samtidig også indsigt i, hvordan arbejdslivet fremover tegner sig med mere hjemmearbejde og mere hybridarbejde, end vi tidligere har kendt til. Dette temanummer bærer titlen Fremtidens arbejde – muligheder og udfordringer og lægger sig i slipstrømmen af de førnævnte temanumre, fordi vi også her sætter fokus på nye tendenser og nybrud i arbejdslivet. Det er vores opfattelse, at de danske forskningsmiljøer omkring arbejde, arbejdsliv og arbejdsmarked fortsætter med at interessere sig for sådanne spørgsmål. Derfor er der stadig behov for at blive klogere på, hvad vi empirisk ved om nybrud og nye tendenser i arbejdslivet, hvordan de kan tematiseres og forstås teoretisk og ikke mindst hvor potentialet for fremtidige udforskninger er. Dette er rammen for dette temanummer.