De usynlige-inklusion og eksklusion på det danske arbejdsmarked

Resumé

Det er noget af et paradoks, at den danske arbejdsmarkedsmodel på den ene side ses som værende i høj grad fleksibel, dvs. at indeholde lav ansættelsestryghed og dermed give arbejdsgivere rigtigt gode muligheder for at afskedige medarbejdere (modsat i det kontinentale Europa), samtidig med, at næsten hver tiende danske lønmodtagere er ansat på vilkår, der er ringere end disse temmelig ringe vilkår. På denne baggrund stilles spørgsmålet, i hvilket omfang en ansættelse som vikar eller som tidsbegrænset i anden form har negative konsekvenser, evt. af mere varig art. Mangler de atypisk ansatte med andre ord de fundamentale rettigheder og de muligheder for udvikling i jobbet, som de fastansatte har? Dette spørgsmål besvares på baggrund af en survey med knap 4.900 respondenter (opnåelse 57 %), hvor der blev spurgt til bl.a. en række goder og rettigheder i jobbet, bl.a. arbejdsmarkedspension, feriefridage, MUS og kurser/efteruddannelse. Analyserne (logit modellering, multivariat logistisk regression) viser, at atypisk ansættelse indebærer en betydeligt lavere chance for at have en række af disse goder og rettigheder, og det konkluderes derfor, at atypisk ansættelse (fx som vikar) er et risikovilkår, ikke kun på grund af ansættelsesforholdets stipulerede udløbsdato, men også fordi man har en klart forøget risiko for at mangle en række af de øvrige goder og rettigheder, man normalt forbinder med at være medarbejder.