‘Negere’ som sprogstrid: Kulturarv, spin og hverdagserfaring

Authors

  • Claus Haas Aarhus Universitet, DPU

DOI:

https://doi.org/10.7146/spr.v25i69.128669

Keywords:

Kulturarv

Abstract

Resumé

Author Biography

Claus Haas, Aarhus Universitet, DPU

Ph.d., lektor

References

Den Store Danske (2018). Neger. Den Store Danske. Lokaliseret d. 15. december 2018 på denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Folkeslag/Afrikanske_folk_og_stammer/neger

DR (2016). Espersen: Kofod sviner Danmark til som imamerne under Muhammed-krisen. DR.dk. Lokaliseret d. 4. december 2018 på dr.dk/nyheder/politik/espersenkofod-sviner-danmark-til-somimamerne-under-muhammedkrisen

Kinski, v/PerVers, Oliver Ravn, Turkman Souljah m.fl. (2011). Skosvært. Mixed Ape Music. Koselleck, R. (2007). Begreber, tid, erfaring. København: Hans Reitzels Forlag.

Limkilde, A. (2016). Langelands Museum – her må man godt skrive “neger”. Fyns Stiftstidende,10. juni, sektion 2, 24.

Mosskov, M. (2016). Søren Espersen vil ikke undskylde: ‘Neger’ ligger dybt i mit vokabularium. TV 2 Nyheder. Lokaliseret d. 4. december 2018 på nyheder.tv2.dk/politik/2016-05-18-soerenespersen-vil-ikke-undskyldeneger-ligger-dybt-i-mitvokabularium

Mørch, S. (1996). Den sidste Danmarkshistorie. 57 fortællinger af fædrelandets historie. København: Gyldendal.

Olsen, T.L. (2016). Jeppe Kofoed i modvind. Oversætter Espersens “neger” til “nigger”. DR.dk, 19. maj. Lokaliseret d. 4. december 2018 på dr.dk/nyheder/politik/jeppe-kofod-i-modvindoversaetter-espersens-neger-tilnigger

Secka, R. (2016). N-ordet, der gør ondt. Ramatouile Secka. Facebook. Lokaliseret d. 7. december 2018 påfacebook.com/N-ordet-dergørondt-915781985196099

Stockmann, C. (2016). Museum fjerner ordene neger og hottentot fra kunstværker. Politiken, 6. juni.

Downloads

Published

2022-03-07

How to Cite

Haas, C. (2022). ‘Negere’ som sprogstrid: Kulturarv, spin og hverdagserfaring. Sprogforum, 25(69), 8–14. https://doi.org/10.7146/spr.v25i69.128669

Issue

Vol. 25 No. 69 (2019): Dannelse

Section

Kronikken

License

Fra 2024 deles ophavsretten mellem forfatteren og Forlaget Sprogforum.

Artikler udgivet i Sprogforum må citeres, downloades og videresendes for ikke-kommerciel brug, under forudsætning af normal akademisk reference til forfatter(e) samt tidsskrift, årgang, nummer og sider. Artiklerne må kun genudgives med eksplicit tilladelse fra forfatter(e) og tidsskriftet.

Til og med 2023 Deles ophavsretten mellem forfatteren og Roskilde Universitetsforlag.