Open Call - Sprogforum nr. 83 Curricula i forandring

Temaredaktionen inviterer til at bidrage til Sprogforum nr. 83 med temaet ”Curricula i forandring”.

Curriculum forstås ofte som de styredokumenter, der beskriver mål, indhold og arbejdsformer i en specifik uddannelseskontekst, det såkaldt formelle curriculum. Curriculum kan også forstås mere bredt som ‘et redskab til organisering af læring’ (Beacco m.fl., 2016, s. 18) og kan anskues som de fag og kurser, en elev eller en studerende følger i løbet af sin uddannelse. I den mere brede definition af curriculum kan man fx tale om:

• Det planlagte curriculum, fx års-, semester- og undervisningsplaner samt læremidler
• Det underviste curriculum, dvs. det som faktisk foregår i undervisningen
• Det evaluerede curriculum, dvs. de elementer, som indgår i evaluering
• Det lærte curriculum, dvs. elever og studerendes læringsudbytte ​ 

Der indgår forskellige aktører i fastsættelse, udførsel og evaluering af curriculum på forskellige niveauer: På det politiske- og programniveau indgår lovgivere/beslutningstagere (makroniveau), og uddannelsesinstitutioner (mesoniveau); på det praktiske niveau indgår lokal ledelse (mesoniveau), lærere/undervisere, læremiddelforlag og –forfattere, (mikroniveau) og eleven/den lærende, (nanoniveau) som de mere indlysende (Beacco m.fl., 2016).

Herudover påvirkes curriculum også af det omgivende samfunds kulturer, værdier og økonomiske forhold og af individuelle præferencer, antagelser og erfaringer hos de forskellige aktører, det såkaldte skjulte curriculum. Analyser af curriculum kan foretages på alle niveauer og med afsæt i ét eller flere af de ovenstående elementer og aktørperspektiver.

I skrivende stund står sprogfagene og -uddannelserne over for ændringer i curriculum (fx fagfornyelse i folkeskolen, ungdomsuddannelsesreform med en ny gymnasieuddannelse (epx) og sammenlægninger af sproguddannelser og nye studieordninger), som især er initieret politisk. Det er velkendt, at ændringer i curriculum netop ofte er en top down-styret proces initieret af beslutningstagere på forskellige institutionelle niveauer, og at beslutningstagere ikke altid er i trit med virkeligheden ude på uddannelsesinstitutionerne og kan have en tendens til konstant at ville reformere undervisningspraksis (Medgyes og Nikolov, 2012).

Man kan med rette spørge, hvilke konsekvenser disse curriculære ændringer får, og om de vil afhjælpe de udfordringer, som sprogfagene oplever med vigende søgning. Den generative kunstige intelligens (GAI) må desuden siges at rumme udfordringer såvel som udviklingspotentialer for curriculumudvikling i sprogfagene jf. Sprogforum nr. 81 AI- og teknologiforståelse.

I lyset af ovenstående ønsker temaredaktionen derfor, og som antydet i tematitlen, artikler, der har et blik for curriculære udviklinger i sprogundervisning før og nu, både i en nordisk og ikke-nordisk kontekst. Artikler kan fx tage udgangspunkt i analyser, undersøgelser og teoretiske diskussioner af:

• Udvikling af curriculum over tid
• Styredokumenter
• Læremidler
• Sprogfagenes indholdsdimension
• Interkulturel Kommunikativ kompetence
• Overgange og sammenhænge i sprogfagene
• Læringsmiljø
• Flersprogethed/translanguaging
• CLIL
• Dansk/Norsk/Svensk som andetsprog til voksne udlændinge
• Uddannelse af sproglærere

Artiklerne kan rumme empiriske, teoretiske, metodiske og/eller praktiske perspektiver på curriculum-begrebets kompleksitet inden for undervisning og læring i sprog. Det empiriske grundlag skal være udførligt beskrevet.

Til inspiration kan nævnes Sprogforum nr. 48 Curriculum, hvor curriculums overordnede mål, curriculums udformning og curriculums indhold, bl.a. diskuteres (Holmen, Kristjánsdóttir og Lund, 2010), og som var ”en opfordring til aktører i uddannelsessystemerne om at anvende curriculumbegrebet til at belyse, hvordan stat og kommuner danner og uddanner samfundsborgere” (fra nummerets forord, s. 4).

Derudover nedenstående referencer:

Beacco, J.-C. et al. (2016). “Curriculum design” in Beacco, J.-C. et al., Guide for the development and implementation of curricula for plurilingual and intercultural education, Council of Europe, 18-20.

Kabel, K., Christensen, M. V., & Brok, L. S. (2022). A focused ethnographic study on grammar teaching practices across language subjects in schools. Language, Culture and Curriculum, 35( 1), 51-66. https://doi.org/10.1080/07908318.2021.1918144

Laufer, B. (2023). 10 From research to a national curriculum: The case of a lexical syllabus. Collaborative research in language education: Reciprocal benefits and challenges, 20, 151.

Medgyes, P. & Nikolov, M. (2010). “Curriculum Development in Foreign Language Education: The Interface between Political and Professional Decisions” in Kaplan, R.B. (red.). The Oxford Handbook of Applied Linguistics. Oxford University Press, 264-275.

Pinar, W. F. et al. (2015). Understanding Curriculum (2nd ed.). New York: Peter Lang.

Pozzo, M. I., & Fernández, S. S. (2025). Needs-based curriculum design for academic writing in Spanish as a foreign language. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 20(39).

Richards, J. C. (2017). Curriculum Development in Language Teaching (2nd ed.). Cambridge: Cambridge University Press.

Quinn, J., & Kleckova, G. (Eds.). (2021). Anglophone literature in second-language teacher education: curriculum innovation through intercultural communication. Routledge.

 

Temaredaktion: Jan Lindschouw (temaredaktør), Stephanie Kim Löbl, Anne Sofie Jakobsen og Karoline Søgaard

Artiklerne skal være forfattet på dansk eller norsk/svensk og have en længde på max. 7 sprogforumsider (14.000 enheder inkl. mellemrum). Bibliografien (max. 10 referencer) indgår ikke i de 14.000 enheder. Artiklerne fagfællebedømmes (peer review). Sprogforum er optaget på BFI-listen (1 point).

Forslag til artikler med kort abstract (max. 500 ord) bedes sendt til temaredaktionen på e-mail (janl@hum.ku.dk) senest d. 15. april 2026. Herefter udvælges de abstracts vi går videre med, og der gives besked til alle der har fremsendt abstracts. Der forventes svar kort herefter.

Deadline for indlevering af artikler er 15. august 2026.

Sprogforum nr. 83 udkommer december 2026.