Grammatikbogens kulturelle indhold: hvad eksemplerne fortæller

Resumé

Der er efterhånden en lang tradition for at studere det kulturelle indhold i lærebøger i sprog: Hvordan er kultur, samfund og verden repræsenteret? Herunder bl.a. hvilke lande er behandlet, hvilke institutioner er nævnt, hvilke samfundsgrupper optræder, hvilke kontekster og kommunikationssituationer er der fokus på, hvordan bruges målsproget i tekst og tale? Denne artikel analyserer det kulturelle indhold i en anden type materiale i sprogfagene, nemlig grammatikbøger. Jeg har valgt en større fransk grammatik til universitetsniveauet, en grammatik der er fuld af eksempler, i form af sætninger, ord og fraser. Det er ikke en øvebog, der er ingen længere tekster og ingen billeder.

Når man betragter alle eksemplerne som ét samlet korpus, hvilket kulturelt indhold fremkommer så? Hvilken repræsentation af verden ser vi? Analysen kan gribes an på flere måder. Her fokuseres der på de eksempler der indeholder egenavne for personer og steder. Det kan være fiktive person-navne, navne på kendte personer, geografiske stednavne, eller sociokulturelle referencer. Analysen viser bl.a hvilke områder der oftest refereres til, og dermed hvor henne i verden grammatikken er forankret. Den siger noget om forfatternes mentale geografi. Dette giver anledning til at diskutere hvordan grammatikbogen på sin egen skjulte måde bidrager til vores forestillinger om hvad der er mest relevant og centralt at omtale i den fransksprogede verden set ud fra vores danske perspektiv.