LIVET SOM UNDTAGELSESTILSTAND - Overlevelsesstrategier, fremmedgørelse og stress set i lyset af

Abstract

Udviklingspsykologiske iagttagelser af selvudviklingsprocessen samt erfaringer fra krisepsykologi viser, at manglende værdsættelse og accept af mennesker som de personer, de er, opleves som tilintetgørende på linje med fysisk at blive truet på livet. Hvis situationen er længerevarende, skabes en kronisk stresstilstand. Personen tvinges til at udvikle overlevelsesstrategier for at tilpasse sig og opnå omgivelsernes accept og undgå udstødelse. Personen fremmedgøres herved fra sig selv, ud vikler en skrøbelig identitetsoplevelse og et mangelfuldt selvværd, hvilket forstærker afhængigheden af ydre autoriteter. Med postmoderne managementteori har selvudviklingsbegrebet undergået en samfundsmæssiggørelse. Fra at være personens eget projekt: at udvikle sig ud fra sine egne forudsætninger og valg, er selvudviklingsbegrebet blevet underordnet og tilpasset samfundets behov. Herved kan den enkelte bringes til primært at identificere sig som samfundsborger/medarbejder og til at udvikle ydrestyret selvforvaltning.

På baggrund af materiale indsamlet som supervisor i social- og sundhedssektoren og som privatpraktiserende psykolog vises det, at alvorlige, arbejdsrelaterede stresstilstande ikke udelukkende skyldes større arbejdsbelastning. Det ændrede selvudviklingsbegreb synes – især med introduktionen af kompetencebegrebet – at skabe grobund for styringsstrategier, der muliggør udøvelsen af kontrol, overvågning, evaluering og eksponering af primært kvantificerede udtryk for udvikling, læring og resultatopnåelse. Eksempler og cases, der er anvendt i artiklen, peger på risikoen for, at disse styringsstrategier kan virke intimiderende, tilintetgørende og fremmedgørende. Dette kan medføre alvorlige fysiske og psykiske belastningsreaktioner, som f.eks. hjerte-karsygdomme, depression og udbrændthed.