SUBJEKTIVITET OG SELVFORHOLD

Abstract

Subjektivitet er et grundtema, der med variationer løber gennem europæisk tænkning fra og med Descartes. Artiklen giver først et historisk rids, der fremhæver tvetydigheden i subjektfilosofiens historie: Subjektivitet er ikke kun princip, men også problem, idet den selv er tvetydig bestemt (f.eks. som både afhængig og uafhængig). Dette problem peger frem mod den bemærkelsesværdige aktualitet, som temaet har fået især i det seneste årti. Artiklen tager derefter udgangspunkt i to grundintuitioner: at selvet giver kontinuitet i tid, og at selvet er processuelt bestemt. Traditionelle forsøg på at bringe de to intuitioner på begreb – i form af enten en substantiel eller en blot processuel bestemmelse af selvet – viser sig at være problematiske. Artiklen argumenterer i stedet for, at selvet ER selvforhold, idet der skitseres en kompleks forståelse af subjektivitet som både aktivitet og passivitet, og idet der fokuseres på den sammenhæng mellem aktivitet og passivitet, der gør sig gældende i intersubjektivitet og i tidslighed. Der argumenteres for, at en sådan bestemmelse af selv som selvforhold kan gøre rede for begge grundintutioner.