PSYKOTERAPIENS KULTURELLE GRUND
DOI:
https://doi.org/10.7146/pl.v22i1.8533Keywords:
Transkulturel psykologi, Psykoterapi, KulturændringAbstract
Med udgangspunkt i bl.a. Jerome Franks klassiske behandling af de psykoterapeutiske virkningsfaktorer argumenteres for, at effekten af psykoterapi i nogen grad er bundet til den kulturelle kontekst som psykoterapien er en del af – og hvor psykoterapien til dels henter sin legitimitet som effektfuld metode til behandling af psykiske forstyrrelser. Når kulturen – som i disse år – forandres væsentligt og med en hidtil uset hastighed, må man overveje, hvorledes dette influerer på, hvilke psykoterapeutiske behandlingsformer, der er fremherskende og har de bedste muligheder for at opnå gode resultater. En beskrivelse af centrale tendenser i den senmoderne vestlige kultur, de heraf følgende udfordringer til og belastninger af det enkelte menneske, og ændringer i den dominerende socialkarakter, leder frem til en skitsering af, hvorledes observerbare kulturelle forandringer påvirker den terapeutiske relation, og hvordan man forstår psykopatologi og dens behandling. Roy Schafers narrative psykoanalyse, Kohuts selvpsykologi og den interpersonelle psykoanalyse fremdrages som eksempler på nyere psykodynamiske teoridannelser, der på forskellig vis afspejler – og har formået at skabe behandlingskoncepter til håndtering af problemer knyttet til – fremherskende tendenser i senmoderniteten. Endelig peges på, hvorledes den voldsomme vækst i markedet for psykoterapi antageligt hænger sammen med, at psykoterapien som behandlingsform er i overensstemmelse med markante træk ved senmoderniteten.
Downloads
Published
How to Cite
Issue
Section
License
Ophavsret er tidsskriftets og forfatternes. Det er gældende praksis, at artikler publiceret i Psyke & Logos, som efterfølgende oversættes til andet sprog, af forfatteren frit kan publiceres i internationale tidsskrifter, dog således at det ved reference fremgår, at den oversatte artikel har et forlæg i en dansksproget version i Psyke & Logos. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard). Link foretrækkes, fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler.