PSYKOEDUKATION MED KOSOVO ALBANSKE FLYGTNINGEBØRN. En effektundersøgelse af et program til forebyggelse af alvorlige psykiske belastningsreaktioner

Abstract

På verdensplan er der nu en stor opmærksomhed på hvorledes flygtninges modstandsdygtighed/resilience overfor stressbelastninger kan styrkes og opbygges, for at forhindre udvikling af alvorlige psykiske symptomer som følge af en stressfyldt flygtningetilværelse. Der arbejdes med at udvikle resiliencestøttende og resilience-opbyggende psykosociale tiltag for krigstraumatiserede børn i krigsområderne. Dansk Røde Kors Asylafdeling har, siden organisationen i 1984 overtog asylarbejdet, satset på at udvikle resilience-støttende tiltag i form af strukturerede generelle tilbud til asylansøgere. Med ankomsten af Kosovo-albanske flygtninge i foråret 1999, opstod ønsket om at udforme et nyt tilbud, i form af et generelt resilience-byggende program – psykoedukation – som et generelt tilbud under den forebyggende sundhedspleje på asylcentrene i Danmark, for at nå alle flygtningebørn fra Kosovo og deres familier. Formålet med denne artikel er at beskrive udvikling af traumatiseringssymptomer hos børn fra Kosovo, der kom til Danmark foråret 1999, samt at vurdere effekten af et kortvarigt psykoedukativt interventionsprogram i Dansk Røde Kors Asylafdelings regi.

Børnenes psykiske tilstand blev vurderet ved ankomst dels ved sundhedsplejerske interview af fortrinsvist forældre og dels ved hjælp af et selvevaluerings skema, Impact of Event Scale (IES). Der er stor diskrepans mellem sundhedsplejerskers vurderinger på basis af forældreinterviews og resultatet af IES. Sundhedsplejerskerne vurderede, at få børn havde alvorlige psykiske symptomer, medens IES opgørelsen viste at 68,5 % af børnene ved ankomst scorede over en kritisk grænse der indikerer høj risiko for udvikling af PTSD. Efterfølgende blev etableret et kort psykoedukativt gruppeinterventionsprogram for børnene og deres forældre, m.h.p. symptomlindring og øgning af mestringsstrategier. Der blev i denne forbindelse foretaget før og efter vurderinger med IES, samt spørgsmål om oplevet social støtte og selvværd. Der er tale om en effektundersøgelse med en interventions- og en kontrolgruppe. Interventionsgruppen bestod af børn på Røde Kors flygtningecentre medens kontrolgruppen omfattede børn, der boede på andre centre. Disse børn modtog de traditionelle resilience-støttende tiltag, som skoletilbud og forebyggende sundhedspleje. Det er ikke muligt, at påvise effekt af interventionen v.h.a. den anvendte metode. Forbehold diskuteres. Relativt få børn deltog dog i interventions og kontrolgruppe design. Flere børn deltog i interventionens målinger før og efter. En analyse af deres resultater kan ikke udsige noget om effekt af intervention, men kan give indtryk af de processer der udvikles i forbindelse med interventionen. Der er færre PTSD symptomer over tid og øget selvværd. Resultaterne tyder dog på, at der er tale om spontan symptomlindring over tid uafhængig af intervention, medens en hurtig indsats pegede på, at tid også kan have positiv betydning for udvikling af øget følelse af social støtte og selvværd.

Afslutningsvist diskuteres forskelle mellem de to initiale vurderinger ved h.h.v. sundhedsplejersker og ved psykometrisk selvevalueringsinstrument. Erfaringer fra projektet peger på, at der i evalueringer af psykoedukative interventioner bør indgå målinger af såvel symptomer på traumatisering som mestring og selvværd, idet denne tidsmæssigt afgrænsede interventionsform i højere grad lægger op til styrkelse af resilience, dvs. modstandsdygtighed mod stress belastning og mestring end direkte symptomlindring I Dansk Røde Kors Asylafdeling satses der nu på metodeudvikling af psykoedukation i det forebyggende sundhedsarbejde og på udvælgelse og etablering af arbejdsgange for anvendelse af velegnede målemetoder til screening for traumatiseringsgrad og modstandsdygtighed mod stressbelastning. Disse tiltag skal sikre asylansøgere en optimal psykosocial støtte i præasylfasen og er derved også vigtig for et evt. senere integrationsforløb.