AT KRYDSE EN GRÆNSE – om kulturbegrebet i grænseland

Abstract

I denne artikel diskuteres kulturbegrebet i psykologien i en samfundsmæssig og eksistentiel kontekst. Det vises, at kulturbegrebet har tendens til at forstås, som relateret til traditionsbegrebet i en bestemt faglig forståelse, der tager udgangpunkt i et generelt ønske om, at kunne forstå og forklare fremmedes adfærd, når de kommer til os som f.eks flygtninge og indvandrere. Det diskuteres om traditionssamfund findes i ren form i dag, hvor alle jordens landsbyer og kroge er ramt af informationssamfundets og teknologiens glæder og forbandelser. Der diskuteres om vi her i vor del af verden er gået fra at leve i traditionssamfund til moderne samfund og derefter i et samfund præget af subkulturelle gruppemekanismer og kulturelle værdier. Mange flygtninge kommer med et genuint ønske om hurtigst mulig at blive som os. De forsøger at lære og blive en de af vores ydre kultur, så hurtigt som muligt via klædedragt og andre ydre kulturtegn. Kan man udelukkende forstå dette som tegn på et assimilations eller i bedste fald integrationsønske. Føler flygtninge sig belastet af anderledeshed, hvis dette ikke lykkes, og kan man også tolke deres ønske som ressilience og sund handlekraft? Til sidst diskuteres disse fænomener med udgangspunkt i to franske filosoffers tanker.

1: Jean Paul Sartres tanker om menneskets mulighed for at træde i meningsfuld væren via sit møde med andre og det fremmede, samt hans begreb »at være i ond tro«diskuteres.

2: Filosoffen Gauchets tanker om »alteritè« anvendes videre til en perspektivering af mulighederne ved menneskers møde med det anderledes via mødet med »den anden«.