DIAGNOSER I TVÆRKULTUREL SAMMENHÆNG

Abstract

Kulturbegrebet bruges på to forskellige måder i klinisk psykologi og psykiatri. I den ene retning betragtes kultur som et konstituerende element i organismen, her indgår kulturelle faktorer på linie med organiske faktorer i forståelsen af psykopatologiske fænomener. I den anden retning inddrages kulturbegrebet kun i tilfælde, hvor de organiske årsager er uklare og ukendte, og hvor det kulturelle nærmest bliver set som en modpol til det biologiske. Det såkaldte kulturbundne syndrom »ataque de nervios « (anfald af nerver) bruges i denne artikel som illustration på sidstnævnte retning. En række tilsyneladende universale reaktioner på psykosociale belastninger mystificeres ved, at man bevarer den spanske betegnelse for noget så udbredt som »dårlige nerver«. En betegnelse, der også bruges for lignende tilstande i mange andre sprog, fx. engelsk, fransk, dansk, italiensk, tysk, tyrkisk, arabisk og kurdisk. Den overdrevne opmærksomhed på det kulturspecifikke resulterer ofte i en tilsløring af væsentlige universale samspil mellem emotion, kognition og fysiologi. Artiklen slutter med et forslag til relevante spørgsmål ved tværkulturelle diagnostiske interviews.