KULTUR-PSYKOLOGI I GLOBALISERINGENS TIDSALDER INDLEDNING

Abstract

Den tværkulturelle psykologi har udviklet sig meget gennem de 13 år, der er gået siden Psyke & Logos udsendte et temanummer om Kulturpsykologi (nr. 1, 1988). Fra at opfatte psykologiens rolle som at beskrive forskelle mellem forskellige kulturers indflydelse på kognition, emotion og perception er interessen i stigende grad samlet omkring at undersøge de udvekslingsprocesser, der er mellem mennesker, der beskriver sig som tilhørende forskellige kulturer. Dette interkulturelle niveau er rykket i fokus. Og er nu videre udviklet til også at omfatte et transkulturelt niveau, nemlig de transaktioner, der forudsætter en viden om selve kulturmødet, dvs. en over-kulturel kompetence. Denne udvikling er udvirket af, at der sker en øget migration, der gør udvekslingen på tværs af – og over – kulturer stadig mere nærværende for millioner af mennesker. Også kommunikationsmidlernes udvikling bidrager til denne proces. Om end der stadig er meget store forskelle i menneskers livsmuligheder – i den forstand at verdens ressourcer ikke er blevet »globaliserede« – lever vi faktisk efterhånden på nogle områder i den globale landsby.

Med flyvemaskinens indførelse begyndte byerne at få samme spinkle forhold til menneskelige behov som museer har. (McLuhan 1967, side 113).

Dette citat, der viser at med tiden er Monty Python ved at blive socialrealisme, udtrykker ét aspekt ved ideen om den globale landsby. Til metaforen hører, at landsbyer er fyldt med problemer, sladder, medmenneskelige spændinger og intriger – og bastant mistro mod enhver fremmed. I den globale landsby er der ingen fremmede – eller er der? Måske fører globaliseringen til at vi alle bliver de(n) fremmede.