HJERNENS UDVIKLING I SPÆDBARNSALDEREN

Abstract

Udviklingen af skanningsteknikker har muliggjort, at man i dag kan studere den raske hjerne in vivo og hos børn. Dette har betydet et væsentligt fremskridt i forståelsen af hjernens udvikling generelt men også i forståelsen af, hvordan denne udvikling hænger sammen med udviklingen af kognitive funktioner som eksempelvis arbejdshukommelse og sprog. Denne artikel vil kort skitsere de hovedfund, der er gjort de seneste år med særlig henblik på hjernens udvikling hos børn i alderen 0 til 3 år. Ikke overraskende peger disse fund generelt på, at hjernen er plastisk (formbar), og at dens udvikling i høj grad er betinget af det miljø, individet befinder sig i og herunder de erfaringer, individet gør sig. Mere overraskende er det måske, at denne indsigt kan lede til en forkastelse af forestillingen om såkaldte ‘kritiske perioder’ – inden for hvilke en bestemt type udvikling skal foregå, hvis den skal lykkes – til fordel for en mindre deterministisk forestilling om ‘sensitive perioder’. Meget tyder således på, at hjernen mister sin plasticitet som følge af miljømæssige påvirkninger, og ikke fordi der nødvendigvis er specielle tidspunkter, hvor udviklingen biologisk set er optimal.