Når drenge elsker kjoler – udvikling af kønsidentitetsproblematikker i barndommen
DOI:
https://doi.org/10.7146/pl.v31i2.8472Keywords:
Udviklingspsykopatologi, KønsidentitetsproblematikkerAbstract
Kønsidentitetsproblematikker i barndommen er et fænomen, flere danske børn i varierende grad oplever i deres kønsidentitetsudvikling gennem barndommen. For nogle af disse børn er der tale om en nysgerrig eksperimentering med kønnets udtryk, mens det for andre handler om en interaktion af specifikke påvirkningsfaktorer, der udvikler sig til en smertefuld oplevelse af, at det somatiske og det psykiske køn ikke er kongruente. Disse børn beskriver oplevelser af skam, mobning, angst, depression, stigmatisering etc. i forbindelse med deres eksistentielle ønske om at være det andet køn. Disse børn opfylder diagnosekriterierne for DSM-diagnosen Gender Identity Disorder in Children (GIDC). Mens der ikke findes danske studier om dette fænomen, har international forskning beskrevet mindre kliniske studier af børn, der har været i psykologisk behandling eller udredning i forbindelse med GIDC. Studierne beskriver, hvordan børnene udtrykker præference for lege, aktiviteter, tøj og interesser, der er normative for det andet køn, og en identifikation med eller forvirring om hvorvidt de er det andet køn. Denne artikel beskriver fundene fra vores undersøgelse af fænomenet blandt danske børn og viser, hvordan tre danske drenge og deres forældre oplever deres hverdag med kønsidentitetsproblematikker, hvor drengene beskriver sig selv som drenge, men ønsker at være piger. Disse beskrivelser sammenholder vi med den internationale forskning på området.
Downloads
Published
How to Cite
Issue
Section
License
Ophavsret er tidsskriftets og forfatternes. Det er gældende praksis, at artikler publiceret i Psyke & Logos, som efterfølgende oversættes til andet sprog, af forfatteren frit kan publiceres i internationale tidsskrifter, dog således at det ved reference fremgår, at den oversatte artikel har et forlæg i en dansksproget version i Psyke & Logos. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard). Link foretrækkes, fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler.