Socialt udviklingspotentiale hos børn med autisme?

Abstract

I artiklen fremlægges dele af konklusionerne fra en ph.d.-afhandling med titlen: Småbørn i interaktion. En undersøgelse af socialt udviklingspotentiale og muligheder for interaktion og relationsdannelse for småbørn med autisme i forskellige pædagogiske og organisatoriske miljøer.

Nærværende artikel fokuserer på 3 typer interaktionelle analyser i forhold til børn med autisme, som interagerer med hinanden og med typiske kammerater. De interaktionelle analyser består af: indholdsanalyser, multimodale relationsanalyser og turtagningsanalyser. Det konkluderes, at de studerede børn med autisme udviser interesse for hinanden, at de til stadighed forsøger at indgå i interaktion med hinanden, at de udfører perfekt turtagning, men også at den verbale indholdsmæssige side af deres interaktion er svag. Samtidig viser analyserne, at børnene klarer sig bedre indholdsmæssigt, når de interagerer med en mere kompetent interaktionspartner. Dette peger på, at børnene besidder et potentiale for udvikling af sociale kompetencer, som dels er overraskende i forhold til deres diagnose, og dels at disse potentialer ikke ses i de her observerede pædagogiske miljøer, hvor relationerne blandt børnene ikke tillægges stor betydning.

Det diskuteres, hvilke forklaringer der kan være på denne ’pædagogiske blinde plet’, og det foreslås, at en introduktion af multimodale forståelser af kommunikation samt en diskussion af diagnoseforståelsen i et udviklingspsykopatologisk perspektiv kan åbne de pædagogiske blikke for relationers og interaktioners betydning.