Gruppers grænsekontrol – studier i inklusion. Et essay i kølvandet på en antologi, der introducerer et nyt forskningsfelt

Resumé

Grænser er faktisk interessante. Grænser holder uønskede ude og markerer et tilhørsforhold for de tilbageblevne. En mur kan være den fysiske markering af grænsen, der skal holde folk på afstand. Tænk bare på Berlinmuren, muren omkring Vestbredden, den store mur i Kina eller – mere imaginært – jerntæppet, som i årevis forhindrede borgere i østlande i at besøge vestlande. På trusler mod individets frihed og kontrol reageres der: indespærringen – fratagelse af individets rettigheder – skaber modstand og en udlængsel (Brehm & Brehm, 1981). Frit fortolket skaber indespærring det modsatte resultat af det intenderede. Grænserne får let mytologisk skær, og begivenheder på den anden side af grænsen får nemt et uvirkeligt indhold og misforstås ofte af mennesker udenfor. Man misforstår intentioner blandt udgruppens medlemmer, og udgruppens medlemmer bliver kategoriseret efter indgruppens standarder, som ikke altid svarer til de grupperinger, der rent faktisk finder sted i udgruppen. Grænsen markerer forskellige grader af frihed og markerer forskellen på dem, der er inde i varmen, og dem, der er ude i kulden. Grænser har samtidig den mærkværdige effekt, at de skaber ensartethed. Selvudfoldelse i nyliberalistisk forstand forbliver et ideal for eliten, og selvudfoldelse bliver i langt højere grad til et spørgsmål om at leve op til gruppens normer: dem, der er inde, skal ligne hinanden og opføre sig ens; ellers må man udenfor. I den forstand er der grænsekontrol med toldere, som ydmygt forholder sig til opgaven, og farisæere, der nidkært forsvarer eget domæne og foragter udefrakommende.