PSYKOLOGI, VIDENSKABELIGHED – OG TROJANSKE HESTE

Abstract

Forholdet mellem psykologi og videnskabelighed diskuteres med udgangspunkt i, hvordan problemer med videnskabelighed og metode har manifesteret sig i parapsykologien. Eksemplerne vælges fra parapsykologi ud fra en formodning om, at psykologiens problemer med videnskabelighed kan tænkes at manifestere sig ekstra stærkt i den videnskabelige psykologis grænseområder. En realistisk position og opfattelsen af, at den menneskelige natur gør noget muligt – og andet umuligt – beskrives i artiklen som grundlæggende forudsætninger for psykologisk forskning. Der beskrives, hvordan parapsykologiske forskere, der arbejdede ud fra det nomotetiske videnskabelighedsideal, for at opnå mainstreampsykologiens accept tilsyneladende valgte at undersøge fænomenerne og præsentere deres fund på et lavere kompleksitetsniveau, end forskerne egentlig selv mente, fænomenerne var på. Etablering af psykologisk videnskab diskuteres i forhold til realisme og konstruktionisme. Derefter diskuteres, om forskere, der arbejder ud fra det hermeneutiske videnskabelighedsideal, alligevel må nedprioritere informanternes egne tolkninger og dermed forholde sig pragmatisk til deres egne videnskabelighedsidealer og metoder. Afslutningsvis beskrives psykologiens legitimeringsproblemer i forhold til videnskabelighedsidealer som et valg mellem to trojanske heste at gemme sig i.