THE THERAPEUTIC SIGNIFICANCE OF COMMUNICATIVE MUSICALITY – in the practice of listening to music within psychotherapy and its psychobiological origins in early attachment experience

Abstract

Kommunikativ musikalitet (som defineret af Trevarthen & Malloch) befinder sig et sted mellem personen og musikken. Den kan ikke lokaliseres entydigt hos personen eller i musikken. Den er dér, hvor personen og musikken overlapper hinanden, og dette er noget helt centralt i musik og i verbal psykoterapi, som de beskrives i denne artikel. Når en patient, der lider af et traume forbundet med problemer i den tidlige tilknytning, vælger musik at lytte til sammen med terapeuten, kan dette valg forstås som UDVIDET kommunikativ musikalitet. Komponeret musik fylder rummet, og den valgte musik forstås som musik, patienten har brug for at lytte til sammen med terapeuten. I denne udvekslingsproces mellem to højre hjernehalvdele gennemarbejdes puls, kvalitet og narrativ i de delte METAFORISKE BETYDNINGER af patientens oplevelse af at lytte til musikken. Dette foregår parallelt med den overlappende puls, den kvalitet og det narrativ, som er dynamisk aktive mellem patienten og terapeuten som personer. Gennem denne proces kan nye måder at være sammen på opstå for både patienten og terapeuten. Dette vises gennem en case study.