FØLELSESMÆSSIG UDVIKLING I FILOSOFISK BELYSNING

Abstract

Følelserne – her opdelt i affekter, tilbøjeligheder og sindsstemninger – anskues som måder at tage situationen op på og derfor som en form for handlen, som kan være mere eller mindre adækvat i forhold til situationen. Følelsesmæssig udvikling i retning af modenhed kan da anskues som udvikling i retning af følende fornuft, en situationsmæssig adækvathed. Affekter som fx vrede er udviklede, i samme grad som personen er aktivt modellerende til stede i dem gennem åbenhed for og aktiv håndtering af situationen. Tilbøjeligheder er udviklede, i samme grad som personen her er til stede i samlethed og integrerende de komponenter, som udgør komplekse tilbøjeligheder eller lidenskaber som kærlighed og naturfølelse. Sindsstemninger er udviklede og adækvate, i samme grad som man af dem lader sig føre ud til verden og de andre og ikke blot ligger under for dem.

Til slut drøftes den klassiske dannelsestankes tre-fase-opdeling af den følelsesmæssige udvikling, og det vises, at dette faseforløb kendetegner både et menneskes helhedsmæssige udvikling og mere underordnede modningsforløb.