UTOPI OG EKSTREMSPORT

Abstract

Ekstremsporten tog sin begyndelse i 1980’erne. Herfra har den udviklet sig, både hvad angår omfanget af discipliner og antallet af udøvere, og i dag er den tillige blevet genstand for en vis folkelig interesse – mange har i dag gennemført et maratonløb. Mennesket har altid været orienteret imod eller åbent over for tanker af utopisk karakter. Det skyldes menneskets grundlæggende eksistentielle disposition, som efterlader mennesket søgende i verden. Forhold knyttet til globalisering, videnskab og teknologi har indebåret et anstød imod det tyvende århundredes store samfundsomvæltende utopier. Parallelt med afmatningen inden for utopierne er der i det senmoderne rejst øgede krav til individet om selv at vælge sit liv, samtidig med at normer om et sundt og langt liv rejser en forventningshorisont, der efterspørger det konforme. Individet bliver på den baggrund anbragt i et spændingsfelt, hvor dets grundlæggende eksistentielle stræben låses fast i det konforme og udsigtsløse. Ekstremsporten tilbyder sig i dette dilemma som et domæne, hvor individet tilbydes suverænt at sætte sine egne mål samt kompromisløst at forfølge dem. Ekstremsporten tager derigennem karakter af at være små individuelle utopiske projekter.