STILHED: EN EKSISTENTIEL UTOPI

Abstract

Denne artikel omhandler stilhed som en eksistentiel utopi. Med eksempler fra religiøs og spirituel praksis samt skønlitterær virksomhed belyses hvorledes mennesker gennem alle tider har søgt stilhed for at skabe betingelser for nærvær, fordybelse og selvrefleksion. Kaos er stilhedens modsætning, og i de faser af livet hvor tvivlen hersker, og hvor tanken om selvmord undertiden kan forekomme at være den ultimative forløsning, bliver stilhed en eksistentiel nødvendighed i stræben efter klarhed og livsværdi. I en tidsalder hvor krige og kriser fylder mere end positive fremtidsforestillinger, og hvor mange mentalt befinder sig mere i cyberspace end i den fysiske virkelighed, er stilhed blevet en påtrængt nødvendighed. Det konkluderes at stilhed ikke blot er en udfordring til at møde det uerkendte i en selv, men at stilheden rummer potentiale til både spirituel livsholdning og kunstnerisk virksomhed.