FÆLLESSKAB SOM FÆLLESGØRENDE BEVÆGELSE? – MUSLIMSKHED, FÆLLESHED OG BELONGING

Abstract

Denne artikel udforsker mulighederne for at udtænke et begreb om fællesskab inden for et poststrukturalistisk paradigme. Der er skrevet meget om relationer, grupper og inklusion, men fællesskab er i mindre grad et teoretiseret og analyseret begreb. Ambitionen er teoretisk at arbejde mig frem til en poststrukturalistisk informeret konceptualisering af fællesskab på basis af en empirisk interesse i at undersøge unge muslimers deltagelse i religiøse fællesskaber i København. Fem dimensioner identificeres som særlig vigtige i denne forbindelse: 1. Fællesskab som proces, 2. Fællesskab som noget, man kan tale om, og som noget, der konstant forhandles, 3. Fællesskab som situeret og forbundet med subjektivering, 4. Fællesskab, som hverken overindividuel eller subjektiv bevægelse og 5. Fællesskab som forbundet med belonging. Artiklen bevæger sig imellem teoretisk og empirisk analyse og inddrager et fokus på belonging som en central dimension i forståelsen af konstruktionen af fællesskaber.