Pedagogues’ emotional approaches in children’s play and communities among children in vulnerable positions
DOI:
https://doi.org/10.7146/pl.v45i2.152010Keywords:
emotional approach, play, children's communities, attachment theory, early childhood education, children in vulnerable positionsAbstract
This study builds on existing research examining pedagogues’ involvement in children’s play. However, this study differs from the existing research, which often focuses on the various physical roles pedagogues take in or alongside children’s play. Instead, this article adopts an emotional perspective on pedagogues’ involvement in children’s play, exploring how pedagogues’ emotional approaches during play impact children’s communities and interactions. The theoretical perspective of the article is based on attachment psychology, primarily influenced by Stern, Fonagy, and Bowlby. The empirical basis consists of participant observations collected in an ECEC in Denmark, located in a so-called disadvantaged residential area. A thematic analysis of the empirical material has identified four themes: 1) A joyful presence, 2) Empathy in emotional states, 3) A safe foundation and 4) An absent presence. These four themes highlight the significance of pedagogues’ emotional approaches in children’s communities and play. The study suggests that pedagogues’ presence in children’s play seems to create a sense of security, forming a foundation for children’s mutual interactions and play. Additionally, the study indicates that as pedagogues’ emotional approaches become more present and intersubjective, they attain a different and more emotional significance for children’s mutual interactions.
References
Ahnert, L., Pinquart, M., Lamb, M.E. (2006). Security of children’s relationships with nonparental care providers: a meta-analysis. Child Development, 74(3), 664-679.
Aras, S. (2016). Free play in early childhood education. A phenomenological study. Early Child Development and Care, 186(7), 1173-1184.
Bae, B. (1996). Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse. Social Kritik, 8(47), 6-21.
Bae, B. (2003). På vej i en anerkendende retning. Social Kritik, 15(88), 60-71.
Bae, B. (2004). Dialoger mellom førskolelærer og barn. En beskrivende og fortolkende studie. HIO-rapport Nr. 25. Universitet i Oslo. https://skriftserien.oslomet.no/index.php/skriftserien/article/view/62/61
Bae, B. (2012). Children and teachers as partners in communication: Focus on spacious and narrow interactional patterns. International Journal of Early Childhood, 44(1), 53-69.
Bateman, A. & Fonagy, P. (2007) Mentaliseringsbaseret behandling af borderlinepersonlighedsforstyrrelse – En praktisk guide. Akademisk Forlag.
Bork, G.B. & Lund, L. (2020). Pædagogens legedeltagelse er afgørende for børn i udsatte positioner. UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, 1-11.
Bowlby, J. (1969). Attachment and loss. Volume 1. Attachment. Basic Books.
Bowlby, J. (1994). En sikker base. Det lille Forlag.
Braun, V. & Clarke, V. (2022). Thematic analysis. A practical guide. SAGE Publications Ltd.
Broström, S., Herring, H. & Nielsen, S.N. (2010). Liv og læring i vuggestuen – målrettet pædagogisk praksis med 0-3-årige børn. Dafolo.
Bundgaard, H. & Gulløv, E. (2008). Forskel og fællesskab. Minoritetsbørn i daginstitution. Hans Reitzels Forlag.
Christoffersen, M.N., Højen-Sørensen, A.-K. & Laugesen, L. (2014). Daginstitutionens betydning for børns udvikling. En forskningsoversigt. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. https://www.vive.dk/media/pure/5159/276706
Dalli, C., White, E.J., Rockel, J., Duhn, I., Buchanan, E., Davidson, S., Ganly, S., Kus, L. & Wang, B. (2011). Quality early childhood education for under-two-year-olds: What should it look like? A Literature Review. Ministry of Education. https://thehub.swa.govt.nz/assets/documents/41442_QualityECE_Web-22032011_0.pdf
Danmarks Evalueringsinstitut (2017). Kvalitet i dagtilbud. Pointer fra forskningen. https://www.eva.dk/dagtilbud-boern/kvalitet-dagtilbud-pointer-forskning
Devi, A., Fleer, M. & Li, L. (2018). “We set up a small world”: Preschool teachers’
involvement in children’s imaginative play. International Journal of Early Years
Education, 26(3), 295-311.
Diderichsen. A. & Thyssen, S. (1991). Omsorg og udvikling. Omsorg, opdragelse og
småbørns Udvikling. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag og forfatterne.
Emilson, A. (2007). Young children’s influence in preschool. International Journal of Early Childhood, 39(1), 11-39.
Emilson, A. & Johansson, E. (2008). The desirable toddler in preschool – values communicated
in teacher and child interactions. I: D. Berthelsen, J. Brownlee & E. Johansson (red.), Participatory Learning in the Early Years: Research and Pedagogy. Routledge.
Fleer, M. (2015). Pedagogical positioning in play – Teachers being inside and outside of children’s imaginary play. Early Child Development and Care, 185(11-12), 1801-1814.
Fonagy, O., Gergely, G., Jurist, E.L. & Target, M. (2007). Affektregulering, mentalisering
og selvets udvikling. Akademisk Forlag.
Foss, E. (2009). Den omsorgsfulle væremåte: En studie av voksnes væremåte i forhold til barn i barnehagen. Universitetet i Bergen.
Gitz-Johansen, T. (2019). Vuggestueliv. Omsorg, følelser og relationer. Samfundslitteratur.
Gitz-Johansen, T. (2022a). Eventyr og børns emotionelle udvikling. En undersøgelse af eventyrfortællingens intersubjektive og interaffektive felt. Psyke og Logos, 43(2), 83-103.
Gitz-Johansen, T. (2022b). Omsorgsøjeblikke. Vuggestuepædagogers tavse viden om omsorg. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 2, 22-39.
Gitz-Johansen, T. (2022c). Intersubjectivity in the nursery: A case study from Denmark. Childhood, 29(1), 112-125.
Gitz-Johansen, T. (2024). Et tilknytningsteoretisk perspektiv på udvikling. I: A.S.S. Lund & L. Testmann (red.), Udviklingspsykologi i Pædagogisk Arbejde (s. 29-48). Hans Reitzels Forlag.
Gitz-Johansen, T. & Rasmussen, K. (2022). Pædagogers forståelse af omsorg: i daginstitutioners almindelige hverdag. Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse, 6(2), 123-137. https://doi.org/10.7146/fppu.v6i2.134279
Hart, S., Andersen, D.R., Jakobsen, A. & Larsen, A. (2020). Leg for sjov og alvor. Et neuroaffektivt perspektiv. Hans Reitzels Forlag.
Johansson, E. (2011). Möten för lärande. Pedagogisk verksamhet för de yngsta barnen i förskolan. Skolverket.
Karrebæk, M.K. (2011). At blive et børnehavebarn: En minoritetsdrengs sprog, interaktion og deltagelse i børnefællesskabet. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet.
Kjeldahl, A.S. & Svinth, L. (2021). Pædagogers involvering i børns leg – muligheder og dilemmaer. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 58(4), 20-33.
Kjær, B. (2009). Basispladspædagogik og institutionskultur: om god praksis i pædagogisk arbejde med børn i psykosociale vanskeligheder i Københavns Kommune. https://pure.au.dk/ws/portalfiles/portal/44774203/2009BASISPLADSP_DAGOGIK_OG_INSTITUTIONSKULTUR.pdf.
Koch, A.B. (2023). Man kan grine sig til medbestemmelse. 0-14, 33(4), 37-39.
Kragh-Müller, G. & Ringsmose, C. (2015). Kvalitet i store og små daginstitutioner. En rapport om børns trivsel, læring og udvikling i store og små daginstitutioner.
Lave, J. (2011). Apprenticeship in Critical Ethnographic Practice. University of Chicago Press.
Løndal, K. & Greve, A. (2015). Didactic approaches to child-managed play: Analyses of teacher’s interaction styles in kindergartens and after-school programmes in Norway. International Journal of Early Childhood, 47(3), 461-479.
Melhuish, E., Ereky-Stevens, K., Petrogiannis, K., Ariescu, A., Penderi, E., Rentzou, K., Tawell, A., Slot, P., Broekhuizen, M. & Leseman, P. (2015). A review of research on the effects of early childhood education and care (ECEC) upon child development. CARE project; Curriculum Quality Analysis and Impact Review of European Early Childhood Education and Care (ECEC). https://eprints.bbk.ac.uk/id/eprint/16443/1/CARElitrev.pdf
Menning, S.F. & Kampmann, J. (2021). Når etikken er under press: relasjonsetiske aspekter og overveielser i aktuell etnografisk inspirert barnehageforskning. I: M.L. Fasting, L.L. Skreland & J. Kampmann (red.), Å forske blant barn: Kvalitative metoder (s. 145-162). Cappelen Damm Akademisk.
Mäntymaa, M., Puura, K., Luoma, I., Latva, R., Salmelin, R.K. & Tamminen, T. (2015). Shared pleasure in early mother-infant interaction: predicting lower levels of emotional and behavioral problems in the child and protecting against the influence of parental psychopathology. Infant Ment Health Journal, 36(2), 223-237.
Palludan, C. (2005). Børnehaven gør en forskel. Danmarks Pædagogiske Universitet. Pálmadóttir, H. & Einarsdóttir, J. (2015). Young children’s views of the role of preschool educators. Early Child Development and Care, 185(9), 1480-1494.
Petersen, K.E. (2011). Pædagogisk arbejde med udsatte børn i vuggestuen. Det pædagogiske personales kompetencer og det pædagogiske arbejde med socialt udsatte børn i vuggestuen. Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). https://pure.au.dk/ws/files/45183824/Ebog_Socialp_dagogisk_arbejde_med_socialt_udsatte_b_rn_i_vuggestuen_WEB.pdf
Plum, M. (2024). Multi-sensitive attunement: exploring the relationship between the toddler and the nursery teacher in the institutional arrangement of early childhood education and care. Pedagogy, Culture & Society, 1-14. https://doi.org/10.1080/14681366.2024.2317857
Ravn, J.N. (2023). Når legen ikke forløber af sig selv: Betydningen af pædagogers deltagelse i børns leg. Psyke & Logos, 43(2).
Rayce, S.B., Hansen, A.T., Mikkelsen, M. & Pontoppidan, M. (2021). SPOR – Børns udvikling og trivsel gennem livet: Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater fra første dataindsamling 2017/2018. VIVE. https://www.vive.dk/media/pure/yzen20zk/5794349
Rossetti-Ferreira, M.C., Oliveira, Z.M.R., Campos-de-Carvalho, M.I. & Amorim, K.S. (2011). Peer relations in Brazilian daycare centres: a new focus for early childhood education. I: M. Kernan & E. Singer (red.), Peer Relationships in Early Childhood Education and Care (s. 74-88). Routledge.
Samuelsson, I.P. & Johansson, E. (2009). Why do children involve teachers in their play and learning? European Early Childhood Education Research Journal, 17(1), 77-94.
Schore J.R. & Schore, A.N. (2007). Modern attachment theory: the central role of affect regulation in development and treatment. Clinical Social Work Journal, 36(1), 9-20.
Singer, E., Nederend, M., Penninx, L., Tajik, M. & Boom, J. (2014). The teacher’s role in supporting young children’s level of play engagement. Early Child Development and Care, 184(8), 1233-1249.
Smith, L. (2003). Tilknytning og børns udvikling. Akademisk Forlag.
Social- og Boligstyrelsen. (2023). Områdeafgrænsninger. https://www.sbst.dk/bolig/udsatte-boligomraader-og-parallelsamfund/omraadeafgraensninger-
Spradley, J.P. (1980). Participant Observation. Thomson Learning.
Stern, D.N. (1985). The Interpersonal World of the Infant. A View From Psychoanalysis and Developmental Psychology. Basic Books.
Stern (2000). Spædbarnets interpersonelle verden. Et psykoanalytisk og udviklingspsykologisk perspektiv. Hans Reitzels Forlag.
Stern, D.N. (2004). Det nuværende øjeblik i psykoterapi og hverdagsliv. Hans Reitzels Forlag.
Svinth, L. (2012). Børnehavebørns medbestemmelse i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter: analyseret i et sociokulturelt læringsperspektiv. I: L. Svinth & C. Ringsmose (red.), Læring og udvikling i daginstitutioner (s. 15-59). Dansk Psykologisk Forlag.
Svinth, L. (2019A). Hvordan skaber dagtilbud inkluderende fællesskaber for børn i udsatte positioner? Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 56(4), 42-66.
Svinth, L. (2019B). Når dagtilbud skaber inkluderende samspil og frugtbare deltagelsesmuligheder for børn i udsatte positioner. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 56(4), 67-91.
Svinth, L. (2023). Omsorg i daginstitutioner. Aarhus Universitetsforlag. Pædagogisk Indblik, Bind 2. https://dpu.au.dk/fileadmin/edu/Paedagogisk_Indblik/Omsorg_i_daginstitutioner/23_Omsorg_i_daginstitutioner_-_23-11-2023.pdf
Svinth, L. (2024). Omsorg er for lavt prioriteret både i læreplanen og i andre officielle dokumenter. 0-14, 1.
Warming, H. (2019). Børneperspektiv – en populær flydende betegner. Nordisk tidsskrift for pedagogikk og kritikk, 5, 62-76.
Winther-Lindqvist, D. (2023). Omsorg i pædagogisk arbejde. Hans Reitzels Forlag.
Winther-Lindqvist, D. & Svinth, L. (2019). Leg i daginstitutioner. DPU, NCS og Aarhus Universitetsforlag. https://dpu.au.dk/fileadmin/edu/Paedagogisk_Indblik/Leg_i_daginstitutioner/Leg_i_daginstitutioner_final.pdf
Downloads
Published
How to Cite
Issue
Section
License
Ophavsret er tidsskriftets og forfatternes. Det er gældende praksis, at artikler publiceret i Psyke & Logos, som efterfølgende oversættes til andet sprog, af forfatteren frit kan publiceres i internationale tidsskrifter, dog således at det ved reference fremgår, at den oversatte artikel har et forlæg i en dansksproget version i Psyke & Logos. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard). Link foretrækkes, fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler.
