Pædagogers emotionelle forholdemåder i børns leg og fællesskaber blandt børn i udsatte positioner
DOI:
https://doi.org/10.7146/pl.v45i2.152010Nøgleord:
emotionel forholdemåde, leg, børnefællesskaber, tilknytningsteori, daginstitution, børn i udsatte positionerResumé
Nærværende artikel bygger videre på den eksisterende forskning, som undersøger pædagogers involvering i børns leg. Artiklen adskiller sig dog fra den eksisterende forskning, som ofte centrerer sig om de forskellige roller, pædagoger indtager fysisk i eller ved siden af børns leg. Denne artikel anlægger derimod en emotionel vinkel på pædagogers involvering i børns leg og undersøger, hvordan pædagogers emotionelle forholdemåde i børns leg får betydning for børnenes fællesskaber og indbyrdes relatering. Artiklens teoretiske perspektiv er et tilknytningspsykologisk perspektiv primært formet af Stern, Fonagy og Bowlby. Det empiriske afsæt er deltagerobservationer indsamlet i én integreret daginstitution i Danmark, som befinder sig i et såkaldt udsat boligområde. Med udgangspunkt i en tematisk analyse af det empiriske materiale er der fremanalyseret fire temaer; 1) et glædeligt nærvær, 2) indlevelse i følelsesmæssige tilstande, 3) et trygt fundament og 4) en fraværende tilstedeværelse. Gennem disse fire temaer synliggøres betydningen af pædagogers emotionelle forholdemåder i børns fællesskaber og leg. Undersøgelsen peger på, at pædagogers tilstedeværelse i børns leg lader til at skabe et trygt fundament, som danner fundament for børnenes indbyrdes relatering og leg. Samtidig peger undersøgelsen på, at pædagogers emotionelle forholdemåde, i takt med at den bliver mere og mere nærværende og får en intersubjektiv karakter, får en anden og mere emotionel betydning for børnenes indbyrdes relatering.
Referencer
Ahnert, L., Pinquart, M., Lamb, M.E. (2006). Security of children’s relationships with nonparental care providers: a meta-analysis. Child Development, 74(3), 664-679.
Aras, S. (2016). Free play in early childhood education. A phenomenological study. Early Child Development and Care, 186(7), 1173-1184.
Bae, B. (1996). Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse. Social Kritik, 8(47), 6-21.
Bae, B. (2003). På vej i en anerkendende retning. Social Kritik, 15(88), 60-71.
Bae, B. (2004). Dialoger mellom førskolelærer og barn. En beskrivende og fortolkende studie. HIO-rapport Nr. 25. Universitet i Oslo. https://skriftserien.oslomet.no/index.php/skriftserien/article/view/62/61
Bae, B. (2012). Children and teachers as partners in communication: Focus on spacious and narrow interactional patterns. International Journal of Early Childhood, 44(1), 53-69.
Bateman, A. & Fonagy, P. (2007) Mentaliseringsbaseret behandling af borderlinepersonlighedsforstyrrelse – En praktisk guide. Akademisk Forlag.
Bork, G.B. & Lund, L. (2020). Pædagogens legedeltagelse er afgørende for børn i udsatte positioner. UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, 1-11.
Bowlby, J. (1969). Attachment and loss. Volume 1. Attachment. Basic Books.
Bowlby, J. (1994). En sikker base. Det lille Forlag.
Braun, V. & Clarke, V. (2022). Thematic analysis. A practical guide. SAGE Publications Ltd.
Broström, S., Herring, H. & Nielsen, S.N. (2010). Liv og læring i vuggestuen – målrettet pædagogisk praksis med 0-3-årige børn. Dafolo.
Bundgaard, H. & Gulløv, E. (2008). Forskel og fællesskab. Minoritetsbørn i daginstitution. Hans Reitzels Forlag.
Christoffersen, M.N., Højen-Sørensen, A.-K. & Laugesen, L. (2014). Daginstitutionens betydning for børns udvikling. En forskningsoversigt. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. https://www.vive.dk/media/pure/5159/276706
Dalli, C., White, E.J., Rockel, J., Duhn, I., Buchanan, E., Davidson, S., Ganly, S., Kus, L. & Wang, B. (2011). Quality early childhood education for under-two-year-olds: What should it look like? A Literature Review. Ministry of Education. https://thehub.swa.govt.nz/assets/documents/41442_QualityECE_Web-22032011_0.pdf
Danmarks Evalueringsinstitut (2017). Kvalitet i dagtilbud. Pointer fra forskningen. https://www.eva.dk/dagtilbud-boern/kvalitet-dagtilbud-pointer-forskning
Devi, A., Fleer, M. & Li, L. (2018). “We set up a small world”: Preschool teachers’
involvement in children’s imaginative play. International Journal of Early Years
Education, 26(3), 295-311.
Diderichsen. A. & Thyssen, S. (1991). Omsorg og udvikling. Omsorg, opdragelse og
småbørns Udvikling. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag og forfatterne.
Emilson, A. (2007). Young children’s influence in preschool. International Journal of Early Childhood, 39(1), 11-39.
Emilson, A. & Johansson, E. (2008). The desirable toddler in preschool – values communicated
in teacher and child interactions. I: D. Berthelsen, J. Brownlee & E. Johansson (red.), Participatory Learning in the Early Years: Research and Pedagogy. Routledge.
Fleer, M. (2015). Pedagogical positioning in play – Teachers being inside and outside of children’s imaginary play. Early Child Development and Care, 185(11-12), 1801-1814.
Fonagy, O., Gergely, G., Jurist, E.L. & Target, M. (2007). Affektregulering, mentalisering
og selvets udvikling. Akademisk Forlag.
Foss, E. (2009). Den omsorgsfulle væremåte: En studie av voksnes væremåte i forhold til barn i barnehagen. Universitetet i Bergen.
Gitz-Johansen, T. (2019). Vuggestueliv. Omsorg, følelser og relationer. Samfundslitteratur.
Gitz-Johansen, T. (2022a). Eventyr og børns emotionelle udvikling. En undersøgelse af eventyrfortællingens intersubjektive og interaffektive felt. Psyke og Logos, 43(2), 83-103.
Gitz-Johansen, T. (2022b). Omsorgsøjeblikke. Vuggestuepædagogers tavse viden om omsorg. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 2, 22-39.
Gitz-Johansen, T. (2022c). Intersubjectivity in the nursery: A case study from Denmark. Childhood, 29(1), 112-125.
Gitz-Johansen, T. (2024). Et tilknytningsteoretisk perspektiv på udvikling. I: A.S.S. Lund & L. Testmann (red.), Udviklingspsykologi i Pædagogisk Arbejde (s. 29-48). Hans Reitzels Forlag.
Gitz-Johansen, T. & Rasmussen, K. (2022). Pædagogers forståelse af omsorg: i daginstitutioners almindelige hverdag. Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse, 6(2), 123-137. https://doi.org/10.7146/fppu.v6i2.134279
Hart, S., Andersen, D.R., Jakobsen, A. & Larsen, A. (2020). Leg for sjov og alvor. Et neuroaffektivt perspektiv. Hans Reitzels Forlag.
Johansson, E. (2011). Möten för lärande. Pedagogisk verksamhet för de yngsta barnen i förskolan. Skolverket.
Karrebæk, M.K. (2011). At blive et børnehavebarn: En minoritetsdrengs sprog, interaktion og deltagelse i børnefællesskabet. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet.
Kjeldahl, A.S. & Svinth, L. (2021). Pædagogers involvering i børns leg – muligheder og dilemmaer. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 58(4), 20-33.
Kjær, B. (2009). Basispladspædagogik og institutionskultur: om god praksis i pædagogisk arbejde med børn i psykosociale vanskeligheder i Københavns Kommune. https://pure.au.dk/ws/portalfiles/portal/44774203/2009BASISPLADSP_DAGOGIK_OG_INSTITUTIONSKULTUR.pdf.
Koch, A.B. (2023). Man kan grine sig til medbestemmelse. 0-14, 33(4), 37-39.
Kragh-Müller, G. & Ringsmose, C. (2015). Kvalitet i store og små daginstitutioner. En rapport om børns trivsel, læring og udvikling i store og små daginstitutioner.
Lave, J. (2011). Apprenticeship in Critical Ethnographic Practice. University of Chicago Press.
Løndal, K. & Greve, A. (2015). Didactic approaches to child-managed play: Analyses of teacher’s interaction styles in kindergartens and after-school programmes in Norway. International Journal of Early Childhood, 47(3), 461-479.
Melhuish, E., Ereky-Stevens, K., Petrogiannis, K., Ariescu, A., Penderi, E., Rentzou, K., Tawell, A., Slot, P., Broekhuizen, M. & Leseman, P. (2015). A review of research on the effects of early childhood education and care (ECEC) upon child development. CARE project; Curriculum Quality Analysis and Impact Review of European Early Childhood Education and Care (ECEC). https://eprints.bbk.ac.uk/id/eprint/16443/1/CARElitrev.pdf
Menning, S.F. & Kampmann, J. (2021). Når etikken er under press: relasjonsetiske aspekter og overveielser i aktuell etnografisk inspirert barnehageforskning. I: M.L. Fasting, L.L. Skreland & J. Kampmann (red.), Å forske blant barn: Kvalitative metoder (s. 145-162). Cappelen Damm Akademisk.
Mäntymaa, M., Puura, K., Luoma, I., Latva, R., Salmelin, R.K. & Tamminen, T. (2015). Shared pleasure in early mother-infant interaction: predicting lower levels of emotional and behavioral problems in the child and protecting against the influence of parental psychopathology. Infant Ment Health Journal, 36(2), 223-237.
Palludan, C. (2005). Børnehaven gør en forskel. Danmarks Pædagogiske Universitet. Pálmadóttir, H. & Einarsdóttir, J. (2015). Young children’s views of the role of preschool educators. Early Child Development and Care, 185(9), 1480-1494.
Petersen, K.E. (2011). Pædagogisk arbejde med udsatte børn i vuggestuen. Det pædagogiske personales kompetencer og det pædagogiske arbejde med socialt udsatte børn i vuggestuen. Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). https://pure.au.dk/ws/files/45183824/Ebog_Socialp_dagogisk_arbejde_med_socialt_udsatte_b_rn_i_vuggestuen_WEB.pdf
Plum, M. (2024). Multi-sensitive attunement: exploring the relationship between the toddler and the nursery teacher in the institutional arrangement of early childhood education and care. Pedagogy, Culture & Society, 1-14. https://doi.org/10.1080/14681366.2024.2317857
Ravn, J.N. (2023). Når legen ikke forløber af sig selv: Betydningen af pædagogers deltagelse i børns leg. Psyke & Logos, 43(2).
Rayce, S.B., Hansen, A.T., Mikkelsen, M. & Pontoppidan, M. (2021). SPOR – Børns udvikling og trivsel gennem livet: Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater fra første dataindsamling 2017/2018. VIVE. https://www.vive.dk/media/pure/yzen20zk/5794349
Rossetti-Ferreira, M.C., Oliveira, Z.M.R., Campos-de-Carvalho, M.I. & Amorim, K.S. (2011). Peer relations in Brazilian daycare centres: a new focus for early childhood education. I: M. Kernan & E. Singer (red.), Peer Relationships in Early Childhood Education and Care (s. 74-88). Routledge.
Samuelsson, I.P. & Johansson, E. (2009). Why do children involve teachers in their play and learning? European Early Childhood Education Research Journal, 17(1), 77-94.
Schore J.R. & Schore, A.N. (2007). Modern attachment theory: the central role of affect regulation in development and treatment. Clinical Social Work Journal, 36(1), 9-20.
Singer, E., Nederend, M., Penninx, L., Tajik, M. & Boom, J. (2014). The teacher’s role in supporting young children’s level of play engagement. Early Child Development and Care, 184(8), 1233-1249.
Smith, L. (2003). Tilknytning og børns udvikling. Akademisk Forlag.
Social- og Boligstyrelsen. (2023). Områdeafgrænsninger. https://www.sbst.dk/bolig/udsatte-boligomraader-og-parallelsamfund/omraadeafgraensninger-
Spradley, J.P. (1980). Participant Observation. Thomson Learning.
Stern, D.N. (1985). The Interpersonal World of the Infant. A View From Psychoanalysis and Developmental Psychology. Basic Books.
Stern (2000). Spædbarnets interpersonelle verden. Et psykoanalytisk og udviklingspsykologisk perspektiv. Hans Reitzels Forlag.
Stern, D.N. (2004). Det nuværende øjeblik i psykoterapi og hverdagsliv. Hans Reitzels Forlag.
Svinth, L. (2012). Børnehavebørns medbestemmelse i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter: analyseret i et sociokulturelt læringsperspektiv. I: L. Svinth & C. Ringsmose (red.), Læring og udvikling i daginstitutioner (s. 15-59). Dansk Psykologisk Forlag.
Svinth, L. (2019A). Hvordan skaber dagtilbud inkluderende fællesskaber for børn i udsatte positioner? Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 56(4), 42-66.
Svinth, L. (2019B). Når dagtilbud skaber inkluderende samspil og frugtbare deltagelsesmuligheder for børn i udsatte positioner. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 56(4), 67-91.
Svinth, L. (2023). Omsorg i daginstitutioner. Aarhus Universitetsforlag. Pædagogisk Indblik, Bind 2. https://dpu.au.dk/fileadmin/edu/Paedagogisk_Indblik/Omsorg_i_daginstitutioner/23_Omsorg_i_daginstitutioner_-_23-11-2023.pdf
Svinth, L. (2024). Omsorg er for lavt prioriteret både i læreplanen og i andre officielle dokumenter. 0-14, 1.
Warming, H. (2019). Børneperspektiv – en populær flydende betegner. Nordisk tidsskrift for pedagogikk og kritikk, 5, 62-76.
Winther-Lindqvist, D. (2023). Omsorg i pædagogisk arbejde. Hans Reitzels Forlag.
Winther-Lindqvist, D. & Svinth, L. (2019). Leg i daginstitutioner. DPU, NCS og Aarhus Universitetsforlag. https://dpu.au.dk/fileadmin/edu/Paedagogisk_Indblik/Leg_i_daginstitutioner/Leg_i_daginstitutioner_final.pdf
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Ophavsret er tidsskriftets og forfatternes. Det er gældende praksis, at artikler publiceret i Psyke & Logos, som efterfølgende oversættes til andet sprog, af forfatteren frit kan publiceres i internationale tidsskrifter, dog således at det ved reference fremgår, at den oversatte artikel har et forlæg i en dansksproget version i Psyke & Logos. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard). Link foretrækkes, fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler.
