FAMILIERÅDSLAGNING – DEN GODE VILJE OG DEN GENSTRIDIGE VIRKELIGHED

Forfattere

  • Benny Karpatschof Københavns Universitet
  • Lone Karpatschof ForældreStøtten

DOI:

https://doi.org/10.7146/pl.v25i2.8690

Nøgleord:

Autonomi, Familierådslagningsmetoden, Socialforvaltningernes børnesager, Socialpolitik

Resumé

Artiklen handler om, hvordan familierådslagningsmetoden er opstået og har bredt sig som en fremgangsmåde til inddragelse af familien i socialforvaltningernes børnesager. Ud fra dens historiske oprindelse i New Zealand diskuteres metodens idémæssige værdigrundlag og praktiske målsætning, og såvel værdier som målsætning sættes over for, dels den socialpolitiske virkelighed, metoden er underlagt, dels de konkrete erfaringer, som er fremkommet gennem evalueringer i de efterhånden mange lande, hvor metoden anvendes. Til sidst foretages en kritisk gennemgang af familierådslagningens væsentligste problemer og rådslagningsforskningens grundlæggende metodeproblemer.

Forfatterbiografier

Benny Karpatschof, Københavns Universitet

Benny Karpatschof er cand. stat. & dr. phil., lektor i psykologisk metodologi ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Lone Karpatschof, ForældreStøtten

Lone Karpatschof er aut. psykolog, leder af ForældreStøtten, et støttecenter under Københavns Kommune for forældre til anbragte børn

Downloads

Publiceret

2004-12-31

Citation/Eksport

Karpatschof, B., & Karpatschof, L. (2004). FAMILIERÅDSLAGNING – DEN GODE VILJE OG DEN GENSTRIDIGE VIRKELIGHED. Psyke & Logos, 25(2), 30. https://doi.org/10.7146/pl.v25i2.8690

Nummer

Årg. 25 Nr. 2 (2004): Dømt til autonomi

Sektion

Artikler

Licens

Ophavsret er tidsskriftets og forfatternes. Det er gældende praksis, at artikler publiceret i Psyke & Logos, som efterfølgende oversættes til andet sprog, af forfatteren frit kan publiceres i internationale tidsskrifter, dog således at det ved reference fremgår, at den oversatte artikel har et forlæg i en dansksproget version i Psyke & Logos. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard). Link foretrækkes, fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler.