SPØRGSMÅLET OM »HVOR?« – om stedsansen og dens tilstand i senmoderniteten
DOI:
https://doi.org/10.7146/pl.v27i1.8302Nøgleord:
StedsansenResumé
Mennesket er situeret i en materiel verden, som det forholder sig til, længe før den semantiske og refleksive formåen kommer til. Gennem vores aktivt kropslige beskæftigelse med den foreliggende materielle verden installeres hos den enkelte en subjektiv udgave om verden på grundlag af bevægelser og sansninger. Det giver en krops-psykisk for tælling om de tidlige betydninger og begribelser. Gennem bevægelser, handlinger og sansninger op retter vi et værensforhold mellem os og vores verden. Det ind skrives som en række grundspørgsmål, der leder organismen: spørgsmålene om »HVEM?«, »HVOR?«, »HVAD?« og »HVORDAN?«1. Det er komplekse sager om personer, steder, ting og funktioner, der skal opnås brugbare svar på. Til sammen konstituerer svar ene vores væren-i-verden.
I artiklen rettes fokus mod »HVOR?«. Her i senmoderniteten har vi i samfundet et natur ligt eksperiment. En stor del af senmoder ni tetens børn har ikke et liv, der udfordrer dem kropsligt, bevægelsesmæssigt og sansemæssigt, så de har svært ved at opnå en genuin sted sans. Undersøgelser af børn sidst i 1990’rne viser en øget gruppe af pas sive børn med stor overvægt, overdrevet indtag af sukker og tendens til diabetes B fra 10-års-al de ren. Hvad betyder det for udvikling af stedsansen? Fører det med Frederic Jamesons udtryk til en TO PISK REGRESSION. Artiklen er en indkredsning af feltet og peger på en generobring af stedsansen.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Ophavsret er tidsskriftets og forfatternes. Det er gældende praksis, at artikler publiceret i Psyke & Logos, som efterfølgende oversættes til andet sprog, af forfatteren frit kan publiceres i internationale tidsskrifter, dog således at det ved reference fremgår, at den oversatte artikel har et forlæg i en dansksproget version i Psyke & Logos. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard). Link foretrækkes, fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler.