Eventyr og børns emotionelle udvikling: En undersøgelse af eventyrfortællingens intersubjektive og interaffektive felt

Forfattere

  • Thomas Gitz-Johansen

DOI:

https://doi.org/10.7146/pl.v43i2.137304

Nøgleord:

eventyr, udviklingspsykologi, intersubjektivitet, interaffektivitet, følelsesmæssig udvikling

Resumé

Artiklen undersøger den udviklingsmæssige værdi af børns
møde med eventyr. Spørgsmålet er, hvilke emotionelle erfaringer
børn gør sig i mødet med eventyr. Det empiriske udgangspunkt
er et observationsstudie af fortælling af eventyret Mutter
Grib og Smør Peter. Det teoretiske perspektiv er de udviklingspsykologiske
begreber intersubjektivitet og interaffektivitet, og
den metodiske inspiration hentes fra psykodynamisk spædbarnsobservation.
Undersøgelsen viser, at eventyrfortællingen
danner et intersubjektivt felt, hvor børnene kan gøre sig en
mængde emotionelt ladede erfaringer. Børnene bliver grebet og
tiltrukket af forskellige aspekter af eventyret – fra det farlige og
grumme til det sjove og yndige – og dermed kan de mødes i
deres forskellige interesser og emotionelle behov. Det konkluderes,
at eventyrfortælling og andre æstetiske former er en
vigtig del af det omsorgsarbejde, der på det pædagogiske felt
udgør betingelserne for børns emotionelle udvikling.

Referencer

Adamo, S.M.G. & Rustin, M. (red.) (2014). Young Child Observation: A Development in

the Theory and Method of Infant Observation. Karnac Books.

Adamo, S.M.G., Serpieri, S.A., De Falco, R., Di Cicco, T., Foggia, R. Giacometti,

P. & Siani, G. (2008). Tom Thumb in hospital: The fairy tale workshop in a paediatric

oncology and haematology ward. Psychodynamic Practice, 14(3), 263-280.

Austring, B.D. & Sørensen, M. (2006). Æstetik og læring. Hans Reitzels Forlag.

Bettelheim, B. (1976). The Uses of Enchantment. Penguin Books.

Briggs, A. (red.) (2002). Surviving Space: Papers on Infant Observation. Karnac.

Brok, L. (2012). At fortælle sig selv. Akademisk Forlag.

Broström, S. (2020). Småbørnspædagogik 1960-2020 – Pædagogiske erindringer.

Frydenlund.

Cashdan, S. (1999). The Witch Must Die. Basic Books.

Center on the Developing Child (2004). Children’s Emotional Development Is Built into

the Architecture of Their Brains. Working Paper no. 2. Harvard University.

Chermeleu, A. (2017). Therapeutic fairytales or the way to find (again) our smile by …

”the tomcat’s eyes”. Journal of Educational Sciences, 36(2), 16-25.

Collier, M.J. & Gaier, E.L. (1958). Adult reactions to preferred childhood stories. Child

Development, 29(1), 97-103.

Dagtilbudsloven (2019). Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til

børn og unge. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1926.

Falk Hansen, N. (red.) (2017). Æstetikken tilbage i pædagogikken. Dafolo.

Feuerverger, G. (2010). Fairy tales and other stories as spiritual guides for children of

war: An auto-ethnographic perspective. International Journal of Children’s Spirituality,

(3), 233-245.

Fleer, M. & Hammer, M. (2013). Emotions in imaginative situations: The valued place

of fairytales for supporting emotion regulation. Mind, Culture, and Activity, 20(3),

-259.

Fleer, M., Hammer, M. & March, S. (2014). A cultural-historical reading of the emotional

development of young children. Asia-Pacific Journal of Research in Early Childhood

Education, 8(2), 47-67.

Fraiberg. S.H. (1959). The Magic Years. Simon & Schuster.

Gitz-Johansen (2014a). Børn har behov for eventyr og fortryllelse. Vera: Tidsskrift for

pædagoger, 66, 34-39.

Gitz-Johansen (2014b). Fantasiens betydning: Et bidrag til barndommens genfortryllelse.

Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 3, 46-55.

Gitz-Johansen, T. (2016a). Den fri leg som børns eget følelsesarbejde: Et overblik over

og diskussion af det fortrængte psykodynamisk perspektiv på børns leg. Barn, 4, 9-25.

Gitz-Johansen, T. (2016b). Den lille galskab: Symboliseringspraksis som en psykodynamisk

metode til samspil med den ubevidste psyke. Psyke & Logos, 37, 205-224.

Gitz-Johansen T. (2017). De 0-2-årige småbørns perspektiver. I: J. Kampmann, K. Rasmussen

& H. Warming (red.), Interview med børn (s. 205-219). Hans Reitzels Forlag.

Gitz-Johansen, T. (2018). Børns usynlige venner. I: T.B. Fisker (red.), Det store blandt de

små: Om børns venskaber (s. 70-84). Dafolo.

Gitz-Johansen, T. (2019). Vuggestueliv: omsorg, følelser og relationer. Samfundslitteratur.

Gitz-Johansen, T. (2020). Fantasi og psykologisk vækst: Et psykodynamisk perspektiv på

fantasiens betydning for børn og unge. Unge Pædagoger, 4, 39-48.

Gitz-Johansen, T. (2022a). Omsorgsøjeblikke: Vuggestuepædagogers tavse viden om

omsorg. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 2, 22-39.

Gitz-Johansen, T. (2022b). Intersubjectivity in the Nursery: A Case-Study from Denmark.

Childhood, 29(1), 112-125.

Gitz-Johansen, T. (under udgivelse). Tilknytningsteoretisk perspektiv: Omsorgspersonernes

betydning. I: L. Testmann & A.S. Swane Lund (red.), Udviklingspsykologi i

pædagogiskarbejde. Hans Reitzels Forlag.

Hare, J. (2016). Mutter Grib: Et fortælleværksted for børnehavebørn. Dansk Pædagogisk

Tidsskrift, 4, 76-83.

Hill, L. (1992). Fairy tales: Visions for problem resolution in eating disorders. Journal of

Counseling & Development, 70, 584-587.

Hindle, D. (2020). Hansel and Gretel: A complex tale of parent-child interactions. Infant

Observation: International Journal of Infant Observation and Its Applications,

(1-2), 84-98.

Hours, A. (2014). Reading fairy tales and playing: A way of treating abused children.

Journal of Infant, Child, and Adolescent Psychotherapy, 13, 122-132.

Howarth, M. (1989). Rediscovering the power of fairy tales: They help children understand

their lives. Young Children, 45(1), 58-65.

Hubley. P. & Trevarthen, C. (1979). Sharing a task in infancy. I: C. Uzgiris (red.), Social

Interaction and Communication During Infancy (s. 57-80). Jossey-Bass.

Jones, G. (2002). Killing Monsters: Why Children Need Fantasy, Super Heroes, and

Make-Believe Violence. Basic Books.

Køppe, S., Harder, S. & Væver, M.S. (2008). Vitality affects. International Forum of

Psychoanalysis, 17(3), 169-179.

Larsen, T.V. (2022). Susan Hart: Følelserne er vores glemte søster. https://bupl.dk/

paedagogik-og-profession/paedagogisk-forskning/susan-hart-foelelserne-er-voresglemte-

soester.

Long, N. (2013). Therapeutic Storytelling in a Pupil Referral Unit: The Story of Intersubjectivity.

The University of Manchester.

Lubetsky, M.J. (1989). The magic of fairy tales: Psychodynamic and developmental

perspectives. Child Psychiatry and Human Development, 19(4), 245-255.

Margherita, G., Martino, M.L., Recano, F. & Camera, F. (2013). Invented fairy tales in

groups with onco-haematological children. Child: Care, Health and Development,

(3), 426-434.

Nørgaard, E. (2010). Fra Vanløse til Østrigsgade: Træk af æstetiske læreprocessers historie

i folkeskolens reformpædagogik. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 2, 16-23.

Purcell-Gates, V. (1989). Fairy tales in the clinic: Children seek their own meanings.

Children’s Literature in Education, 20(4), 249-254.

Rustin, M. & Rustin, M. (2001). Narratives of Love and Loss: Studies in Modern Children’s

Fiction. Karnac.

Schore, A. (2003). Affect Dysregulation and Disorders of the Self. W. W. Norton &

Company.

Schore, A. (2019). The Development of the Unconscious Mind. W. W. Norton & Company.

Schore, A. (2021). The interpersonal neurobiology of intersubjectivity. Frontiers in

Psychology, 12, 1-19.

Schousboe, I. (1993). Den onde leg. Nordisk Psykologi, 42(2), 97-119.

Simon, J.A. (2010). The ogre and little thumb. Love, hate and survival in neonatology:

An application of Esther Bick’s method of infant observation. Infant Observation,

(2), 167-178.

Sommer, D. (2015). Tidligt i skole eller legende læring? I: J. Klitmøller & D. Sommer

(red.), Læring, Dannelse og Udvikling (s. 61-83). Hans Reitzels Forlag.

Stern, D. (1985). The Interpersonal World of the Infant. Basic Books.

Stern, D. (2004). The Present Moment: In Psychotherapy and Everyday Life. W. W.

Norton & Company.

Stern, D. (2010). Forms of Vitality: Exploring Dynamic Experience in Psychology, the

Arts, Psychotherapy, and Development. Karnac Books.

Stolorow, R.D. (2019). Emotional phenomenology and relationality: Forever the twain

shall meet. Psychoanalytic Inquiry, 39(2), 123-126.

Thomas, V. (1995). Of thorns and roses: The use of the ”brier rose” fairy tale in therapy

with families of gifted children. Contemporary Family Therapy, 17(1), 83-91.

Trevarthen, C. (1979). Communication and cooperation in early infancy: A description of

primary intersubjectivity. I: M. Bullowa (red.), Before Speech (s. 321-348). Cambridge

University Press.

Trevarthen, C. (2001). Intrinsic motives for companionship in understanding: Their

origin, development and significance for infant mental health. Infant Mental Health

Journal, 22(1-2), 95-131.

Trevarthen, C. (2008). Shared minds and the science of fiction. I: J. Zlatev (red.), The

Shared Mind: Perspectives on Intersubjectivity (s. vii-xiii). John Benjamins Publishing

Company.

Trevarthen, C. & Hubley, P. (1978). Secondary intersubjectivity: Confidence, confiding

and acts of meaning in the first year. I: A. Lock (red.), Action, Gesture and Symbol

(s. 183-229). Academic Press.

von Franz, M.L. (1996). The Interpretation of Fairy Tales. Shambhala Publications.

Walker, S. (2010). Young people’s mental health: The spiritual power of fairy stories,

myths and legends. Mental Health, Religion & Culture, 13(1), 81-92.

Wallace, R., Kaliambou, M. & Qayyum, Z. (2018). Fairy tales and psychiatry: A

psychiatry residency’s experience using fairy tales and related literary forms to highlight

theoretical and clinical concepts in childhood development. Academic Psychiatry,

(4), 114-118.

Walters, R. (2017). Fairytales, psychodrama and action methods: Ways of helping traumatized

children to heal. Zeitschrift für Psychodrama und Soziometrie, 16, 53-60.

Yeo. B. (2014). The work of playing. I: S. Adamo & M. Rustin (red.), Young Child

Observation (s. 167-178). Karnac.

Downloads

Publiceret

2023-05-10

Citation/Eksport

Gitz-Johansen, T. (2023). Eventyr og børns emotionelle udvikling: En undersøgelse af eventyrfortællingens intersubjektive og interaffektive felt . Psyke & Logos, 43(2). https://doi.org/10.7146/pl.v43i2.137304