Lacans psykoanalytiske 'æstetik'
DOI:
https://doi.org/10.7146/pl.v14i2.135881Resumé
Skønt Lacan erklærede sig freudianer, er hans ideer om kunst og det æstetiske domæne meget forskellige fra Freuds. Lacan
betragter ikke kunsten som en ubevidst dannelse, men som et symptom, der på mange mdder er ufortolkeligt og som ikke
automatisk kan føres tilbage til kunstneren eller mulige personer i kunstværket. Det betyder ikke, at kunst ikke kan fortolkes, men
at det ikke er muligt i form af en lacaniansk psykoanalyse af kunstværket. Det er derfor nødvendigt at introducere en 'monster'
-teori, der kan forklare de menneskelignende fænomener i kunst, og som kan støtte sig til Lacans psykoanalytiske teori.
Med udgangspunkt i en diskussion af Freuds og Lacans forskellige synsvinkler på sublimeringen præsenterer og diskuterer artiklen
disse perspektiver for en mulig lacaniansk æstetik.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Ophavsret er tidsskriftets og forfatternes. Det er gældende praksis, at artikler publiceret i Psyke & Logos, som efterfølgende oversættes til andet sprog, af forfatteren frit kan publiceres i internationale tidsskrifter, dog således at det ved reference fremgår, at den oversatte artikel har et forlæg i en dansksproget version i Psyke & Logos. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard). Link foretrækkes, fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler.