Symbol og skema i neo-kantiansk semiotik

Peirces og Cassirers filosofier: bidrag til en semiotik, der indebærer en teori om erkendelsen

Resumé

Artiklen præsenterer symbol- og skema-begreberne i Kants værk for at følge udarbejdelsen af dem hos to centrale neokantianere, Ernst Cassirer og Charles Peirce. Hos Kant forener skemaet begreb og anskuelse og bliver derved selve mulighedsbetingelsen for objektiv videnskab, medens symbolet er et indirekte skema - i vore dages terminologi, en metafor. Hos Cassirer bliver symbolet et generalbegreb, der dækker alle den menneskelige ånds artikulationer; medens skemaet bevarer sin centrale plads, nu som den drivende kraft i Cassirers tre-trins version af den menneskelige civiliseringsproces, fra Ausdriicke over Darstellung og til reine Bedeutung. Et vigtigt trin i denne proces er den såkaldte »symbolske prægnans«, der tillader skematismen at opstille stabile tegn i Ausdriickenes strøm.
Hos Peirce spilles men på flere måder parallel rolle af diagrammet, der forener den lighedsbaserede tegnkategori ikon
med symbolet, der i Peirces teori er generelle, tanke-lignende tegn. I hans system bliver diagrammet muligedsbetingelsen for enhver tanke, idet tanken altid er generel men i stand til under sig at subsumere et kontinuert spektrum af individuelle, ikoniske tilfælde.
De to neokantianere, argumenteres der; deler flere interessante epistemologiske synspunkter. På den ene side »fænomenologiserer « de så at sige Kant: genstanden ses ikke længere som et produkt af åndens evne til at syntetisere; den præsenteres omvendt som et udifferentieret hele, der så kan analyseres på forskellig vis ved brug af skematismer. På den anden side retter de sig mod en semiotik, der indebærer en teori om erkendelsen, for så vidt selve det kantianske begreb om skematisme indebærer en analyse af den indre arkitektur af tegnets signifié: den indeholder nødvendigvis en skematisme, der forbinder tanke og forestilling. På denne måde overskrider disse neokantianske semiotikere den saussureske tegnbegreb, hvori den præcise definition af signifiéen altid forblev uklar med
skepticismen som udbredt konsekvens.