Eventyr og børns emotionelle udvikling: En undersøgelse af eventyrfortællingens intersubjektive og interaffektive felt
DOI:
https://doi.org/10.7146/pl.v43i2.137304Nøgleord:
eventyr, udviklingspsykologi, intersubjektivitet, interaffektivitet, følelsesmæssig udviklingResumé
Artiklen undersøger den udviklingsmæssige værdi af børns
møde med eventyr. Spørgsmålet er, hvilke emotionelle erfaringer
børn gør sig i mødet med eventyr. Det empiriske udgangspunkt
er et observationsstudie af fortælling af eventyret Mutter
Grib og Smør Peter. Det teoretiske perspektiv er de udviklingspsykologiske
begreber intersubjektivitet og interaffektivitet, og
den metodiske inspiration hentes fra psykodynamisk spædbarnsobservation.
Undersøgelsen viser, at eventyrfortællingen
danner et intersubjektivt felt, hvor børnene kan gøre sig en
mængde emotionelt ladede erfaringer. Børnene bliver grebet og
tiltrukket af forskellige aspekter af eventyret – fra det farlige og
grumme til det sjove og yndige – og dermed kan de mødes i
deres forskellige interesser og emotionelle behov. Det konkluderes,
at eventyrfortælling og andre æstetiske former er en
vigtig del af det omsorgsarbejde, der på det pædagogiske felt
udgør betingelserne for børns emotionelle udvikling.
Referencer
Adamo, S.M.G. & Rustin, M. (red.) (2014). Young Child Observation: A Development in
the Theory and Method of Infant Observation. Karnac Books.
Adamo, S.M.G., Serpieri, S.A., De Falco, R., Di Cicco, T., Foggia, R. Giacometti,
P. & Siani, G. (2008). Tom Thumb in hospital: The fairy tale workshop in a paediatric
oncology and haematology ward. Psychodynamic Practice, 14(3), 263-280.
Austring, B.D. & Sørensen, M. (2006). Æstetik og læring. Hans Reitzels Forlag.
Bettelheim, B. (1976). The Uses of Enchantment. Penguin Books.
Briggs, A. (red.) (2002). Surviving Space: Papers on Infant Observation. Karnac.
Brok, L. (2012). At fortælle sig selv. Akademisk Forlag.
Broström, S. (2020). Småbørnspædagogik 1960-2020 – Pædagogiske erindringer.
Frydenlund.
Cashdan, S. (1999). The Witch Must Die. Basic Books.
Center on the Developing Child (2004). Children’s Emotional Development Is Built into
the Architecture of Their Brains. Working Paper no. 2. Harvard University.
Chermeleu, A. (2017). Therapeutic fairytales or the way to find (again) our smile by …
”the tomcat’s eyes”. Journal of Educational Sciences, 36(2), 16-25.
Collier, M.J. & Gaier, E.L. (1958). Adult reactions to preferred childhood stories. Child
Development, 29(1), 97-103.
Dagtilbudsloven (2019). Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til
børn og unge. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1926.
Falk Hansen, N. (red.) (2017). Æstetikken tilbage i pædagogikken. Dafolo.
Feuerverger, G. (2010). Fairy tales and other stories as spiritual guides for children of
war: An auto-ethnographic perspective. International Journal of Children’s Spirituality,
(3), 233-245.
Fleer, M. & Hammer, M. (2013). Emotions in imaginative situations: The valued place
of fairytales for supporting emotion regulation. Mind, Culture, and Activity, 20(3),
-259.
Fleer, M., Hammer, M. & March, S. (2014). A cultural-historical reading of the emotional
development of young children. Asia-Pacific Journal of Research in Early Childhood
Education, 8(2), 47-67.
Fraiberg. S.H. (1959). The Magic Years. Simon & Schuster.
Gitz-Johansen (2014a). Børn har behov for eventyr og fortryllelse. Vera: Tidsskrift for
pædagoger, 66, 34-39.
Gitz-Johansen (2014b). Fantasiens betydning: Et bidrag til barndommens genfortryllelse.
Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 3, 46-55.
Gitz-Johansen, T. (2016a). Den fri leg som børns eget følelsesarbejde: Et overblik over
og diskussion af det fortrængte psykodynamisk perspektiv på børns leg. Barn, 4, 9-25.
Gitz-Johansen, T. (2016b). Den lille galskab: Symboliseringspraksis som en psykodynamisk
metode til samspil med den ubevidste psyke. Psyke & Logos, 37, 205-224.
Gitz-Johansen T. (2017). De 0-2-årige småbørns perspektiver. I: J. Kampmann, K. Rasmussen
& H. Warming (red.), Interview med børn (s. 205-219). Hans Reitzels Forlag.
Gitz-Johansen, T. (2018). Børns usynlige venner. I: T.B. Fisker (red.), Det store blandt de
små: Om børns venskaber (s. 70-84). Dafolo.
Gitz-Johansen, T. (2019). Vuggestueliv: omsorg, følelser og relationer. Samfundslitteratur.
Gitz-Johansen, T. (2020). Fantasi og psykologisk vækst: Et psykodynamisk perspektiv på
fantasiens betydning for børn og unge. Unge Pædagoger, 4, 39-48.
Gitz-Johansen, T. (2022a). Omsorgsøjeblikke: Vuggestuepædagogers tavse viden om
omsorg. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 2, 22-39.
Gitz-Johansen, T. (2022b). Intersubjectivity in the Nursery: A Case-Study from Denmark.
Childhood, 29(1), 112-125.
Gitz-Johansen, T. (under udgivelse). Tilknytningsteoretisk perspektiv: Omsorgspersonernes
betydning. I: L. Testmann & A.S. Swane Lund (red.), Udviklingspsykologi i
pædagogiskarbejde. Hans Reitzels Forlag.
Hare, J. (2016). Mutter Grib: Et fortælleværksted for børnehavebørn. Dansk Pædagogisk
Tidsskrift, 4, 76-83.
Hill, L. (1992). Fairy tales: Visions for problem resolution in eating disorders. Journal of
Counseling & Development, 70, 584-587.
Hindle, D. (2020). Hansel and Gretel: A complex tale of parent-child interactions. Infant
Observation: International Journal of Infant Observation and Its Applications,
(1-2), 84-98.
Hours, A. (2014). Reading fairy tales and playing: A way of treating abused children.
Journal of Infant, Child, and Adolescent Psychotherapy, 13, 122-132.
Howarth, M. (1989). Rediscovering the power of fairy tales: They help children understand
their lives. Young Children, 45(1), 58-65.
Hubley. P. & Trevarthen, C. (1979). Sharing a task in infancy. I: C. Uzgiris (red.), Social
Interaction and Communication During Infancy (s. 57-80). Jossey-Bass.
Jones, G. (2002). Killing Monsters: Why Children Need Fantasy, Super Heroes, and
Make-Believe Violence. Basic Books.
Køppe, S., Harder, S. & Væver, M.S. (2008). Vitality affects. International Forum of
Psychoanalysis, 17(3), 169-179.
Larsen, T.V. (2022). Susan Hart: Følelserne er vores glemte søster. https://bupl.dk/
paedagogik-og-profession/paedagogisk-forskning/susan-hart-foelelserne-er-voresglemte-
soester.
Long, N. (2013). Therapeutic Storytelling in a Pupil Referral Unit: The Story of Intersubjectivity.
The University of Manchester.
Lubetsky, M.J. (1989). The magic of fairy tales: Psychodynamic and developmental
perspectives. Child Psychiatry and Human Development, 19(4), 245-255.
Margherita, G., Martino, M.L., Recano, F. & Camera, F. (2013). Invented fairy tales in
groups with onco-haematological children. Child: Care, Health and Development,
(3), 426-434.
Nørgaard, E. (2010). Fra Vanløse til Østrigsgade: Træk af æstetiske læreprocessers historie
i folkeskolens reformpædagogik. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 2, 16-23.
Purcell-Gates, V. (1989). Fairy tales in the clinic: Children seek their own meanings.
Children’s Literature in Education, 20(4), 249-254.
Rustin, M. & Rustin, M. (2001). Narratives of Love and Loss: Studies in Modern Children’s
Fiction. Karnac.
Schore, A. (2003). Affect Dysregulation and Disorders of the Self. W. W. Norton &
Company.
Schore, A. (2019). The Development of the Unconscious Mind. W. W. Norton & Company.
Schore, A. (2021). The interpersonal neurobiology of intersubjectivity. Frontiers in
Psychology, 12, 1-19.
Schousboe, I. (1993). Den onde leg. Nordisk Psykologi, 42(2), 97-119.
Simon, J.A. (2010). The ogre and little thumb. Love, hate and survival in neonatology:
An application of Esther Bick’s method of infant observation. Infant Observation,
(2), 167-178.
Sommer, D. (2015). Tidligt i skole eller legende læring? I: J. Klitmøller & D. Sommer
(red.), Læring, Dannelse og Udvikling (s. 61-83). Hans Reitzels Forlag.
Stern, D. (1985). The Interpersonal World of the Infant. Basic Books.
Stern, D. (2004). The Present Moment: In Psychotherapy and Everyday Life. W. W.
Norton & Company.
Stern, D. (2010). Forms of Vitality: Exploring Dynamic Experience in Psychology, the
Arts, Psychotherapy, and Development. Karnac Books.
Stolorow, R.D. (2019). Emotional phenomenology and relationality: Forever the twain
shall meet. Psychoanalytic Inquiry, 39(2), 123-126.
Thomas, V. (1995). Of thorns and roses: The use of the ”brier rose” fairy tale in therapy
with families of gifted children. Contemporary Family Therapy, 17(1), 83-91.
Trevarthen, C. (1979). Communication and cooperation in early infancy: A description of
primary intersubjectivity. I: M. Bullowa (red.), Before Speech (s. 321-348). Cambridge
University Press.
Trevarthen, C. (2001). Intrinsic motives for companionship in understanding: Their
origin, development and significance for infant mental health. Infant Mental Health
Journal, 22(1-2), 95-131.
Trevarthen, C. (2008). Shared minds and the science of fiction. I: J. Zlatev (red.), The
Shared Mind: Perspectives on Intersubjectivity (s. vii-xiii). John Benjamins Publishing
Company.
Trevarthen, C. & Hubley, P. (1978). Secondary intersubjectivity: Confidence, confiding
and acts of meaning in the first year. I: A. Lock (red.), Action, Gesture and Symbol
(s. 183-229). Academic Press.
von Franz, M.L. (1996). The Interpretation of Fairy Tales. Shambhala Publications.
Walker, S. (2010). Young people’s mental health: The spiritual power of fairy stories,
myths and legends. Mental Health, Religion & Culture, 13(1), 81-92.
Wallace, R., Kaliambou, M. & Qayyum, Z. (2018). Fairy tales and psychiatry: A
psychiatry residency’s experience using fairy tales and related literary forms to highlight
theoretical and clinical concepts in childhood development. Academic Psychiatry,
(4), 114-118.
Walters, R. (2017). Fairytales, psychodrama and action methods: Ways of helping traumatized
children to heal. Zeitschrift für Psychodrama und Soziometrie, 16, 53-60.
Yeo. B. (2014). The work of playing. I: S. Adamo & M. Rustin (red.), Young Child
Observation (s. 167-178). Karnac.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Ophavsret er tidsskriftets og forfatternes. Det er gældende praksis, at artikler publiceret i Psyke & Logos, som efterfølgende oversættes til andet sprog, af forfatteren frit kan publiceres i internationale tidsskrifter, dog således at det ved reference fremgår, at den oversatte artikel har et forlæg i en dansksproget version i Psyke & Logos. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard). Link foretrækkes, fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler.
