Når legen ikke forløber af sig selv

Betydningen af pædagogers deltagelse i børns leg

Forfattere

  • Julia Nørgaard Ravn

DOI:

https://doi.org/10.7146/pl.v43i2.137303

Nøgleord:

Dagtilbud, børn i udsatte positioner, leg, børnefællesskaber, deltagelse, udvikling, pædagogik

Resumé

Formålet med nærværende artikel er at udforske, hvordan
pædagogisk personale involverer sig i legen blandt børn i
udsatte positioner på måder, som udvider deltagelsen for børnene.
Artiklen tager afsæt i et kontekstuelt udviklingssyn, hvor
særligt Rogoffs (1990) begreb ”vejledt deltagelse” danner et
centralt grundlag for artiklens analyser. Artiklens problemstilling
er udforsket metodisk gennem deltagerobservationer og
interviews med børn og pædagogisk personale i én integreret
daginstitution beliggende i et såkaldt udsat boligområde i Danmark.
På baggrund af en tematisk analyse af det empiriske
materiale udfoldes tre hyppige roller, som pædagoger indtager
i børns leg. De tre roller betegnes: legepartner, legestøtte og
lege-katalysator. Analysen viser, hvordan det pædagogiske
personales involvering i legen får betydning for børnenes deltagelse,
og samtidig illustreres kompleksiteten i det pædagogiske
arbejde vedrørende børns leg og fællesskaber.

Referencer

Aras, S. (2016). Free play in early childhood education. A phenomenological study. Early

Child Development and Care, 186(7), 1173-1184. http://dx.doi.org/10.1080/0300443

2015.1083558.

Bolig- og Planstyrelsen (2022). Udsatte områder og parallelsamfund. https://bpst.dk/da/

Bolig/Udsatte-boligomraader/Udsatte-omraader-og-parallelsamfund#.

Bork, G.B. & Lund, L. (2020). Pædagogens legedeltagelse er afgørende for børn i udsatte

positioner. UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, 1-11. https://www.ucviden.

dk/ws/portalfiles/portal/124297676/Bork_2020_P_dagogens_legedeltagelse_er_afg_

rende_for_b_rn_i_udsatte_positioner.pdf.

Braun, V. & Clarke, V. (2006). Using thematic analysis in psychology. Qualitative

Research in Psychology, 3(2), 77-101.

Brinkmann, S. (2014). Det kvalitative interview. Hans Reitzels Forlag.

Broström, S. (2002). Børns lærerige leg. Psyke & Logos, 23(2), 451-469.

Broström, S., Johansson, I., Sandberg, A. & Frøkjær, T. (2014). Preschool teachers’

view on learning in preschool in Sweden and Denmark. European Early Childhood.

Education Research Journal, 22(5), 590-603. https://doi.org/10.1080/13502

X.2012.746199.

Bundgaard, H. & Gulløv, E. (2008). Forskel og fællesskab. Minoritetsbørn i daginstitution.

Hans Reitzels Forlag.

Børne- og Undervisningsministeriet (2018). Den styrkede pædagogiske læreplan.

Rammer og indhold. https://emu.dk/sites/default/files/2021-03/7044%20SPL%20

Den_styrkede_paedagogiske_laereplan_21_WEB%20FINAL-a.pdf.

Christoffersen, M.N., Højen-Sørensen, A.-K. & Laugesen, L. (2014). Daginstitutionens

betydning for børns udvikling. En forskningsoversigt. SFI – Det Nationale Forskningscenter

for Velfærd. https://www.vive.dk/media/pure/5159/276706.

Cordoni, G., Demuru, E., Ceccarelli, E. & Palagi, E. (2016). Play, aggressive conflict and

reconciliation in pre-school children: What matters? Behaviour, 153(9-11), 1075-1102.

https://doi.org/10.1163/1568539X-00003397.

Dalli, C., White, E.J., Rockel, J., Duhn, I., Buchanan, E., Davidson, S., … Wang, B.

(2011). Quality early childhood education for under-two-year-olds: What should it

look like? A Literature Review. New Zealand: Ministry of Education. https://thehub.

swa.govt.nz/assets/documents/41442_QualityECE_Web-22032011_0.pdf.

Danmarks Evalueringsinstitut (2020). Evaluering af den styrkede pædagogiske

læreplan. Lige deltagelsesmuligheder for alle børn i børnefællesskaber.

https://www.eva.dk/sites/eva/files/2020-09/Evaluering%20af%20den%20styrkede%

p%C3%A6dagogiske%20l%C3%A6replan_2020_Lige%20deltagelsesmuligheder.

pdf.

Danmarks Evalueringsinstitut (2017). Kvalitet i dagtilbud. Pointer fra forskningen.

https://www.eva.dk/dagtilbud-boern/kvalitet-dagtilbud-pointer-forskning.

Devi, A., Fleer, M. & Li, L. (2018). ”We set up a small world”: Preschool teachers’

involvement in children’s imaginative play. International Journal of Early Years Education,

(3), 295-311. https://doi.org/10.1080/09669760.2018.1452720.

Dreier, O. (2001). Virksomhed – læring – deltagelse. Nordiske Udkast, 29(2), 39-58.

Einarsdóttir, J. (2014). Children’s perspectives on the role of preschool teachers. European

Early Childhood Education Research Journal, 22(5), 679-697. http://dx.doi.org

/10.1080/1350293X.2014.969087

Fleer, M. (2015). Pedagogical positioning in play – Teachers being inside and outside

of children’s imaginary play. Early Child Development and Care, 185 (11-12), 1801-

http://dx.doi.org/10.1080/03004430.2015.1028393.

Girard, L.-C., Girolametto, L., Weitzman, E. & Greenberg, J. (2011). Training early

childhood educators to promote peer interactions: Effects on children’s aggressive

and prosocial behaviors. Early Education & Development, 22(2), 305-323.https://doi.

org/10.1080/10409281003668060.

Gitz-Johansen, T. (2019). Vuggestueliv: Omsorg, følelser og relationer. Samfundslitteratur.

Gitz-Johansen, T. (2016). Den fri leg som børns eget følelsesarbejde. En oversigt over

og diskussion af det psykodynamiske perspektiv på børns leg. Barn, 34(4), 9-25.

DOI:10.5324/barn.v34i4.3632.

Harper, L. & McCluskey, K.S. (2003). Teacher-child and child-child interactions in inclusive

preschool settings: Do adult inhibit peer interactions? Early Childhood Research

Quarterly, 18(2), 163-184. https://doi.org/10.1016/S0885-2006(03)00025-5.

Højholt, C. (2005). Præsentation af praksisforskning. I: C. Højholt (red.), Forældresamarbejde.

Forskning i fællesskab (s. 23-46). Dansk Psykologisk Forlag.

Højholt, C. (1996). Udvikling gennem deltagelse. I: G. Witt & C. Højholt (red.), Skolelivets

Socialpsykologi: Nyere socialpsykologiske teorier og perspektiver (s. 39-80).

Unge Pædagoger.

Jensen, B. (2008). Kan daginstitutioner gøre en forskel? – Fra forskning om daginstitutioner

set i lyset af et kompetence- og eksklusionsperspektiv.

Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. https://www.dpu.dk/fileadmin/www.

dpu.dk/forskning/forskningsprogrammer/organisationoglaering/forskningsprojekter/

hpa/publikationer/arbejdspapirer/hpaserienno1/04kandaginstitutionergoereenforskel/om-dpu_institutter_paedagogisk-sociologi_hpa_ex2db-c3-b8ger_20091001143637

_04_kan_daginstitutioner_g-c3-b8re_en_forskel.pdf.

Kjeldahl, A.S. & Svinth, L. (2021). Pædagogers involvering i børns leg – muligheder og

dilemmaer. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 58(4), 20-33.

Kjær, B. (2009). Basispladspædagogik og institutionskultur: om god praksis i pædagogisk

arbejde med børn i psykosociale vanskeligheder i Københavns Kommune.

https://pure.au.dk/portal/files/44774203/2009BASISPLADSP_DAGOGIK_OG_

INSTITUTIONSKULTUR.pdf.

Kousholt, D. (2006). Familieliv fra et børneperspektiv. Fællesskaber i børns liv. Roskilde

Universitetscenter.

Kragh-Müller, G. & Ringsmose, C. (2015). Kvalitet i store og små daginstitutioner.

En rapport om børns trivsel, læring og udvikling i store og små daginstitutioner.

http://edu.au.dk/fileadmin/edu/Forskning/Diversitet__Kultur_og_Forandring/Ebog_-_

Paedagogisk_kvalitet_i_store_og_smaa_daginstitutioner_-_feb_2015_-_web.pdf

Kravtsov, G.G. & Kravtsova, E.E. (2010). Play in L.S. Vygotsky’s nonclassical psychology.

Journal of Russian and East European Psychology, 48(4), 25-41. https://doi.

org/10.2753/RPO1061-0405480403.

Kuutti, T, Sajaniemi, N., Björn, P.M., Heiskanen, N. & Reunam, J. (2021). Participation,

involvement and peer relationships in children with special educational needs in early

childhood education, European Journal of Special Needs Education, 37(4), 1-16.

https://doi.org/10.1080/08856257.2021.1920214.

Lave, J. (2011). Apprenticeship in Critical Ethnographic Practice. University of Chicago

Press.

Løndal, K. & Greve, A. (2015). Didactic approaches to child-managed play:

Analyses of teacher’s interaction styles in kindergartens and after-school programmes

in Norway. International Journal of Early Childhood, 47(3), 461-479.

https://link.springer.com/article/10.1007/s13158-015-0142-0.

Melhuish, E., Ereky-Stevens, K., Petrogiannis, K., Ariescu, A., Penderi, E., Rentzou,

K., … Leseman, P. (2015). A review of research on the effects of early childhood

Education and Care (ECEC) upon child development. CARE project; Curriculum

Quality Analysis and Impact Review of European Early Childhood Education and

Care (ECEC). https://ecec-care.org/fileadmin/careproject/Publications/reports/new_

version_CARE_WP4_D4_1_Review_on_the_effects_of_ECEC.pdf.

Nabors, L., Badawi, M. & Cheney, S. (1997). Factors related to teacher-directed play

between pre-school-aged children with special needs and their typical peers. Early Education

& Development, 8(4), 407-417. https://doi.org/10.1207/s15566935eed0804_4.

OECD (2019). Providing Quality Early Childhood Education and Care: Results from

the Starting Strong Survey 2018, TALIS, OECD Publishing, Paris. https://doi.

org/10.1787/301005d1-en.

Palludan, C. (2005). Børnehaven gør en forskel. Danmarks Pædagogiske Universitet.

Pálmadóttir, H. & Einarsdóttir, J. (2015). Young children’s views of the role of preschool

educators. Early Child Development and Care, 185(9), 1480-1494. https://doi.org/10.

/03004430.2015.1004056.

Petersen, K.E. (2019). Dagtilbuddets betydning for børn i udsatte positioner. Pædagogisk

indblik. https://dpu.au.dk/fileadmin/edu/Paedagogisk_Indblik/Dagtilbud_boern_

udsatte_positioner/Dagtilbuddets_betydning_for_boern_i_udsatte_positioner.pdf.

Petersen, K.E. (2011). Pædagogisk arbejde med udsatte børn i vuggestuen. Det

pædagogiske personales kompetencer og det pædagogiske arbejde med socialt

udsatte børn i vuggestuen. https://dpu.au.dk/fileadmin/www.dpu.dk/e-boeger/SSIP/

Rapporter/Ebog_-_Socialpaedagogisk_arbejde_med_socialt_udsatte_boern_i_vuggestuen_-_

WEB.pdf.

Downloads

Publiceret

2023-05-10

Citation/Eksport

Nørgaard Ravn, J. (2023). Når legen ikke forløber af sig selv : Betydningen af pædagogers deltagelse i børns leg. Psyke & Logos, 43(2). https://doi.org/10.7146/pl.v43i2.137303

Nummer

Årg. 43 Nr. 2 (2022): Udviklingspsykologi

Sektion

Artikler

Licens

Ophavsret er tidsskriftets og forfatternes. Det er gældende praksis, at artikler publiceret i Psyke & Logos, som efterfølgende oversættes til andet sprog, af forfatteren frit kan publiceres i internationale tidsskrifter, dog således at det ved reference fremgår, at den oversatte artikel har et forlæg i en dansksproget version i Psyke & Logos. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard). Link foretrækkes, fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler.