Sprogteknologier i fremmedsprogsundervisningen: indkredsning af en sprogfaglig teknologiforståelse
– på tværs af grundskole og ungdomsuddannelse
DOI:
https://doi.org/10.7146/lom.v16i28.136251Nøgleord:
fremmedsprog, digitale sprogteknologier, teknologiforståelse, sprogfagResumé
Formålet med artiklen er at undersøge brugen af digitale teknologier i sprogfag med henblik på at komme nærmere på en forståelse af digitale teknologier i en sprogdidaktisk rammesætning. Dette undersøges gennem to empiriske studier af anvendelsen af digitale værktøjer i fremmed-sprogsundervisningen henholdsvis i grundskolen og inden for ungdomsuddannelser. Under-søgelserne identificerer fire forskellige typer af aktiviteter i elevernes brug af digitale værktøjer i deres arbejde med sprog. Eleverne anvender digitale værktøjer til at: øve, udforske, deltage og opdage. På baggrund af undersøgelsernes resultater diskuterer artiklen, hvordan en sprogfaglig teknologiforståelse kan begrebsliggøres og karakteriseres i en dansk fremmedsprogsundervisnings-kontekst. I forlængelse af resultaterne foreslår artiklen en terminologi for digitale sprogteknologier og dermed for centrale begreber for en sprogfaglig tilgang til teknologiforståelse inden for fremmedsprog. Gennem denne terminologi for digitale sprogteknologier sigter artiklen mod at karakterisere (og diskutere) den forståelse af og viden om teknologi, som elever og lærere skal have inden for fremmedsprog. Terminologien for digitale sprogteknologier består af: Øverum, Værktøjer til sprogarbejde, Kommunikationsmedier og Kanaler til kultur.
Downloads
Referencer
Andersen, L. K. (2020a). Mundtlighed i fremmedsprogsundervisningen. Pædagogisk indblik, 5, maj 2020. https://dpu.au.dk/viden/paedagogiskindblik/mundtlighed-i-fremmedsprogsundervisningen
Andersen, L. K. (2020b). Tværsproglighedens veje: Om sproglig bevidsthed, tværsproglighed og didaktisk forandringsarbejde i en folkeskolekontekst. Aarhus Universitet. https://doi.org/10.7146/aul.361
Berthelsen, U. D., & Nielsen, C. F. (2021). Democracy and Computation. I A. Yadav & U. D. Berthelsen, Computational Thinking in Education (s. 57–72). Routledge. https://doi.org/10.4324/9781003102991-4
Boie, M. A. K. (2020). Elevstemmer i gymnasiet: - uddannelse overgår alle. Ph.d.-afhandling, Aarhus Universitet. https://pure.au.dk/portal/files/201256338/Elevstemmer_i_gymnasiet_Mette_Alma_Kj_rsholm_Boie.pdf
Braun, V., & Clarke, V. (2006). Using thematic analysis in psychology. Qualitative Research in Psychology, 3(2), 77–101. https://doi.org/10.1191/1478088706qp063oa
Børne- og Undervisningsministeriet (2021). Vejledning til folkeskolens prøver i matematik i 9. klasse. https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/folke/pdf21/okt/210110-vejledning-til-folkeskolens-proever-i-matematik-i-9--klasse.pdf
Caviglia, F., Dalsgaard, C., Boie, M. A. K., & Thomsen, M. B. (2021). Undersøgelse af digitale teknologier i fremmedsprogsundervisningen - Sproglæreres anvendelse af digitale teknologier i gymnasiet. Retrieved from https://pure.au.dk/portal/files/213331375/FREMDitSPROG_sporgeskemaundersogelse_marts2021.pdf
Caeli, E. N., & Bundsgaard, J. (2019). Datalogisk tænkning og teknologiforståelse i folkeskolen tur-retur. Tidsskriftet Læring Og Medier (LOM), 11(19), 30. https://doi.org/10.7146/lom.v11i19.110919
Center for Sprogteknologi (u.å.). Hvad er sprogteknologi? Københavns Universitet. https://cst.ku.dk/omcentret/sprogteknologi/
Christensen, M. V., Jacobsen, J. G. H., Jørgensen, N., & Hansen, I. G. (2023). Digitale teknologier i grundskolens fremmedsprogsundervisning. Sprogforum. Tidsskrift for Sprog- Og kulturpædagogik, 28(75), 10. Hentet fra https://tidsskrift.dk/spr/article/view/136084
Christensen, M. V., Nissen, A. B., & Gustenhoff, M. (2021). Sproglærererfaringer fra skolenedlukningen i foråret 2020. Tidsskriftet Læring Og Medier (LOM), 14(24), 16. https://doi.org/10.7146/lom.v14i24.125641
Clarke, A. E. (2003). Situational Analyses: Grounded Theory Mapping After the Postmodern Turn. Symbolic Interaction, 26(4), 553–576. https://doi.org/10.1525/si.2003.26.4.553
Dalsgaard, C., Boie, M. A. K., & Caviglia, F. (2022). Frem dit sprog: Digitale værktøjer i sprogfagene. https://pure.au.dk/portal/files/279093397/Fremditsprog_final_online.pdf
Dalsgaard, C., Boie, M. A. K., & Caviglia, F. (red.) (2022). Styrk fremmedsprog: go digital mit technologia für Unterricht en langue étrangère. https://pure.au.dk/portal/files/279093219/Styrk_fremmedsprog_final_online.pdf
Daryai-Hansen, P., Drachmann, N., & Meidell Sigsgaard, A.-V. (2019). Flersprogethedsdidaktik i fremmedsprogsfag. Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik, 25(68), 46–53. https://doi.org/10.7146/spr.v25i68.128433
Dooly, M. (2017). Telecollaboration. I C. A. Chapelle & S. Sauro (Red.), The Handbook of Technology and Second Language Teaching and Learning (s. 169–183). Wiley. https://doi.org/10.1002/9781118914069.ch12
Fawns, T. (2022). An Entangled Pedagogy: Looking Beyond the Pedagogy—Technology Dichotomy. Postdigital Science and Education, 4(3), 711–728. https://doi.org/10.1007/s42438-022-00302-7Fryer, L., Coniam, D., Carpenter, R., & Lăpușneanu, D. (2020). Bots for language learning now: Current and future directions. Language Learning & Technology, 24(2), 8–22. https://doi.org/10125/44719
Godwin-Jones, R. (2009). Speech tools and technologies. Language Learning & Technology, (13)3, 4–11. http://doi.org/10125/44186
Godwin-Jones, R. (2017). Smartphones and language learning. Language Learning & Technology, 21(2), 3–17. https://doi.org/10125/44607
Golonka, E. M., Tare, M., & Bonilla, C. (2017). Peer interaction in text chat: Qualitative analysis of chat transcripts. Language Learning, 21(2), 157–178. https://doi.org/10125/44616
Gregersen, T., & MacIntyre, P. D. (2014). Capitalizing on Language Learners’ Individuality: From Premise to Practice. Multilingual Matters. https://doi.org/10.21832/9781783091218
Guest, G., MacQueen, K. M., & Namey, E. E. (2011). Applied thematic analysis. Sage.
Halkier, B. (2008) Fokusgrupper. I Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (red.) Kvalitative metoder – en grundbog. Hans Reitzels Forlag.
Hymes, D. (1971). On Communicative Competence. University of Pennsylvania Press.
Haastrup, K., & Svendsen Pedersen, M. (2017). Input – output – interaktion. Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik, 16(49–50). https://doi.org/10.7146/spr.v16i49-50.102850
Iversen, O. S., Dindler, C., & Smith, R. C. (2020). En designtilgang til teknologiforståelse. Dafolo.
Kabel, K., Christensen, M. V., & Brok, L. S. (2022). A focused ethnographic study on grammar teaching practices across language subjects in schools. Language, Culture and Curriculum, 35(1), 51–66. https://doi.org/10.1080/07908318.2021.1918144
Kjærgaard, H. W. (2013). Den it-kompetente, it-inddragende og innovative engelsklærer? Anglofiles-Journal of English Teaching, 167, 22–28.
Kramsch, C. (2006). From Communicative Competence to Symbolic Competence. The Modern Language Journal, 90(2), 249–252. https://doi.org/10.1111/j.1540-4781.2006.00395_3.x
Kramsch, C., A'Ness, F., & Lam, W. S. E. (2000). Authenticity and authorship in the computer-mediated acquisition of L2 literacy. Language Learning & Technology, 4(2), 72–95. http://doi.org/10125/25101
Kress, G. (2010). Multimodality. A social semiotic approach to contemporary communication. Routledge. https://doi.org/10.1080/09588221.2019.1688836Lee, S.-M. (2022). A systematic review of context-aware technology use in foreign language learning. Computer Assisted Language Learning, 35(3), 294–318. https://doi.org/10.1080/09588221.2019.1688836
Nørgaard, R. T. (2020). Teknologifantasi. KvaN, 117, 65–79.
Papert, S. (1991). The Children’s Machine: Rethinking School in the Age of the Computer. New York: BasicBooks.
Rönnerman, K., & Salo, P. (2012). “Collaborative and action research” within education: A Nordic perspective. Nordic Studies in Education, 32(1), 1–16.
Salomon, G., Perkins, D. N., & Globerson, T. (1991). Partners in cognition: Extending human intelligence with intelligent technologies. Educational researcher, 20(3), 2-9.
Schmidt, R. W. (1990). The Role of Consciousness in Second Language Learning1. Applied Linguistics, 11(2), 129–158. https://doi.org/10.1093/applin/11.2.129
Selwyn, N., Hillman, T., Bergviken Rensfeldt, A., & Perrotta, C. (2021). Digital Technologies and the Automation of Education — Key Questions and Concerns. Postdigital Science and Education, 15–24. https://doi.org/10.1007/s42438-021-00263-3
Tannert, M., Lorentzen, R. F., & Berthelsen, U. D. (2021). Computational Thinking as Subject Matter. I A. Yadav & U. D. Berthelsen, Computational Thinking in Education (s. 73–89). Routledge. https://doi.org/10.4324/9781003102991-5
Tare, M., Golonka, E. M., Vatz, K., Bonilla, C. L., Crooks, C., & Strong, R. (2014). Effects of Interactive Chat Versus Independent Writing on L2 Learning. Language Learning & Technology, 18(3), 208–227. https://doi.org/10125/44391
Timpe-Laughlin, V., Sydorenko, T., & Daurio, P. (2022). Using spoken dialogue technology for L2 speaking practice: What do teachers think? Computer Assisted Language Learning, 35(5–6), 1194–1217. https://doi.org/10.1080/09588221.2020.1774904
van Manen, M. (2016). Phenomenology of Practice: Meaning-Giving Methods in Phenomenological Research and Writing (0 udg.). Routledge. https://doi.org/10.4324/9781315422657
Vygotsky, L. S. (1980). Mind in Society: Development of Higher Psychological Processes (M. Cole, V. Jolm-Steiner, S. Scribner, & E. Souberman, Red.). Harvard University Press. https://doi.org/10.2307/j.ctvjf9vz4
Warschauer, M., & Healey, D. (1998). Computers and language learning: An overview. Language Teaching, 31(2), 57–71. https://doi.org/10.1017/S0261444800012970
Whisper (2023). OpenAI. https://github.com/openai/whisper (Original work published 2022)
Zhang, R., & Zou, D. (2020). Types, purposes, and effectiveness of state-of-the-art technologies for second and foreign language learning. Computer Assisted Language Learning, 0(0), 1–47. https://doi.org/10.1080/09588221.2020.1744666
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2023 Christian Dalsgaard, Mette Vedsgaard Christensen, Francesco Caviglia, Mette Skovgaard Andersen, Hanne Wacher Kjærgaard, Mette Alma Kjærsholm Boie
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse – Ikke-kommerciel – Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd).
Artikler publiceret i Tidsskriftet for Læring og Medier er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-IngenBearbejdelse 4.0 Unported Licens.
Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af Creative Commons Attribution-licensen: Navngivelse – Ikke-kommerciel - Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd). Læs om licensen på http://www.creativecommons.dk/om/.
---
På LOM.dk kan du endvidere finde artikler fra det nu nedlagte Tidsskrift for Universiteternes Efter- og Videreuddannelse (UNEV). Vær opmærksom på, at der gælder særlige regler for UNEV artikler:
Det er forfatterne og evt. andre ophavsret indehavere, der har ophavsretten til artikler udgivet i UNEV regi, og det er en betingelse for adgang til artiklerne, at brugere anerkender og overholder de juridiske retningslinjer forbundet hermed.
- Brugere må downloade og printe én kopi af en hvilken som helst UNEV artikel mhp. private studier eller forskning.
- Det er ikke tilladt at videredistribuere artikler eller anvende disse til indtægtsdækkede aktiviteter eller kommercielle formål.
- Det er tilladt at distribuere URL’en til UNEV artikler.
