At lære at se lyset

lysiagttagelse fra det analoge til det digitale

Abstract

Artiklen undersøger dagslyslaboratoriets pædagogiske relevans i en tid, hvor digitale værktøjer præger arkitektuddannelsen. Med udgangspunkt i en gennemgang af lysundervisningens udvikling og to konkrete undervisningsforløb diskuteres træning af lysiagttagelse i forhold til de studerendes brug af analoge og digitale redskaber. Digitale værktøjer i form af 3D-modeller og simuleringsprogrammer bruges til at foretage analyser og visualiseringer, men de medierer lyset gennem repræsentationer, der ikke nødvendigvis tager udgangspunkt i en kropslig sanset erfaring med dagslys og rum. Det analoge dagslyslaboratorie muliggør derimod umedieret sanselig iagttagelse af dagslys i fysiske skalamodeller og understøtter dermed en undersøgende, reflekterende praksis. Artiklen argumenterer for, at laboratoriets multistabile potentiale gør det til et væsentligt redskab for læringsforløb, der kan styrke de studerendes evne til at forbinde iagttagelse, eksperiment og arkitektonisk formgivning. I kombination med digitale redskaber fremstår laboratoriet ikke som en forældet teknologi, men som en modpol og et nødvendigt supplement, der bidrager til en helhedsorienteret læring i dagslys og arkitektur.