DUT Guide: Studielederråd

Abstract

Studielederens officielle rolle er fastlagt i Universitetsloven:

Studielederen har til opgave i samarbejde med studienævnet at forestå den praktiske
tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen.
Studielederen godkender opgaveformulering og afleveringstidspunkt for kandidatspecialet
samt i tilknytning hertil en plan for vejledningen af den studerende.
(https://danskelove.dk/universitetsloven)

Rollen er så løst beskrevet, at der er rig mulighed for fortolkning og udvikling af forskellige praksisser, og det er også, hvad der er sket. I sin ph.d. interviewede Thomas Harboe (2013) en række studieledere om deres opfattelse af studielederrollen, og der tegnede sig et billede af en løst defineret ledelsesfunktion, som var præget af forhandling og løse koblinger til deres omgivelser. Studielederne gav klart udtryk for, at deres arbejde var stærkt underlagt den New Public Management-politik, der på det tidspunkt gav sig udslag i styringsmæssige reformer, som de så skulle implementere. Sådan er det stadig. Uddannelsesområdet er præget af stramninger og kontrol og reguleringer, selv om der ses tendenser til, at andre værdier begynder at præge debatten og den førte politik. Men når universiteterne presses af NPMtiltag som fx akkreditering eller af nedskæringstiltag som fx fremdriftsreform og 2 % nedskæring, så er det ofte studielederen, der skal få det til at fungere.
Studielederen er således en typisk mellemleder med mange opgaver og et ansvar for, at uddannelserne rent faktisk fungerer – uden formel kompetence til at bestemme over ressourcer og personale. Klemt mellem ledelse, VIP’ere/TAP’ere og studerende og under meget forskellige vilkår, hvad angår det timemæssige omfang af ledelsesfunktionen, og hvad angår nærhed til ledelsesstrengen, skal studielederen få enderne til at mødes på en måde som gør alle tilfredse – eller lige utilfredse.
Således kan Harboe et al. (2017) slå fast, at studieledelse ”... kræver studieledere, der til stadighed kan balancere kompetent mellem pædagogisk og administrativ ledelse samt mellem det personlige, det lokale og det organisatoriske niveau på universitetet” (s. 48).
Det følgende er nogle råd til at kunne navigere helskindet og helhjertet gennem studieledelsens minefyldte farvand.