Indsendelse: Artikel
En DUT artikel bidrager til praksis og viden inden for det danske universitetspædagogiske felt. DUT modtager gerne artikler fra alle videregående uddannelser, men de skal da være af relevans for universitetspædagogik.
DUT modtager artikler der er enten empiriske (indeholdende data) eller teoretiske (ikke indeholdende data). Tidsskriftet har forskellige krav til indholdet af empiriske og teoretiske artikler, så læs derfor det følgende grundigt inden du indsender.
DUT artikler undergåri double-blind fagfælle bedømmelse.
Artikler skal altid indsendes i den rette skabelon.
Empiriske artikler
Empiriske artikler, indeholder en eller anden form for analyse af empiriske data, eller de præsenterer et initiativ som er projekteret eller gennemført. Typiske eksempler er interventioner, aktionsforskning, eksperimenter, casestudier, observationsstudier, spørgeskemaundersøgelser, eller kvalitative interviewstudier. DUT modtager også gerne litteraturstudier (literature reviews) og andre studier som analyserer eksisterende (”sekundære”) datasæt/tekster - og sådanne bidrag kategoriserer tidsskriftet også som empiriske.
Hvis dit manuskript er en empirisk artikel, skal du vide at bedømmerskemaet spørger ind til tilstedeværelsen og kvaliteten af disse elementer.
Elementer i en empirisk artikel
Indledning
Beskriver og begrunder undersøgelsen/eksperimentet samt hele undersøgelsesdesignet i korte træk. Opridser problemet/initiativet og formålet med arbejdet. Det er centralt at artiklen her tydeliggør hvordan undersøgelsen er relevant/interessant for eller bidrager til det universitetspædagogiske felt.
Kontekst og baggrund
Beskriver kontekst og evt. baggrund for undersøgelsen/eksperimentet.
Litteratur/teori og universitetspædagogiske rationaler
Præsenterer de for undersøgelsen relevante begreber, teorier, rammeværk, forskning og undersøgelser, og på hvilken måde undersøgelsen/initiativet bidrager til feltet.
Metode
Beskriver hvilken type undersøgelse det drejer sig om, f.eks. etnografisk feltarbejde, spørgeskemaundersøgelse, fokusgruppeinterviews samt inddrager relevante kilder for dette. Præsenterer, beskriver og begrunder metoder som bruges i undersøgelsen/eksperimentet til dataindsamling, analyser, udvikling af initiativ, intervention, evaluering. Præsenterer, giver tydeligt overblik over samt begrunder valg af indsamlede/genererede data som indgår i undersøgelsen, inkl. omfang, datatyper, m.m.
Analyse/case
Gennemfører analyser af data, og/eller gennemgår case.
Resultater
Beskriver resultater af analyse/resultater af case (hvis sådanne findes), meget gerne med underafsnit, hvis resultat har flere dele eller er omfattende.
Diskussion
Diskuterer resultater i forhold til undersøgelsens formål og den eksisterende viden og praksis inden for området, og diskuterer analysens/eksperimentets styrker/svagheder og begrænsninger.
Universitetspædagogiske implikationer og perspektiver
Diskuterer hvilke universitetspædagogiske implikationer og perspektiver som undersøgelsen/eksperimentet afføder og/eller hvordan undersøgelsen/eksperimentet bidrager til vores forståelse af det undersøgte problem, og hvilken betydning det kan have for universitetspædagogisk praksis, metode eller teori.
Konklusion
Opsummerer artiklen samt dens resultater og bidrag i overensstemmelse med det formål, der fremgår af indledningen.
Teoretiske artikler
Teoretiske artikler er artikler som ikke (primært) inddrager eller analyserer empiriske data. Det kan for eksempel være artikler med mere begrebslige, teoretiske eller filosofiske analyser, argumenter og diskussioner.
Hvis dit manuskript er en teoretisk artikel, skal du vide at bedømmerskemaet spørger ind til tilstedeværelsen og kvaliteten af elementerne i boksen herunder. Ikke nødvendigvis med præcis de oplistede kapiteloverskrifter: Elementer kan slås sammen eller du kan bruge egne overskrifter.
Elementer i en teoretisk artikel
Indledning og baggrund
Beskriver hvilket tema eller problem artiklen adresserer. Det er centralt at artiklen her tydeliggør og argumenterer for at bidraget er relevant og interessant for det universitetspædagogiske felt.
Formål
Beskriver artiklens formål, så det er klart for læseren hvordan artiklens elementer er struktureret og forbinder sig til hinanden frem mod artiklens konklusion. Da teoretiske artikler kan være en genremæssig bred kategori, er det her også vigtigt at være tydelig om hvilke felter, metoder, teorier, genrer eller lignende som artiklen bidrager til og befinder sig indenfor (og eventuelt hvilke artiklen befinder sig udenfor og derfor ikke skal bedømmes eller læses i relation til).
Eksisterende teori/forskning
Beskriver den relevante eksisterende teori og forskning inden for det videns- eller praksisfelt som artiklen bidrager til. I teoretiske artikler vil dette afsnit ofte være et længere selvstændigt afsnit, der grundigt definerer, indfører og nærmere beskriver de væsentlige begreber, teorier og/eller forskning, som tilsammen udgør artiklens teoretiske fundament.
Analyse/diskussion
ndeholder artiklens analyse/undersøgelse/argument, gerne med underafsnit, hvis den fx indeholder flere delanalyser eller -argumenter. Her vil typisk være tale om et selvstændigt afsnit der aktivt anvender, bidrager eller forholder sig til den eksisterende teori/forskning fra artiklens forrige afsnit.
Bidrag til det universitetspædagogiske felt
Diskuterer hvordan artiklens bidrag kan bringes til anvendelse inden for det universitetspædagogiske felt og/eller hvordan artiklen bidrager til den universitetspædagogiske forståelse af det undersøgte tema, begreb, felt eller problem. Herunder også hvilke implikationer artiklen har for tidligere, nuværende og/eller fremtidig universitetspædagogisk praksis.
Konklusion
Opsummerer artiklen samt dens bidrag der sættes i relation til artiklens formål og/eller baggrund.
Må man afvige fra de oplistede elementer?
Du må afvige hvis du har en god grund til det.
Elementerne behøver ikke komme i den oplistede rækkefølge. Hvis du f.eks. i en empirisk artikel har brug for at præsentere meget omfattende eksisterende litteratur, kan det give mening at flytte det til et afsnit efter artiklens formål er beskrevet.
Elementerne kan godt sammensmeltes eller kombineres. Det kan f.eks. give mening at have et samlet afsnit med resultater og diskussion.
Elementerne behøver ikke have deres egen overskrift eller underoverskrift, og du behøver ikke bruge samme ord/terminologi som vi bruger her. Men det kan være en fordel at hjælpe læser og bedømmer ved i tekst eller overskrifter at indikere, hvilket element der nu arbejdes indenfor. Det kan f.eks give mening at skrive ’Artiklens dataset udgøres af…’ eller ’Eksisterende forskningslitteratur viser at…’
Det centrale er, at elementerne indholdsmæssigt tydeligt indgår i manuskriptet. Bedømmerne vil blandt andet blive bedt om at vurdere dit manuskript ud fra tilstedeværelsen og kvaliteten af disse elementer.
Hvis du afviger meget fra rækkefølge og terminologi, kan det gøre artiklen mindre læsevenlig og sværere at fagfællebedømme. Derfor er det vigtigt at du, i manuskriptet, tydeligt indikerer sådanne strukturelle valg med klar metatekst. Det hjælper også læserne med at forstå hvad de kan forvente af de forskellige dele af din artikel.
Hvis redaktionen forud for bedømmelse opdager at artikelkriterier eller -elementer er fraværende uden artikel (eller følgebrev) begrunder disse fravalg, risikerer du at dit manuskript afvises eller sendes tilbage til dig forud for en eventuel bedømmelse.
Bedømmelsesproces
Artikler, der lever op til tidsskriftets fokus og krav, undergår double-blind fagfællebedømmelse. Efter en fagfællebedømmelse får forfatteren besked om en af følgende beslutninger i forhold til artiklen: antages uden rettelser, mindre rettelser, større rettelser, større rettelser med ny bedømmerrunde eller afvisning af manuskriptet.
Omfang
Max 7000 ord, eksklusive referencer. Indsendelser der overskrider dette vil blive sendt retur til forfatter.
