Problemet med problemformuleringer

En sproglig kritik af spørgeformen i akademisk skrivning

Forfattere

  • Niels Møller Nielsen Roskilde Universitet
  • Hans Ulrik Rosengaard Roskilde Universitet

DOI:

https://doi.org/10.7146/dut.v21i40.157249

Resumé

Problemformuleringen spiller en central rolle i problemorienteret projektarbejde, men studerende opfordres ofte til at formulere den som et spørgsmål – en praksis, der ifølge denne artikel harmonerer dårligt med, hvad det vil sige at formulere et egentligt problem. Med afsæt i John Deweys pragmatistiske forståelse af problemer som spændinger mellem iagttagelse og forventning argumenterer vi for, at spørgsmål og hensigtserklæringer ikke egner sig som sproglige former til problemformuleringen. Vi viser, hvordan anbefalinger i dansk håndbogslitteratur forveksler problemformulering med forskningsspørgsmål, og hvordan denne praksis kan ses direkte afspejlet i studenterprojekter. På den baggrund fremsætter vi konkrete anbefalinger til, hvordan man kan formulere problemer sprogligt, så de kan fungere som det erkendelsesdrivende omdrejningspunkt i akademiske undersøgelser. Målet er at styrke de studerendes evne til at formulere meningsfulde og videnskabeligt relevante problemer og dermed bidrage til en mere reflekteret og praksisnær anvendelse af den problemorienterede pædagogik.

Referencer

Andersen, A. S., Kjeldsen, T. H., Andersen, A. S., & Heilesen, S. B. (2015). Theoretical foundations of PPL at Roskilde University. In A. S. Andersen, T. H. Kjeldsen, A. S. Andersen, & S. B. Heilesen (Eds.), The Roskilde model: Problem-oriented learning and project work (pp. 3-16). Springer International Publishing. https://doi.org/10.1007/978-3-319-09716-9_1

Centre for Educational Development, Aarhus Universitet. (2024). Problemformulering. Retrieved December 2, 2024, from https://studypedia.au.dk/formalia/problemformulering/

Creswell, J. W., & Poth, C. N. (2018). Qualitative inquiry and research design: Choosing among five approaches (4th ed.). SAGE Publications.

Dewey, J. (1934). Art as experience. Capricorn Books.

Dewey, J. (1938). Logic: The theory of inquiry. Henry Holt and Company.

Feldt, J. E., & Petersen, E. B. (2021). Inquiry-based learning in the humanities: Moving from topics to problems using "the humanities imagination". Arts and Humanities in Higher Education, 20(2), 155-171. https://doi.org/10.1177/1474022220910368

Feldt, J. E. (2023). Exemplarity as deliberative curriculum: Finding out what to study, why, and how. Studies in Higher Education, 48(3), 399-412. https://doi.org/10.1080/03075079.2022.2138850

Hammershøj, L. G. (2008). At forholde sig akademisk: Om opgaveskrivning på lange videregående uddannelser. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.

Hansen, E., & Heltoft, L. (2011). Grammatik over det Danske Sprog. Bind 1. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Illeris, K. (1974). Problemorientering og deltagerstyring: Oplæg til en alternativ didaktik. Munksgaard.

Illeris, K. (1997). RUC: Ideal-universitet eller problem-universitet - Fragmenter til RUC's historie og aktuelle situation set fra et pædagogisk perspektiv. In RUC i 25 år. Roskilde Universitetsforlag.

Johansen, A. (2018). Skriv! Håndverk i sakprosa (Rev. utg.). Spartacus.

Jørgensen, P. S., & Rienecker, L. (2018). Studiehåndbogen: For studiestartere på videregående uddannelser (3. udg.). Samfundslitteratur.

Knudsen, S. (2009). Har du et problem? En undersøgelse af universitetsstuderendes forståelse, anvendelse og kommunikation af problemorienterede vidensproblemer. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 4(7), 49-57. https://doi.org/10.7146/dut.v4i7.5597

Knudsen, S. (2014). Students are doing it for themselves: "The problem-oriented problem" in academic writing in the humanities. Studies in Higher Education, 39(10), 1838-1859. https://doi.org/10.1080/03075079.2013.806455

Levinson, S. C. (1983). Pragmatics. Cambridge University Press. https://doi.org/10.1017/CBO9780511813313

Mills, C. W. (2020). Den sociologiske fantasi (2. udg.). Hans Reitzel.

Mortensen, S. S. (2012). Realitetsramme og realitetsværdi i danske ledsætninger. Ny Forskning i Grammatik 19, 153-180.

https://doi.org/10.7146/nfg.v20i19.23658

Nielsen, N. M. (2020). Expanding Searle's analysis of interrogative speech acts: A systematic classification based on preparatory conditions. Scandinavian Studies in Language, 11(1), 7-19. https://doi.org/10.7146/sss.v11i1.121359

Olsen, P. B., & Pedersen, K. (2018). Problemorienteret projektarbejde: En værktøjsbog (5. udg.). Samfundslitteratur.

Ong, W. J. (1992). Writing is a technology that restructures thought. In P. A. Downing et al. (Eds.), Linguistics of literacy . John Benjamins Publishing Company. https://ebookcentral.proquest.com/lib/kbdk/detail.action?docID=784318

https://doi.org/10.1075/tsl.21.22ong

Petersen, E. B., & Sørensen, K. A. (2019). Projektgruppen - hvordan gør vi?: En håndbog til universitetsstuderende (1. udg.). Samfundslitteratur.

Richardson, L. (1994). Writing: A method of inquiry. In N. K. Denzin & Y. S. Lincoln (Eds.), Handbook of qualitative research (pp. 516-529). SAGE Publications.

Rienecker, L., & Jørgensen, P. S. (2020). Den gode opgave (5. udg.). Samfundslitteratur.

Roskilde Universitet. (n.d.). Grundlagsdokument - Pædagogisk profil på Roskilde Universitet. Retrieved from https://intra.ruc.dk/?eID=push&docID=47746

St. Pierre, E. A. (2018). Writing post qualitative inquiry. Qualitative Inquiry, 24(9), 603-608. https://doi.org/10.1177/1077800417734567

Syddansk Universitet. (n.d.). Problemformulering - kort fortalt. Retrieved December 2, 2024, from https://www.sdu.dk/~/media/Files/Om_SDU/Institutter/Ifki/Akademisk_Skriftlighed/Materialer/Handout/Problemformulering.ashx

Ulriksen, L. (1997). Projektpædagogik - hvorfor det? Roskilde Universitetscenter, UNIPÆD-projektet.

Downloads

Publiceret

2026-05-22

Citation/Eksport

Nielsen, N. M., & Rosengaard, H. U. (2026). Problemet med problemformuleringer: En sproglig kritik af spørgeformen i akademisk skrivning. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 21(40). https://doi.org/10.7146/dut.v21i40.157249