Vol 40 Nr. 69 (2024): Landskaber for leg, kunst og udforskning

I en verden i konstant forandring er landskaberne for leg, kunst og udforskning mere dynamiske end nogensinde. Så hvordan skaber man rum, der inspirerer børn og unges læring, nysgerrighed og kreativitet? Og hvordan navigerer børn og unge såvel som fagprofessionelle i disse dynamiske og transformative miljøer?

Med afsæt i BIN-Norden konferencen, som blev afholdt i Bergen i maj 2023, præsenterer dette temanummer Landskaber for Leg, Kunst og Udforskning en række spændende bidrag, som spænder fra poesi, formidlingsartikler til akademiske værker fra forskere, kunstnere og fagprofessionelle, der bygger videre på konferencens temaer og diskussioner.

I nummeret har vi valgt at inddele de mange spændende artikler inden for tre tematikker: 1) materialitet, kreativitet og legende læring i dagtilbud, skoler og biblioteker, 2) legens sociale og kulturelle kompleksitet i dagtilbud, og 3) pædagogiske udforskninger af drama og kunst for børn og unge. Endelig afsluttes temanummeret med en digtsuite om at være legemester.

Herigennem dykker vi ned i, hvordan disse landskaber formes og påvirker børn og unges oplevelser, kreativitet og sociale færdigheder til deres måde at engagere sig i kunst og læring på. Disse landskaber omfatter alt fra virtuelle makerspaces og fysiske steder som klasselokaler, teaterscener og værksteder samt de sociale og kulturelle kontekster, der former børn og unges oplevelser. Her undersøger vi balancen mellem struktureret læring og fri udforskning, og hvordan forskellige aktører – pædagoger, lærere og kunstnere – skaber stimulerende rum, der er både inkluderende og inspirerende for børn og unge.

Med fokus på både æstetiske og didaktiske perspektiver, inviterer vi dig til at udforske, hvordan man kan understøtte børn og unge i en verden, der er i konstant bevægelse. Gennem poesi, et væld af billeder og tekster baseret på både forskning og praktisk erfaring – præsenteret på engelsk, dansk og norsk – kan du tage del i en rejse gennem disse mangfoldige landskaber.

Vi håber du nyder rejsen.

Louisa Haugaard Pedersen, Helle Hovgaard Jørgensen & Klaus Thestrup.

Materialitet, kreativitet og legende læring i dagtilbud, skoler og biblioteker 

De første fem artikler udforsker, hvordan de fysiske rammer og materialer i dagtilbud, skoler og biblioteker spiller en central rolle i at støtte kreativitet og legende læring. Materialer som farver, teksturer og værktøjer er ikke blot rekvisitter; de er aktive elementer, der inviterer børn til at eksperimentere, skabe og udforske.

I den første artikel Processmodell for utforskende praksis – barn som medskapere, undersøger Anette Sofie Bernsen og Elin Thoresen, hvordan børn i alderen 1-5 år kan være medskabere i børnehavens rum og legemiljø, med fokus på samskabende og udforskende processer mellem børn og personale.

I den efterfølgende artikel Ludic reading is 20 minutes a day? – Adding a socio-material perspective to ludic reading undersøger Maria Lyngaard Petersen, Lene Tanggaard og Karen Feder, hvordan socio-materialitet understøtter børns legende læsning gennem et samarbejdsprojekt mellem skoler, biblioteker og pædagogiske læringscentre, med fokus på betydningen af de fysiske og sociale omgivelser, der rækker ud over den enkelte.

I Et landskab af leg – hoved, hjerte og hænder i spil, der er skrevet af Pernille Lomholt og Celine Ferot, udforskes undervisningslandskabet og didaktisk praksis gennem observationer fra Play@Heart-projektet. Med fokus på tinkering, materialiteter og dialogisk pædagogik undersøger artiklen, hvordan legende tilgange påvirker skolekulturen, og argumenterer for en pædagogisk forandring, hvor eleverne inddrages som med-designere.

Derefter kommer vi til den næste artikel Exploring and crossing boundaries in education – tinkering as an approach to breaching children’s formal and informal learning processes. Her undersøger Niels-Peder Osmundsen Hjøllund, Martin Thun Klausen og Lasse Remmer, hvordan tinkering er blevet brugt i undervisningen på to danske folkeskoler. Her får vi et indblik i, hvordan lærere og konsulenter sammen har designet aktiviteter baseret på tinkering, som kan udvide elevdeltagelsen og integrere uformelle læringsmetoder i skolens formelle undervisning.

Louisa Haugaard Pedersen bidrager med artiklen Kreative læringsmiljøer online: Makerspaces på tværs af skoler fra Australien, Danmark og England, som kaster lys over et pilotprojekt, hvor makerspaces fra Australien, England og Danmark samarbejder online gennem tinkering og legende aktiviteter. Projektet udforsker, hvordan elever og lærere delte og udviklede kreative processer på tværs af landegrænser ved hjælp af analoge og digitale medier.

Legens sociale og kulturelle kompleksitet i dagtilbud 

De næste fem artikler kaster lys over legens dybe sociale og kulturelle dimensioner i dagtilbud, der giver indblik i, hvordan leg fungerer som en kompleks social praksis, der ikke kun reflekterer, men også former børns sociale relationer og kulturelle forståelser.

I den første artikel The Importance of the Teachers’ Role in Imaginative Play, præsenterer Liv Ingrid Aske Håberg og Hege Holmqvist Synnes en undersøgelse af norske børnehaver, der handler om, hvordan lærere kan støtte fantasifuld leg. Den viser blandt andet, hvordan traditioner og manglende kompetence kan hæmme legens potentiale, mens lærere, der fungerer som aktive legepartnere, kan styrke børns kulturelle udtryk gennem leg.

I den anden artikel Crosss Cultural Research – Interkulturelle perspektiver på børns lege peger Kaare W. Nielsen og Kim Jerg på, at i danske dagtilbud oplever personalet, at kulturelle forskelle påvirker børns leg. Artiklen introducerer tværkulturel forskning og opsummerer indsigter fra fire eksperter, der kan hjælpe med at forstå og forbedre kultursensitive legepraksisser i dansk pædagogik.

I Aldersbestemte pædagogikkers betydning for børns legekultur – danske og norske pædagogers refleksioner om legekulturen i aldershomogene og aldershetereogene dagtilbud, undersøger Lisa Annika Brandt, hvordan aldersopdelte og aldersblandede grupper påvirker legekulturen i dagtilbud. Baseret på interviews med ni pædagoger fra Norge og Danmark, viser analysen, hvordan aldersbestemt pædagogik skaber forskellige betingelser for børns leg og argumenterer for, at alder er en vigtig faktor i børne- og legekultursforskning.

Fina Lewenhaupt Vilholm og Lene S.K. Schmidt bidrager med artiklen Børns adgange til legefællesskaber og legedeltagelse – set i en børnekulturel optik, hvor de undersøger, hvordan legekulturer, udsathed og børns deltagelse påvirkes, når børn er i periferien af selvorganiserede legefællesskaber. Artiklen viser, at legedeltagelse påvirkes af institutionernes fokus på legens orden og børnekulturer samt kontekstuelle faktorer, som opleves forskelligt af både voksne og børn.

Pædagogiske udforskninger af drama og kunst for børn og unge

De næste og sidste fire artikler fokuserer på, hvordan pædagogiske tilgange inden for drama og kunst kan integreres i undervisningen og dagtilbud, og hvordan de bidrager til en dybere læring og personlig udvikling. Gennem praktiske eksempler og teoretiske indsigter belyses, hvordan drama og kunst kan berige børns og unges læringsmiljøer og åbne op for nye måder at engagere sig i læring og selvudtryk.

I Er der et hul i bogen? – om dramaleg, handlende fortolkning og (dør-)tærskler af Thomas Roed Heiden, undersøger han, hvordan dramaleg i indskolingens litteraturundervisning påvirker elevernes oplevelse af fiktion. Gennem to eksempler, hvor 1. klasse-elever og lærere bruger procesdrama og lærer-i-rolle med en billedbog om hekse, vises, hvordan eleverne kan udfordre skolens diskurser og udtrykke egne følelser gennem æstetiske formudtryk.

I den kreative artikel Materielle og relationelle invitationer i forskningsnetværket BLÆK (Børn, leg æstetik og kunst) af Hanne Kusk, Henriette Blomgren, Lise Hovik, Helle Hovgaard Jørgensen og Ann-Hege Lorvik Waterhouse. Artiklen introducerer BLÆK-netværket (Børn, Leg, Æstetik og Kunst) gennem en konkret figur: en blød, hvid stofpose med et blåt bånd fundet ved det første møde. Artiklen struktureres omkring fem invitationer, der udforsker netværkets opbygning og udvikling: 1) stofposen som symbol på det skjulte forskningsfelt, 2) garnnøgler som udtryk for netværkets start, 3) blå tråde som forbindelser, 4) eksperimenterende knuder og frø, og 5) blæk og tråd på rejse mod formidling. Disse invitationer undersøger møder mellem materialer, kroppe og steder i netværket.

Efterfølgende kan man læse et legende digt af Klaus Thestrup, der er inspireret af Blæk-netværkets eksperimenter og kreativitet.

Dernæst kan man komme på tur med Brolopperne: håbefulde fortællinger, om verdener der bliver til med teater, børn og pædagoger som skabende fællesskab, der er skrevet af Pernille Welent Sørensen og Mette Langberg. Artiklen udforsker partnerskabet mellem dagtilbuddet Brolopperne og Det Kongelige Teater, som sigter mod at integrere scenekunst i daginstitutionen. Her præsenteres tre perspektiver: pædagogers og ledelsens synspunkter, Det Kongelige Teaters børneteams perspektiver, og en forskeroplevelse med et barn fra Brolopperne. Målet er at invitere til refleksion over de nye muligheder, samarbejdet åbner op for mellem børn, voksne og teater.

Artiklen Wonderful and Dangerous Entanglements Between Youth Culture, Contemporary Art and Present Pedagogics af Mikkel Snorre Wilms Boysen, Pernille Welent Sørensen, Hanne Hauer og Vibeke Frost undersøger forbindelser mellem nutidskunst, trends i børne- og ungdomskultur, og pædagogiske metoder i danske fritidsklubber, gymnasier og pædagoguddannelser. Gennem temaerne kreativitet, refleksion og tid analyseres, hvordan nutidskunst opfylder unges behov for deltagelse og inklusion, samtidig med at den konfronterer nutidens samfundsudfordringer som tidsmangel og akademisering.

En legende og poetisk afslutning

Til sidst afrundes temanummeret med Legemester: en digtsuite om at lege sammen med børn, hvor Klaus Thestrup i en række digte skildrer, hvad en voksen kan byde på i mødet med børn i en pædagogisk sammenhæng. En pædagog, en lærer eller en forælder kan sagtens lege med, være del af det pædagogiske landskab og være betydningsfuld for børnene, hvis hun eller han faktisk vil og kan lege.