Aldersbestemte pædagogikkers betydning for børns legekultur
– Danske og norske pædagogers refleksioner om legekulturen i aldershomogene og aldersheterogene dagtilbud
DOI:
https://doi.org/10.7146/buks.v40i69.150391Nøgleord:
børnekultur, legekultur, dagtilbudsformer, aldershomogene grupper, aldersheterogene grupper;, institutionalisering, aldersbestemt pædagogikResumé
Selvom en aldersbestemt todeling i henholdsvis vuggestue og børnehave i dag er den mest udbredte dagtilbudsform i nordiske dagtilbud, så forekommer der også dagtilbud som opererer med aldersheterogene (0-6 år) eller aldershomogene børnegrupper (grupperet efter fødselsår). Med udgangspunkt i en mindre interviewundersøgelse med tilsammen ni norske og danske pædagoger, som arbejder med disse alternative dagtilbudsformer, undersøger artiklen hvordan aldersbestemte pædagogikker institutionelt kan tænkes at påvirke dagtilbuddenes legekultur. Pædagogernes udtalelser sammenlignes og analyseres ved hjælp af Flemming Mouritsens perspektiver på legekultur og Helle Marie Skovbjergs begreb om legemedier, legepraksis og legestemninger. Analysen viser, at fuld aldersblanding kan tænkes at fremme legekulturelle møder ved at tilbyde en mangfoldighed af medier, praksisser og stemninger. Derimod ser alderssegregeringen ud til at modarbejde legekulturelle sammenstød, og synes dermed at fremme opøvelsen af en mere aldersspecifik brug af medier, opøvelse af praksis og bevaring af stemninger og rytmer. Analysen viser, hvordan aldersbestemt pædagogik institutionelt skaber forskellige forudsætninger for børns etablering af legekultur i de forskellige dagtilbud. Der argumenteres for, at alder som institutionel struktur synes at være væsentlig at forholde sig til inden for børne- og legekultursforskning.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2024 © BUKS og forfatterne
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse – Ingen bearbejdelser (by-nd).
Tidsskriftet følger dansk ophavsret